Vindere skaber tabere
"Det er så åbenlyst," indleder manden i tweed, der ved så meget om økonomi, at han er professor i faget ved den prestigefyldte London School of Economics.
"Hvis, der er vindere, er der tabere. Så, når vi lærer de unge i dag - og før i tiden for den sags skyld, at de skal vinde og klare sig bedst i skolen eller til sport, så lærer vi dem også, at der er nogle, der skal tabe. Og det er bad business, en dårlig forretning for både vores pengepung og vores velbefindende, fysisk og psykisk."
Professor Richard Layard lægger ikke skjul på sine pointer, som han da også har samlet op gennem et helt livs forskning og undervisning i, hvad der er godt for vores egen og samfundets økonomi. Det er ham, der for 16 år siden udgav bogen, som fik en masse af os til at se på verden og pengene på en helt ny måde.
"Happiness" hed den blå bog, og da jeg interviewede ham dengang, forklarede han, hvorfor det er bedst for et samfund at have folks lykkefølelse som mål. Det er rent enkelt. Gør man borgerne lykkelige, bliver de ikke så behandlingskrævende hverken psykisk eller fysisk, og de hjælper hinanden.
Men, hvad skal der så til for at gøre folk lykkelige, spurgte jeg ham dengang. Det svar var også ret enkelt, men dog meget langt fra det, der rent faktisk besluttes i både Danmark og England, hvor han bor.
"Op til et vist punkt bliver vi lykkeligere og lykkeligere, jo flere penge vi får. Men det holder de op med, så snart vi når en levestandard, hvor vi er sunde, raske og mætte", forklarede han og uddybede, at "skilsmisser og anden uro i familierne betyder utrolig meget for lykkefølelsen. Men det gør misundelsen også. Det er faktisk næsten ikke til at blive lykkelig, hvis dem omkring dig tjener meget mere end dig selv," konstaterede han.
"Good to see you again, Charlotte", lød det fra skærmen, da vi forleden talte sammen i anledning af hans nyeste bog, "Can We be Happier?", "Kan vi blive lykkeligere?"
"Ja, vi kan godt blive lykkeligere end i 2005," svarede han fra sit hjemmekontor og gentog sin pointe med misundelsen.
"Misundelse - som er en af dødssynderne, så det er ikke ny viden, vil jeg lige skynde mig at sige - er ødelæggende for et samfund. Jeg ved godt, at det for mange økonomer og politikere ses som en afgørende drivkraft, og de derfor ønsker et samfund med stor forskel i indkomst. De siger, at mennesker ønsker sig social mobilitet, men det er ikke det, der gør dem glade. Det er er social lighed."
Ikke mange har mod til at sige, at de ikke ønsker, at andre bliver lykkelige, men det er reelt det, der menes, når man hylder vindere. Så skabes der tabere. Og misundelse.
"Hvis vi i stedet fokuserer på at være generøse frem for at vinde vores egen førstepræmie, så sker der noget helt andet. Med os selv, vores lykke - og samfundets økonomi," påpeger Richard Layard.
Siden 2005 er vores fokus på at vinde og på at få det bedre selv kun øget. At blive den bedste version af sig selv er en af de mest brugte sætninger på kurser og bøger, og økonomisk ses det ved, at uligheden er steget og folks velbefindende er faldet.
"Nu taler jeg ikke længere om lykke, men om well-being, velbefindende. Lykke er blevet for stort et mål," lyder det fra London.
|
|
At den enkelte fokuserer mere på sig selv end i 2005 gør flere ulykkelige end før, fordi der satses mindre på den fælles indsats - der kan komme alle til gode, påpeger han. Den rå konkurrencementalitet rammer især de unge hårdt, erfarer han, der derfor de senere år har fokuseret sin forskning på mental health, psykisk helbred.
Presses de unge for hårdt som nu, sættes ofte et sygdomsforløb i gang. Det er ikke bare en menneskelig, men en økonomisk katastrofe, mener professoren.
"I dag er psykisk sygdom den største hindring for et godt velbefindende. Når vi sætter al forskning sammen, er det entydigt. Det psykiske helbred er mere afgørende for, om man trives, end uddannelse, social arv, indkomst, bopæl og selve samfundets indretning, det vil sige for eksempel korruption og andet, som vi ved, gør folk utrygge og kan trykke folks velbefindende."
Kritikere mener, at han vender tingene på hovedet, når han siger, at det vil hjælpe at fokusere på at gøre folk glade. Hvis vi gør dem rige og trygge, giver dem uddannelse og gode veje, så bliver de glade.
"Men det er netop det, vi i de her år kan se, slet ikke sker. De unge har det ikke godt. Vi må og skal hjælpe dem. Fordi vi vil og fordi, det kan svare sig at give dem selvværd, så de kan klare en uddannelse og hjælpe andre," siger han og har konkrete råd til både os hver især og vores regeringer.
- Peter Richard Greenville Layard, Lord Layard of Highgate.
- Født 15. marts 1934.
- Professor, London School of Economics.
- Medlem af House of Lords, Labour.
- Medstifter af og redaktør på World Happiness Report.
- Forfatter til "Happiness: Lessons from a New Science", 2005,
- "Happiness: Lessons from a new science," 2011,
- "The Origins of Happiness", 2018, og
- "Can We Be Happier?: Evidence and Ethics", 2020.
Men hvad skal vi så gøre? Læs mere længere nede.
|
|
Søg hjælp og hjælp andre
Hvordan gør man sig selv og sit land lykkeligere? Richard Layard har 10 bud:
1. Fokusér. Analysér alt omkring dig. Gør det mig og andre glade?
2. Tænk ikke længere så meget på, hvad der er godt for dig, men hvad der er godt for fællesskabet.
3. Mistrives du eller en du kender? Søg eller giv hjælp så hurtigt som muligt. Tøv ikke. Pres politikerne til at give hjælp til psykisk syge. Nu.
4. Er din krop udslidt? Træn din fysik og tag en anden med på din gåtur.
5. Gør, hvad du kan, for at øge kvaliteten af børn og unges skolegang. Pres politikere og lærere til at få lært børnene at få det godt og gøre godt for andre.
6. Gør, hvad du kan, for at ændre din arbejdsplads, så den handler om velbefindende i hvert eneste led. Det kan svare sig - også for ledelsen.
7. Træk vejret. Små øvelser i at trække vejret øger dit nærvær markant og gør dig mere opmærksom på både dig selv og de andre. Det er supereffektivt.
8. Styrk din generøsitet. Det betaler sig, også psykisk, dokumenterer forskningen i følge "Can We Be Happier".
9. Selv små, næsten usynlige forandringer, subterranean changes, kan gøre en stor forskel.
10. Sig ja til at deltage i den igangværende lykkerevolution. Dine børnebørn vil takke dig.
Richard Layard, februar 2021.
|
|
Følg med på sociale medier
|
|
|
|
|
|
