Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Nyt fra Høje-Taastrup Kommune

Kære erhvervsdrivende

Foråret nærmer sig med hastige skridt, og vi kan glæde os over at der er givet plads til en lille, men tiltrængt genåbning i Danmark. Det er desværre ikke alle som får lov at åbne og mange skoleelever bliver fortsat undervist virtuelt. Men det er forhåbentligt et lille skridt mod normale tilstande, som vi alle sukker så meget efter.

HTK i tal - Vækstregnskab 2020

Hvis I vil se nærmere på hvordan det går med antallet af arbejdspladser, befolkningstilvækst og pendling til kommunen, så kan I finde alle informationerne i vores nye vækstregnskab. Antallet af lønmodtagere er i perioden 2010 til 2018 steget med over 10.000 jobs og vi var i 2020 den kommune med størst befolkningstilvækst i hele landet målt i procent.

Se HTK i tal - Vækstregnskab 2020

Datacenter

Der er et stort datacenter på vej til Høje-Taastrup Kommune. Virksomheden Digiplex har fået byggetilladelse til at bygge et campus med fem datacentre. der gør brug af vandkøling, og der vil også være mulighed for at genindvinde overskudsvarme til udnyttelse i det eksisterende fjernvarmesystem. Datacentrene skal ligge ved på en 110.000 kvm stor grund i Høje-Taastrup - ved Blekinge Boulevard, vest for Danske Handicaporganisationer.

Læs mere om datacenter hos Høje-Taastrup Erhvervsforum

Bedste hilsner
Michael Ziegler
Borgmester Høje-Taastrup Kommune

Bliv testet og stop smittekæderne


Det er vigtigt, at vi får stoppet alle smittekæder så hurtigt som muligt og derfor vil vi opfordre til at give jeres medarbejdere information om, at de kan blive testet på følgende lokationer i kommunen i uge 9. Bemærk at teststederne er midlertidige og at tidsbestilling ikke er nødvendig.

Testcenter Danmark står for testene, som tages i halsen (PCR-test). Husk sundhedskort (gult sygesikringskort), mundbind og 2 meters afstand. Mød ikke op, hvis du har symptomer.

Mandag 1. marts
Kl. 8-10 Charlotteskolen, Charlottegårdsvej 1, i aulaen - indgang via blok J.
Kl. 11-13 Fløng Skole, Fløng Byvej 24, fra p-pladsen gå til indgang ved festsalen. 
Tirsdag 2. marts 
Kl. 8-10 Kulturhuset, Poppel Allé 12. 
Kl. 11-13 Borgerskolen, Magdavænget 4, indgang fra Taastrup Hovedgade 155 - testcenter i idrætshallen.
Kl. 16-20 Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71.
Onsdag 3. marts
Kl. 8-10 Torstorp Skole, Torstorpvej 1, i aulaen – indgang via hovedindgangen.  
Kl. 11-13 Sengeløse Skole, Spangåvej 10, i håndværk og design.
Torsdag 4. marts
Kl. 16-20 Hedehusene Station, Hovedgaden 437C, i stationsbygningen.

Gradvis genåbning og kompensationsordninger forlænget

De eksisterende kompensationsordninger forlænges frem til og med den 5. april 2021.
Alle virksomheder og selvstændige har dermed fortsat mulighed for at søge kompensation, hvis de har en omsætningsnedgang på minimum 30 %, samt lønkompensation.

Fra den 1. marts 2021 genåbnes en del af detailhandlen, mens øvrige landsdækkende restriktioner, herunder forsamlingsforbud og krav om mundbind, forlænges til den 5. april 2021.   


Se yderligere vigtig information på virksomhedsguiden

Webinar og virtuelle workshops

Udnytter din virksomhed, at kommunerne har frihed til at købe varer og ydelser for under 1,5 mio. uden at gå i udbud?
DI inviterer til nyt webinar, der skal give inspiration til, hvordan virksomheder og kommuner får lettere ved at handle med hinanden. Vi har vores udbudskonsulent Pia Blak med på webinaret. Så hvis din virksomhed har interesse i at handle med kommunerne, så er dette noget for dig. Webinaret finder sted 9. mar. kl. 09:00 - 10:00

Tilmeld dig her

Nye digitale virkemidler i dit salg - som er kommet for at blive
Corona gør det svært at komme ud til kunderne. Vi tager derfor nye digitale virkemidler i brug som aldrig før – både i B2B- og B2C-handlen. Men hvordan får du succes i dit salg, når du skal sælge på distancen? Og hvilke nye teknologiske muligheder kan hjælpe dig på vej i din markedsføring? Webinaret finder sted 4. mar. kl. 09:00 - 10:00


Tilmeld dig her

Workshops med Copenhagen Business Hub
I løbet af foråret afholder Copenhagen Business Hub løbende workshops for dig som virksomhedsejer angående digital markedsføring, salg, omstilling og meget mere. Det koster kun din tid og dit engagement at deltage.
Klik og læs mere om programmet og tidspunktet: 

15. marts: Økonomi - forstå dit regnskab og budget
16. marts: Kom i gang med grøn omstilling
16. marts: Digital markedsføring for detailhandlen
17. marts: Salgsstyring i krisetid
23. marts: Finansiering: Bank eller investor?

Byg cirkulært

For at øge genbrug af byggematerialer i byggebranchen, er der blevet skabt bygcirkulært.dk, som er en portal for professionelle aktører i Danmark. 

Portalen er et sted, hvor de, der har udsigt til at få brugte byggematerialer til overs, kan tilbyde dem til andre professionelle aktører. Det er meningen, at de to parter i god tid aftaler en evt. pris på materialerne og bliver enige om, hvordan nedtagningen og overleveringen kommer til foregå i praksis.
Portalen er også det sted, hvor du kan efterspørge brugte byggematerialer. Skriv en annonce, hvor du beskriver, hvad du har brug for til dit nye byggeri, så det bliver mere klimavenligt og bæredygtigt.
 
Der er fri adgang for alle, og det er gratis - se mere på bygcirkulært.dk

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2021 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn