|
Astrid Saalbach er aktuel med en historisk roman om kvindeliv i forrige århundrede, snærende familiebånd og om at blive offer for dem og samtidens normer. Romanen tog sin begyndelse, da Astrid Saalbach fandt en stak breve hos sin mormor.
Da Astrid Saalbach for mange år siden ryddede op i sin mormors hus, fandt hun en pose med gamle breve og avisklip, som hun havde på fornemmelsen gemte på noget vigtigt. Først 30 år senere gik hun i gang med at læse indholdet i posen, der viste sig at kaste et helt nyt lys over mormorens liv og ægteskab og hele familiens historie.
Astrid Saalbachs nye roman er skrevet med udgangspunkt i de gamle, gulnede breve, men foldes ud som en historisk roman om kvindeliv i forrige århundrede. En roman, der delvist er skrevet på en vrede over alle de kvinder, der er blevet holdt tilbage gennem tiden; en roman, som sætter vores tid og privilegier i perspektiv.
Det er historien om Sigrid, der vokser op i en velstående familie i Fåborg i begyndelsen af 1900-tallet. Hun er en stor beundrer af sin unge moster Anna, der efter en ulykkelig kærlighedshistorie er flygtet til Grønland. I det barske og kolde land nordpå arbejder Anna som tandlæge, hiver endeløse mængder af rådne tænder ud og ser mænd få kajakangst, og kvinder arktisk hysteri.
Hjemme i Danmark drømmer Sigrid om, hvad livet mon vil bringe, og som tiden går vikler de to kvinders skæbner sig i uhørt grad ind i hinanden.
Læs vores interview med Astrid Saalbach: "Det var så dramatisk en historie, at jeg ikke kunne lade den ligge"
|
