Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 1. februar 2021

Vaccinekrig: Hvem bærer ansvaret for forsinkelserne?

Der udspiller sig et historisk drama i Bruxelles i disse dage. Først på ugen meddelte vaccineproducenten AstraZeneca at EU måtte forvente 60% færre doser i første kvartal, nu beskylder EU-kommissionen AstraZeneca for at have afsat de reserverede vacciner til England, og torsdag i sidste uge ransagede lokale myndigheder den belgiske fabrik.

Har medicinalgiganten mon solgt de samme vacciner to gange? Vaccinekrigen er reel, og i et forsøg på at få den offentlige opinion på sin side blev kontrakten mellem de to parter fredag offentliggjort: AstraZeneca skal levere de reserverede vacciner efter bedste formåen – eller som kontrakten siger: ’Best reasonable effort’. Hvad det betyder, må jurister med forstand på den slags gøre os klogere på i denne uge.

Kommuner og regioner skal kunne sige nej til at handle med virksomheder i skattely

EU’s udbudsdirektiv indeholder en række kriterier for hvornår det offentlige må udelukke virksomheder fra udbud. Det kan eksempelvis være når en virksomhed er taget for svig, hvidvask eller konkurrenceforvridning. Men det er ikke tydeligt om aggressiv skatteplanlægning og brug af skattely er legitime grunde for det offentlige til at sige nej tak til et samarbejde med en virksomhed.

Det giver ingen mening at det offentlige kan bruge skatteydernes penge på at handle med virksomheder der efterfølgende placerer overskud i skattely. Derfor bør skattely også kunne anvendes som et udelukkelseskriterie!

Men i dag fremgår det som sagt ikke tydeligt af EU’s udbudsdirektiv, og derfor har Kira søgt opklaring hos Kommissionen ved at stille tre spørgsmål. Vi får svar inden for seks uger.

EU har gjort mere godt for Danmarks natur end jægerne og lystfiskerne

For tiden har jægere og fiskere travlt med at brokke sig over EU’s biodiversitets-strategi. De frygter at jagt og fiskeri forbydes i alle Natura 2000-områder. Og samtidig påstås det at naturen ville have det bedre hvis den blev overladt til jægere og fiskere. Men det første bygger på en fejllæsning – det sidste er tvivlsomt, mildt sagt.

Biodiversitets-strategiens mål er at 30 procent af EU’s areal skal være beskyttet natur i 2030, heraf en tredjedel,10%, strengt beskyttet. Et forslag lyder at strengt beskyttede områder friholdes for jagt og fiskeri så naturen kan udvikle sig på egne præmisser. Det er dog kun anbefalinger, men naturen har hårdt brug for det! Danmark er tæt på nummer sjok i EU når det gælder plads til vild natur.

Havde det ikke været for EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiv, ville vores natur have haft det endnu værre. I stedet for at fare op som skræmte gæs, bør jægere og fiskere derfor deltage i opgøret med Danmarks naturpolitiske efterslæb. Læs med i Jyllands-Posten hvor Margrete og Poul Hald-Mortensen (biolog, jæger, fisker og tidligere næstformand i Danmarks Naturfredningsforening) har skrevet et indlæg.

Ny abortlov i Polen: Kun incest, voldtægt og livsfare for moderen giver ret til abort

Siden oktober har en dom fra forfatningsdomstolen i Polen truet med at stramme den i forvejen meget stramme abortlovgivning i landet. Domstolene kom med udkast til loven i oktober og nu, tre måneder efter, er loven trådt i kraft.

Da loven blev vedtaget i onsdag, blev gaderne i Polen fyldt med demonstranter der udtrykte deres vrede over den nye abortlov. Den polske regerings svar har været at oppositionen og demonstranterne bringer befolkningens helbred i fare med deres optøjer. Men sådan en stramning kan ikke gå igennem uden modstand, og vi støtter selvfølgelig demonstranterne.

Selvom abortlovgivning er et nationalt ansvar, har de polske kvinder brug for al den støtte de kan få i kampen for en rimelig abortlov. Samtidig bør vi presse på for at Kommissionen tager hårdt fat på Polens politisering af domstolene. Netop forfatningsdomstolens objektivitet er vredet helt af led af Polen PiS-regering.

Brexit-fond skal ikke forgylde kvotekonger

EU’s og Storbritanniens chefforhandlere blev 24. december 2020 enige om en samlet aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Dagen efter præsenterede EU-Kommissionen den såkaldte Brexit-reserve på fem milliarder euro der har til formål at hjælpe virksomheder, regioner og lokalsamfund som bliver direkte berørt af Brexit.

Medlemslandene får i høj grad frihed til selv at bestemme hvilke sektorer og områder der skal tilgodeses, og for Danmarks vedkommende er der udsigt til at vi får mere end en milliard kroner fra Brexit-fonden. Danmark vil på grund af sit langvarige og tætte samarbejde med Storbritannien være et af de medlemslande som bliver økonomisk hårdest ramt af Brexit, og aftalen med Storbritannien er svær for fiskerierhvervet især i Nord- og Vestjylland.

Det er afgørende for SF at de mange penge bruges på sociale og bæredygtige investeringer og ikke går til at forgylde kvotekonger.

Ugens tweet

Vil du se flere opdateringer fra sociale medier? Så klik på ikonerne herunder.
Facebook
Twitter
Website
Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2021 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.