Copy
Nyhedsbrev # 2  -    4. marts 2021
Nyheder fra, om og til småøerne
Landevejsprincippet og planloven - to emner for den nye minister
Med det nye Indenrigs- og boligministerium samles en række af småøernes hovedinteresser ét sted
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, opfordrer den nye minister, Kaare Dybvad Bek, til at gennemføre landevejsprinippet hele året - og se på planloven, der ofte stiller sig i vejen for udviklingen på småøerne. 
Læs formandens debatindlæg bragt på  Altinget.dk den 3. marts:
Debat om landevejsprincippet og planloven
Årets første Ø-post er på gaden!
...og du kan også se den online
Martsnummeret byder på tema om kystsikring med indlæg fra formanden og interview med miljøminister Lea Wermelin. Læs om tilflytterparret, der tog turen fra Berlin til Strynø - og mange andre ø-historier.
Læs med her: 
Ø-posten
Kulturmiljøer - bl.a. på småøerne 
Aarhus arkitektskole har kortlagt Danmarks kulturmiljøer
Du kan gå på opdagelse i kulturmiljøerne - også på de små øer. Dyk ned i den enkelte kommune og se om din yndlingsø er omtalt:
Kulturmiljøer, kommunekort
Realdania har støttet projektet og på deres hjemmeside kan du fx høre podcasten om Lyø: 
Kulturmiljø på Lyø
Mikroturisme på landet - deltag online konference
Partnerskab for Mikroturisme afholder digital konference om mikroturisme
Konferencen giver konkrete redskaber til alle, der går rundt med idéer til nye mikroturismeerhverv på landet, og dem, der allerede er i gang.
Tilmeld dig og se mere her:
Mikroturismekonference
Ø-støtten har frist den 7. april 
Landdistriktspuljens ø-støtte giver tilskud til projekter på de små øer
I årets første ansøgningsrunde for projekter på de små øer er der afsat 2,5 mio. kr. 
Ø-støtten ydes enten som tilskud eller som lån. Private erhvervsdrivende og enkeltpersoner vil modtage støtte som lån, hvis det vurderes, at ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte. Dog er det nu muligt at modtage støtte til projekter under 25.000 kr. som tilskud - også for private erhvervsdrivende og enkeltpersoner.
Find ansøgningsskema og vejledning her:
Ø-støtte
Støtte til almennyttige, rekreative, sociale og kulturelle projekter
En ny pulje under Landdistriktspuljen yder tilskud til projekter i områder med landvindmøller

Projekterne skal ikke som sådan have noget med vindmøller at gøre, men skal ligge i et område med en landvindmølle.
Det overordnede formål er at støtte projekter, der fremmer oplevelser i nærområdet, styrker den lokale sammenhængskraft eller kompenserer for gener fra landvindmøller.
Find ansøgningsskema og læs om projekt-typer, vurderingskriterier og vilkår for støtten her:

Støtte ifm landvindmøller
LAG ansøgningsfrist den 27. april 
Søg tilskud til ø-projekter
LAG Småøerne giver investeringstilskud til virksomheder, støtter erhvervsudvikling og giver også tilskud til fx bosætningsprojekter og andre ø-projekter med ”stærk lokal forankring”.
Næste ansøgningsfrist er den 27. april 2021.
Læs mere om ansøgning, forretningsplan, budgetter m.m. her:
LAG tilskud
Tilskud til lokalt friluftsliv
Lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer kan søge
Da Sammenslutningen er medlem af Friluftsrådet, betyder det at vores medlemmer - beboerforningerne på de små øer - kan søge støtte til at styrke deres arbejde med friluftsliv. Der uddeles i alt 2.425.000 kroner fra Lokalforeningspuljen, og foreninger kan søge op til 50.000 kroner. Ansøgningsfristen er 17. maj 2021.
Læs mere her: 
Lokalforeningspulje, Friluftsrådet
Nordea Fondens lokalpulje på 30 mio kr.
Lokalpuljen støtter aktiviteter, der styrker lokale fællesskaber og er til glæde for mange
Foreninger og andre almennyttige organisationer kan søge op til 100.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr., da Nordea fonden ønsker at støtte mange, mindre projekter i hele landet.
Lokalpuljen støtter fx projekter så som fællesspisninger i forsamlingshuset, bolde til fodboldklubben, et udekøkken i den almene boligforening - og meget andet.
Læs mere her: 
Lokalpulje, Nordea Fonden
Tilskud til boliger på småøerne
Der er sat 30 mio.kr. af til alment boligbyggeri på øerne
Det er muligt at få op til 404.000 kr i tilskud til opførelse af almene boliger på småøerne - pr bolig!
Boligstyrelsen modtager ansøgninger om tilskud til etablering af alment byggeri på småøerne og i ø-kommuner. Puljen kører over 6 år - så længe, der er penge.
Har I tanker om alment byggeri på din ø, så kontakt dit lokale boligselskab og kommunen.
Læs mere om tilskudet her: 
Boligpulje, småøer
Facebook Facebook
Hjemmeside Hjemmeside
Copyright © 2018 Sammenslutningen af Danske Småøer. All rights reserved.

Kontakt os på tlf.: +45 6251 3993
eller send en mail til sekretariatet@danske-smaaoer.dk


Ønsker du at:
Rette din mail eller afmelde nyhedsbrev


 






This email was sent to <<Email-adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sammenslutningen af Danske Småøer · Strynø Brovej 12 · Strynø 5943 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp