Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 8. marts 2021

I dag står i kvindernes tegn!

Kampen for en ligestillet verden er stadig i fuld gang, og EU kæmper forsat for at kvinder i Europa ikke bliver udsat for vold i hjemmet, at de har ret til at bestemme over deres egen krop og får samme løn som deres mandlige kollegaer.
 
Coronakrisen var virkelig med til at sætte ligestillingen tilbage i 2020. Hjemsendelser og udgangsforbud resulterede i mere vold i hjemmet og fyldte kvindekrisecentrene godt op, og størstedelen af frontpersonalet i Europa består af kvinder, og derfor løb især de en risiko når de gik på arbejde. I lande som Italien er kvinder særlig hårdt ramt af fyringer som følge af krisen, og da 101.000 blev fyret i landet i december, var 99.000 af dem kvinder.
 
Europa-Parlamentet fejrer dagen med at sætte fokus på kvinder til plenarsamlingen med talere og debatter. Blandt andet taler USA’s vicepræsident, Kamala Harris, og New Zealands premierminister, Jacinda Ardern. Se med fra kl. 17.00 her.
 
Glædelig kampdag!

Skattenettet skal strammes

I sidste nyhedsbrev skrev vi om et af de helt store gennembrud i kampen mod skattely med fremdrift i land for land-rapportering. I den kommende uge bliver vi mindet om hvorfor den slags tiltag er nødvendige. Her kommer Kommissionen og Rådet nemlig forbi plenarsamlingen og debatterer hvordan EU's skatteregler skal ændres efter ’OpenLux’ der er det seneste i rækken af læk som afslører store skatteskandaler.
 
Vores idékatalog er propfyldt. EU's sortliste over skattely skal også omfatte EU-skattely, vi skal have en bund under selskabsskatten og så skal techgiganterne beskattes mere retfærdigt. Efter sidste uges fremskridt er der en form for momentum, og det skal vi bruge!

Hvad lavede statsministeren i Israel?

Mette Frederiksens solotur til Israel i sidste uge er fortsat en gåde. Selv hævder statsministeren at besøget ingen udenrigspolitisk betydningen havde, og at Israels konsekvente overtrædelser af både folkeretten og menneskerettighederne faldt udenfor dagsordenen. Statsministeren var skam udelukkende på vaccineindkøb.
 
Hvad fik hun så med sig? Angiveligt ingenting, i bedste fald et tilsagn om måske at bygge fælles vaccineproduktion en gang ude i fremtiden. For Netanyahu var besøget til gengæld en anerkendelse af den ellers korruptionsanklagede premierministers imponerende formåen i at rulle sin dyrt indkøbte vaccine ud til israelerne – og de få palæstinensere som i kraft af deres arbejde i og omkring bosættelserne udgør en sundhedsmæssig risiko for israelerne. Mette Frederiksen kom ikke blot tomhændet hjem, hun blev reduceret til et kampagneindslag i israelsk indenrigspolitik og undlod helt at italesætte det israelske vaccineapartheid. Desuden var besøget ikke befordrende for vaccinesamarbejdet i EU.
 
Selv hævder Regeringen at det ikke er tilfældet, men med den egenrådighed regeringen i øjeblikket udviser, er der grund til at frygte det værste. Og varsler besøget et skifte væk fra støtten til årtiers FN-orienteret dansk Mellemøstpolitik så Danmark fremover klapper i med kritik af Israels brutale militær-kontrol af palæstinenserne?

Gode takter i forslag om lønåbenhed, men det skal gøres endnu skarpere

Torsdag præsenterede EU-Kommissionen sit længe ventede forslag om lønåbenhed. Det er et ambitiøst forslag, og forhåbentlig vil det gøre en stor forskel for løngabet mellem kvinder og mænd der er på 14% i EU.
 
Forslaget giver ansatte ret til at bede deres arbejdsgiver om lønstatiskker fordelt på køn for medarbejdere der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det stiller også krav til at arbejdspladser med mere end 250 ansatte årligt skal offentliggøre lønstatiskker fordelt på køn. Hvis det viser sig at der er en lønforskel på mere end fem% mellem kvinder og mænd, skal arbejdspladsen undersøge lønvilkårene og årsagen til forskellen. Direktivet giver desuden ansatte som har oplevet diskrimination bedre mulighed for at søge erstatning.
 
Forslaget er godt, men vi vil gøre det endnu bedre. Vi vil have fokus på, at direktivet også skal gøre det muligt at sammenligne lønnen på tværs af forskellige arbejdspladser, og så skal arbejdsmarkedets parter og tillidsrepræsentanternes rolle styrkes. 

Få nu de børn og deres mødre hjem!

’Vi må gøre alt hvad vi kan for at få de her børn ud’. Sådan sagde den belgiske premierminister torsdag forud for beslutningen om at hente omkring 30 belgiske børn under 12 år hjem fra de syriske lejre der også huser en gruppe danske børn. De belgiske mødre og de ældre børn får deres sager vurderet individuelt.
 
Stik imod alle eksperter er den danske regerings argument det helt omvendte – børnene risikerer af få mødrene med, og de udgør en så alvorlig trussel mod dansk sikkerhed at det ophæver omsorgen for børnene og alle terroreksperters advarsel om at børnene risikerer at blive radikaliseret ved vokse op under de forfærdelige omstændigheder.

Den holdning er både hjerteløs - men også skræmmende hovedløs. Det mener mange twitter-brugere heldigvis også. 

Kommissionens plan om et social retfærdigt Europa indeholdt ikke meget nyt

Kommissionen lancerede torsdag sin handlingsplan for hvordan vi sikrer ordentlige arbejdsvilkår og et retfærdigt og lige arbejdsmarked i Europa, også kendt som den ’europæiske søjle for sociale rettigheder’. Den består af 20 principper for det sociale Europa om emner som ligestilling, hjemløshed og uddannelse. Mange i Europa-Parlamentet havde høje forhåbninger til handlingsplanen der er Kommissionens flagskib for hvordan EU kommer til at sikre social retfærdighed i fremtiden. Men den indeholder meget få hårde værktøjer.
 
Planen centrerer sig om tre centrale målsætninger som Kommissionen og medlemslandene skal nå i mål med inden 2030: 15 millioner skal løftes over EU’s fattigdomsgrænse, langt flere skal deltage i efteruddannelse, og flere skal i beskæftigelse. Desuden har Kommissionen en række anbefalinger på vej om bl.a. bekæmpelse af børnefattigdom og medlemslandenes sociale understøttelse der skal hjælpe os med at nå målene.

Mercosur-aftale ude af trit med Europas grønne ambitioner

 Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay) blev indledt tilbage i 2000 og suspenderet igen i 2004 som følge af uoverensstemmelser blandt Mercosur-landene. I 2010 blev forhandlingerne genoptaget, og de har altså været i gang i mere end 20 år. Nu er aftalen næsten ved vejs ende, og for Portugal, som netop har overtaget EU-formandskabet, er det en central prioritet at få færdiggjort handelsaftalen mellem EU og Mercosur-blokken.
 
Vi bør sikre at en handelsaftale med Mercosur-landene er en moderne og tidssvarende handelsaftale som adresserer den akutte klima- og biodiversitetskrise verden står midt i; den skal reelt leve op til Paris-aftalens målsætninger og European Green Deal. EU-Parlamentet har udtrykt stor modstand mod aftalen og klart signaleret at den er ude af trit med de grønne politiske ambitioner Europa har i dag.
 
Aftalen mellem EU og Mercosur skal være med til at sikre at afskovningen af Amazonas stoppes, men det er ikke tilstrækkeligt garanteret i aftalen som den ser ud nu. Desuden indeholder den et kapitel om bæredygtighed hvori Parisaftalen ganske ganske vist nævnes, men hvor der ikke er tilknyttet sanktionsmuligheder, og aftalen er derfor reelt tandløs på et helt afgørende område.

Minimer rejseræset: Behold ombudsmanden i Bruxelles!

I denne uge stemmer vi om den årlige ombudsmandsrapport hvor Parlamentet formulerer sin holdning til den europæiske ombudsmands arbejde. En af de andre politiske grupper har foreslået at ombudsmanden skal holde sig til sit kontor i Strasbourg og ikke arbejde fra Bruxelles. Det er en skrækkelig ide!
 
Ombudsmanden skal tværtimod fortrinsvis være i Bruxelles. Al den pendlen frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg er spild af tid og ikke mindst ressourcer. Nok bliver det svært at ændre på at vi i Parlamentet skal til Strasbourg tolv gange om året – det kom ligefrem ind i traktaten i 1998 - men i det mindste må vi forsøge ikke at gøre rejseriet værre end det allerede er. Ombudsmanden skal i videst muligt omfang være tæt på de andre EU-institutioner som er hendes væsentligste ’kunder’.
 
At der ikke kun ligger fransk nationalfølelse bag kampen for at holde mest muligt i Strasbourg bag ændringsforslaget, men også et forsøg fra flere regeringer, heriblandt den franske, på at stække ombudsmanden, har vist sig i drøftelserne om at ændre ombudsmandens lovgrundlag, statutten.  Flertallet af de gamle medlemslande har ingen rigtig national ombudsmand, men med Emily O’Reillys dygtige indsats har de for alvor opdaget hvad en ombudsmand er og kan. Og det er de ikke lige begejstrede for alle sammen. Nu må de nordiske lande, Irland og Holland samt parlamentet holde sammen og holde fast så den vigtige institution ikke svækkes. 
 
Følg debatten tirsdag fra kl. 15.00 her.

Kriser løses ikke med nedskæringspolitik

Det er ikke nogen hemmelighed at corona har ramt EU's økonomier. EU's redskab til økonomisk overvågning foregår i det ’Europæiske Semester’ der halvårligt kommer med en status og efterfølgende anbefalinger til hvordan landene kan forbedre økonomierne. I denne uge skal rapporten om Det Europæiske semester til endelig afstemning, og Kira har været de grønnes ordfører i økonomiudvalget.
 
Forhandlingerne blev ledet af en konservativ ungarer der mener at reformer og nedskæringer er svaret på alt, og det endte uundgåeligt med at højrefløjen støttede hende og venstrefløjen ikke gjorde. Vi mener ikke at kriser som denne skal løses ved at stille hårde krav om nedskæringer og reformer. Vi kan bare kigge tilbage på finanskrisen for at se hvor dårlig en idé det er.
 
I stedet skal vi investere grønt og bæredygtigt og på den måde få gang i økonomien igen. Rapporten blev vedtaget med det mindst mulige flertal i økonomiudvalget, og den skal forbedres en hel del før vi ender med at støtte den.

 Klimaministeren har inviteret til møde om EU’s klimaplaner

Torsdag skal Margrete og Kira til møde med klimaminister Dan Jørgensen sammen med de andre danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Mødet skal - ikke overraskende - handle om klima- og energidagsordenen i EU og specifikt den kommende ’fit for 55’-pakke der indeholder de lovforslag der skal sikre at EU når klimamålet på ’mindst 55%’ inden 2030.
 
Ifølge planen skal lovpakken præsenteres i juni, og vi glæder os til at høre Dan Jørgensens bud på hvordan Danmark kan være med til at hæve ambitionsniveauet i EU. Der er desværre ikke mange andre lande der tager teten, så hvis vi skal have fart på EU’s klimakamp, må Danmark tage fat. Vi kæmper for at indsatsen sættes kraftigt op straks og for mindre ’hockeystav’ (hvor udledningerne bremses kraftigt kort inden deadline). Forskellen på de to taktikker er enorm!

Ugens tweet

Vil du se flere opdateringer fra sociale medier? Så klik på ikonerne herunder.
Facebook
Twitter
Website
Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2021 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.