Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Nyt fra Høje-Taastrup Kommune

Kære erhvervsdrivende

Genåbningen af Danmark tager stadig små skridt i den rigtige retning. Men desværre kæmper vi også stadig med corona og for høj smitte i Høje-Taastrup. Derfor kommer dette nyhedsbrev igen til at handle en del om corona, men der er også andre gode tilbud til jer i form af webinarer om blandt andet EU-støtte og IT-sikkerhed i din virksomhed. Det håber jeg, at I vil se om er noget for jer. 

Forebyg Corona i din branche

Jeg håber også, at I vil give nedenstående link et klik. Arbejdstilsynet har i samarbejde med sundhedsmyndighederne udarbejdet et sæt retningslinjer specifikt til de enkelte brancher. Det kan være fornuftigt at orientere sig om krav og anbefalinger i netop jeres branche.

Find din branche her


I kan også finde plakater om pcr- og kviktest til udprint på forskellige sprog her

Bedste hilsner
Anne-Mette Felby
Erhvervsservicechef Høje-Taastrup Kommune

Testmuligheder for jeres medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune


Det er vigtigt, at vi får stoppet alle smittekæder så hurtigt som muligt og derfor vil vi opfordre til at give jeres medarbejdere information om, at de kan blive testet på følgende lokationer i kommunen. Det er også muligt at indgå aftale med en privat leverandører, som kan kvikteste jeres medarbejdere. 

Husk sundhedskort (gult sygesikringskort), mundbind og 2 meters afstand. Mød ikke op, hvis du har symptomer.


Kommunen har følgende faste teststeder:
Testcenter Danmark Taastrup
Taastrupgårdsvej 28, 2630 Taastrup
Åbningstid: Hver dag kl. 7 – 22         
Type af test: Halspodning (PCR) Svar efter 24 – 72 timer. Svaret findes på www.sundhed.dk
Kræver tidsbestilling på www.coronaprover.dk

Taastrup idrætscenter (TIC)
Parkvej 78, Hal B, 2630 Taastrup     
Åbningstid:  Hver dag kl. 8 - 20          
Type af test: Næsetest (antigentest). Den nye testtype, som kun skal 2 cm op i næseboret. Svar efter 30 minutter     
Kræver ikke tidsbestilling


Hedehuset
Hovedgaden 371B, 2640 Hedehuset       
Åbningstid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 15 – 21 samt torsdag, fredag, lørdag og søndag  kl. 8 -14              
Type af test: Halspodning (PCR) Svar efter 24 – 72 timer. Svaret findes på www.sundhed.dk
Kræver tidsbestilling på www.coronaprover.dk

EU-støtte til innovative virksomheder (webinar)

Paletten af EU’s støttemuligheder til innovative virksomheder er netop opdateret pga. EU’s nye budget for de kommende 7 år. 

Greater Copenhagen EU Office præsenterer dig derfor for de mange forskellige muligheder for støtte – både de brede, som er relevante for alle virksomheder med stærkt innovative teknologier og forretningsmodeller under udvikling eller skalering – og de områdespecifikke, som er relevante for virksomheder, der fx fokuserer på ”grønne” løsninger, digitalisering eller sundhed.


Greater Copenhagen EU Office er en offentlig organisation, der ganske gratis matcher virksomheders produktudviklingsideer til det rette EU-program. Deres gratis service inkluderer også vejledning fra private konsulenter, som de betaler for at konkretisere virksomhedens projekt og validere EU-støttechancerne. Siden opstart i 2015 har de hjulpet mere end 100 virksomheder med at opnå over 375 mio. kr. i EU-støtte.

Webinaret finder sted mandag d. 22 marts kl. 13.00-14.30 
Du kan tilmelde dig her

Se mere om Copenhagen EU Office

Webinar og virtuelle workshops

IT-sikkerhed under corona
Hjemmearbejdspladser og onlinemøder har sat IT-sikkerheden under pres hos mange virksomheder. Med de nye arbejdsvilkår har hackere og kriminelle lettere adgang til virksomheders IT-systemer. Men hvad betyder den større risici, og hvordan beskytter du bedst din virksomhed i kølvandet på corona? Webinaret finder sted 18. mar. kl. 09:00 - 10:00 afholdes i samarbejde DI Hovedstaden, DI Digital, Copenhagen Business Hub og 12 kommuner.


Tilmeld dig her

Workshops med Copenhagen Business Hub
I løbet af foråret afholder Copenhagen Business Hub løbende workshops for dig som virksomhedsejer angående digital markedsføring, salg, omstilling og meget mere. Det koster kun din tid og dit engagement at deltage.
Klik og læs mere om programmet og tidspunktet: 

15. marts: Økonomi - forstå dit regnskab og budget
16. marts: Kom i gang med grøn omstilling
16. marts: Digital markedsføring for detailhandlen
17. marts: Salgsstyring i krisetid
23. marts: Finansiering: Bank eller investor?

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2021 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn