Copy
Nyhedsbrev - 3. marts 2021

Tillykke til modtagerne af Scenekunstens Priser 2020

Det blev Mette Rønnes ordløse forestilling HOMAGE, der løb med titlen som Årets Forestilling, da juryen for Scenekunstens Priser for nyligt offentliggjorde prismodtagerne for 2020. HOMAGE er en enkel forestilling, som med meget få virkemidler fortæller en stor historie. Kompromisløs i sin form. Ekvilibristisk og nærværende i sin udførelse. Og helt særlig. Fordi den kontant aktiverer vores fantasi og medleven. Det tyste, usynlige univers sætter vores egne verdener i synligt relief – og minder os om, at også vi kan finde det store i det nære, hvis vi tør lytte bagom larmenÅrets Applaus 2020 gik til teaterkontaktlærerne; alle de ildsjæle på de aarhusianske skoler der år efter år knokler for, at eleverne får set noget teater. Med deres engagement og utrættelige indsats skaber de mulighed for, at børn og unge på et tidspunkt, hvor de er åbne og modtagelige, får chance for at opleve det nærvær, den fantasi og magi, som scenekunsten tilbyder.

Der skal lyde et stort tillykke til begge prismodtagere herfra!
Læs mere om Scenekunstens Priser her.
Læs interviews med prisvinderne i Stiften her.

ANDRE NYHEDER

Kulturpolitik og handleplan 2021-24

Efter den offentlige høring i december er Aarhus Kommunes Kulturpolitik for 2021-24 - og den tilhørende handleplan - nu blevet behandlet af både Kulturudvalget og Byrådet. 
Med kulturpolitikken fremlægges Aarhus Kommunes vision og målsætninger på kulturområdet. Visionen lyder ”Aarhus – med kulturen i hjertet og blikket mod verden”. Den skal realiseres via seks temaer: Et stærkt fundament, Kultur er velfærd, Dannelse og uddannelse, Åbne arme – åbent sind, Globalt udsyn og ansvar samt Klima.
Du kan læse mere om processen her, hvor du også finder den nye kulturpolitik og handleplan (punkt 9)

Andre Horisonter - teater og dannelse i fællesskab

Vores naboer Opgang2 har for nyligt afsluttet deres tre-årige projekt “Andre Horisonter”, og er klar til at dele ud af deres erfaringer. Med mere end 2000 deltagende unge har "Andre Horisonter" undersøgt og udfordret dannelse, positive fællesskaber og inklusion i unges liv gennem forestillinger, workshops, kreative udfordringer og teater. Projektet er evalueret af Social Respons, hvis slutrapport ”Teater og Dannelse i Fællesskab” nu ligger tilgængelig på Opgang2's hjemmeside. Her kan du også finde interviews med mange af de involverede; undervisere, unge, evaluator, dramapædagog, dramatiker, forsker og skuespillere. Så hvis du har interesse for teater, drama, kulturformidling og ungdomsliv anno 2021 - så smut ind og læs mere her.

OPEN CALLS

Become a Perform Europe Jury Member

Continuing the Perform Europe journey, we are now looking for nine Jury members! The Jury will select beneficiaries of the Perform Europe grant scheme and take part in the dialogue on imagining and testing more sustainable and inclusive touring and distribution models.
Would you like to contribute to creating a balanced touring landscape, embracing both emerging and established organisations and artists, of diverse genders, geographic origins, social and ethnic backgrounds? Make sure to read carefully all details of the call and apply before deadline 8 March 2021.
Read more and apply here
For further info about Perform Europe click here
 

Kandidatuddannelsen for Scenekunst

Du kan nu søge ind på Kandidatuddannelsen i scenekunst ved den Danske Scenekunstskole. Uddannelsen optager nyuddannede og erfarne kunstnere med et ønske om at undersøge, udfordre og udvide scenekunstens rolle i en konstant foranderlig verden. Uddannelsen tilbyder syv professionelle kunstneriske specialiseringer: Acting, directing, lighting, producing, scenography, sound, writing.
Deadline for ansøgninger: 15. marts 2021
Læs mere her
 

Open call til Åbne Scene i 2022

Åbne Scene er et risikovilligt arbejdsrum for professionel scenekunst. Et sted, hvor eksperimentet og processen har plads. Hvor der er tid og frihed til at udvikle, udveksle og undersøge. Open Call til projekter i 2022 åbner i marts. Her prioriteres projekter som:

  • Er i undersøgende, udviklende, afprøvende faser - og har behov for et forløb i netop en black box.
  • Engageret deler det, der genereres med omverdenen.
  • Forholder sig til Godsbanens mange udfoldelsesmuligheder og aktivt og opsøgende interagerer med lokale, eksisterende kunstneriske og kreative miljøer.

Open Call til projekter i 2022 offentliggøres marts 2021.
Deadline for ansøgninger er 1. maj 2021.
Hold øje og læs mere her.

Foto: Magnus Pind Studio.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Nordisk Kulturkontakt, kultur- og kunstprogrammet, frist 8. marts 2021
Der kan søges til nordiske projekter inden for alle kunst- og kulturområder i alle projektfaser: forarbejde, produktion, opførelser og formidling. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Internationale aktiviteter, frist 1. april 2021
Tilskud til enkeltstående internationale aktiviteter på op til 75.000 kr. inden for scenekunstområdet. Læs mere her.

Aarhus Kommune, Kulturudviklingspuljen, frist ca. 1. maj 2021
Puljens formål er at fremme produktionen af kunst af høj kvalitet i Aarhus Kommune, samt at udvikle det producerende kunstmiljø og opkvalificere det kulturelle vækstlag i Aarhus Kommune. Læs mere her.

Nordisk Kulturfond, Projektstøtte, frist 3. maj 2021
Der kan søges støtte til projekter inden for alle kunst- og kulturområder af høj kvalitet og med revans for Norden. Fonden ser gerne ansøgninger, som bygger videre på tidligere netværksdannelse eller et tidligere projekt. Læs mere her.

Gellerup Kulturmidler - den store pulje, frist 19. maj 2021
Der kan søges til kunstprojekter, kulturprojekter og arrangementer, som understøtter Gellerup som en åben og attraktiv bydel, opkvalificerer det kunstneriske og kulturelle miljø og vækstlag, samt bidrager til synligheden af området. OBS: Der afholdes pitch møde d. 20. april. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Garantiordningen, frist 1. juni 2021.
Optagelse af forestillinger til Garantiordningen for voksenturneteatre vedrørende sæsonerne 2020/21 og 2021/22. Læs mere her.

Nordisk Kulturfond, Opstart: åben for ansøgninger fra 11. januar - 11. juni 2021
Opstart er Nordisk Kulturfonds investering i kunst- og kulturprojekters første faser, så projekters nordiske ambitioner kan styrkes. Der kan søges om op til 25.000 kr. Læs mere her.
Copyright © 2021 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Foto8600.com, Aarhus Kommune, Opgang2 Turneteater, Magnus Pind Studio fra projektet "Gaussian Blur", Ketut Subiyanto from Pexels, Performing Arts Platform.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp