Copy
CAKI er et videncenter for de kunstneriske uddannelser, der arbejder med tre fokusområder: Tværfaglighed, kunstnerisk innovation og entreprenørskab.
Nyhedsbrev
#96 // Februar 2021
De kunstneriske uddannelser
Der sker altid meget på kunstskolerne, og i denne tid har en del af skolernes aktiviteter fundet vej til medierne. Den del, der har vakt mediernes interesse, er først og fremmest de ledelsesmæssige kriser, der har været på Filmskolen og på Billedkunstskolerne.

Mens Billedkunstskolerne venter på at få en ny rektor, arbejder skolens medarbejdere og studerende hver dag benhårdt på at skabe gode rammer for undervisning og udvikling, og på at få skolen godt engageret i de tværinstitutionelle samarbejder. Billedkunstskolerne er sammen med Filmskolen også kommet med i forårets udgave af TVAERS kataloget, der giver de studerende på kunstskolerne mulighed for at følge undervisning på tværs af skolerne. Forårets udgave af TVAERS har været et tilløbsstykke blandt de studerende, så vi (igen) fik bekræftet, at de tværdisciplinære uddannelsesmuligheder er noget, de studerende efterspørger.

Også Filmskolen har været i rørte vande og har arbejdet hårdt for at udvikle skolens nye studieordninger efter elevernes oprør i efteråret 2019. Filmskolen har nu officielt fået en ny rektor, efter Bo Damgaard har varetaget opgaven som konstitueret rektor. Når Tine Fischer overtager roret d.1. maj ankommer hun til en skole, der har stået sammen om at udvikle fremtidens filmskole og som har bevist, at det er muligt som skole sammen at arbejde sig igennem en krise og komme styrket ud på den anden side.

Ledelsesmæssige dispositioner kan være traumatiske, hvis de ikke flugter med den kultur og de værdier, de skal lede, og hvis organisationen samlet set er udfordret på kommunikation, vidensdeling og rutiner for de demokratiske processer. På de relativt små skoler, som kunstuddannelserne er, er det derfor nu ekstra vigtigt, at skolerne arbejder sammen om at støtte hinanden i den fremadrettede bevægelse. Netop denne vilje til fælles indsatser, åbenhed og vidensdeling er noget, som vi dagligt oplever på CAKI og som vidner om, at kriser også har potentiale for at styrke samarbejdet og øge innovationskraften på uddannelserne. Det kunne klæde medierne, at den side af historierne også nåede frem til spaltepladserne.

På CAKIs hjemmeside kan du læse mere om de enkelte kunstskoler: https://caki.dk/kunstskolerne/
ENTRE CASE - et kunstnercentrisk entreprenørskab
Vi ser det hver dag blandt elever og lærere på kunstskolerne– initiativet, skaberkraften, gnisten i den kunstneriske praksis og virksomhed. ENTRE CASE Samlingen bidrager til, at vi kan få øje på bredden i det entreprenante arbejde og dermed også hvad det er, vi definerer som noget der knytter an til kunstnercentrisk og kulturelt entreprenørskab på kunstuddannelserne.
 
Et mål for samlingen er at styrke videndeling på tværs af skolerne og støtte, at uddannelserne faciliterer udviklingen af det kunstnercentriske entreprenørskab blandt studerende. Det kunstnercentriske entreprenørskab ligger netop fint i tråd med kunstuddannelsernes optagethed af at udvikle den enkeltes kunstneriske faglighed og udtryk i relation til det omgivende samfund.
Kunstskolernes inkubationsmiljø
I kommissoriet, der ligger til grund for kunstskolernes fælles indsats for entreprenørskab som vidensfelt, ligger også opgaven med at undersøge mulighederne for et inkubationsmiljø. Udgangspunktet for arbejdet er, at et fælles Inkubationsmiljø bliver et sted, hvor studerende, undervisere og forskere på kunstskolerne kan opnå en dybere forståelse for de entreprenørielle muligheder i deres arbejde. Deri ligger også et ønske om at udvikle perspektiver på den kulturelle værdiskabelse og de kunstneriske innovationer og udviklingspotentialer i en bredere samfundsmæssig kontekst. 

Inkubationsmiljøet skal også kunne tilbyde den del af entreprenørskab, der understøtter den studerendes overgang til det professionelle arbejdsliv. Derfor favner miljøet også viden om den del af entreprenørskab, der handler om at etablere virksomheder, produktudvikle, omsætte og skabe indtjening og udvikling i en økonomisk bæredygtig kunstnerisk virksomhed.
 
I de kommende uger bliver der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle skolerne, der sammen kan skabe afsæt for realiseringen af et inkubationsmiljø på kunstskolerne. En del af indsatsen udvikler og realiserer vi sammen med Center for Kunstens Viden og Udvikling, således at vi fra starten medtænker indhold til både studerende, undervisere, lærere med KUV-projekter samt forskere. 
 
Der sker meget på kunstskolerne. Vi ser frem til en hverdag, hvor vi igen mødes i virkeligheden.
 
Permille Skov,
CAKI, februar 2021
Til undervisere

ENTRE CASESAMLING

I ENTRE Casesamling finder du eksempler på, hvordan undervisere, studerende og dimittender fra kunstskolerne anvender entreprenørskab som vidensområde. Du kan du bl.a. læse interviews med Jonas Frederiksen fra Filmskolen og How to Kill A Dog fra Scenekunstskolen. Læs mere her.

KUV-ARKIV 

Hos Center for Kunstnerisk Viden og Forskning kan du orientere dig i dine kollegaers KUV-projekter - og måske blive inspireret til at udvikle dit eget KUV-projekt. KUV-arkivet rummer korte beskrivelser af alle de Kunstneriske Udviklingsprojekter, der har fået støtte fra KUV-puljen. Læs mere her.

ENTREWIKI - updated English version

ENTREWIKI is now available in an updated English version. ENTREWIKI is the online collection of references, theories and all-round information relevant to entrepreneurship in the Art Schools. Find all sorts of interesting stuff from effectuation to fundraising  - get inspired here.

Aktuelt fra kunstskolerne
VELKOMMEN TIL FILMSKOLENS NYE REKTOR
Fra 1 maj står Tine Fischer i spidsen for Den Danske Filmskole. ''Jeg ankommer med den største ydmyghed og respekt overfor det store engagement, eleverne har udvist. De har kæmpet for at bevare en praksisbaseret kunstskole, og den ambition og energi, der ligger i engagementet, glæder jeg mig vanvittigt til at møde og arbejde videre med.'' Læs mere her.
NY FORSKNINGSHUB FOR KUNSTNERISK MEDBORGERSKAB
Rhythmic Music Conservatory is launching 
CReArC: Copenhagen Centre for Research in Artistic Citizenship - an international hub for research in the field of music and arts education, with a particular emphasis on Artistic Citizenship. Read more here.

 
TVAERS
I januar udkom 2. udgave af kunstskolernes fælles kursuskatalog.Denne gang har både Filmskolen og Billedekunstskolerne også kurser med, så nu er alle kunstskolerne med i de tværdisciplinære uddannelsestilbud. Atter var der stor interesse fra de studerende og pladserne blev hurtigt fyldt op.
Se forårets katalog her.


 
 
Andre nyheder
  • Hør de nyeste podcast fra Kunstskolerne. Lyt med her.
  • ENTRE årsrapport 2020. Læs her.
  • Det Kgl. Akademi (KADK) opbygger deres inkubationsindsats med vækstplansmidler. Læs her.
  • Kulturminister igangsætter undersøgelse af kunstneriske uddannelser. Læs kommissoriet her.
  • Kunstpædagogisk forsamlingshus' årlige konference. Læs her.
  • Open call for artists with a vision - DDSKS. Læs her.







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Caki · Kongens Nytorv 1, 2. sal, · København K 1050 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp