Copy
Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser


Så fik vi skudt foråret i gang!

Ligesom sidste år, blev påsken og dermed sæsonstart i detailhandlen ikke helt som vi havde håbet på. Vi er alle stadig underlagt mange restriktioner, hvilket betyder store uligheder i forhold til åbning i både detailhandel, kunst, kultur og liberale erhverv. Dagligvarebutikkerne har fortsat sorte tal på bundlinjen og profiterer af at restauranter og caféer kun har mulighed at levere Take Away.
Håndværkerne har så travlt, at de må udskyde flere projekter til næste år, fordi de ikke kan få flere medarbejdere eller ikke ønsker at virksomheden skal være større. Kommunen har aldrig behandlet så mange byggesager som nu og alligevel opleves det udefra, som om sagsbehandlingstiden bare stiger og stiger. Et område der er stor fokus på i Erhvervskoordinationsudvalget.
Frisører og liberale erhverv har endelig fået lov til at åbne imens må butikscentre, caféer, restauranter, spillesteder og forlystelser stadig må vente lidt endnu. Vi er i en virkelighed fyldt med uretfærdige og ulige vilkår, som ikke er set før. Alligevel oplever vi, at erhvervslivet i Odsherred besidder en kampgejst og en vilje til og tro på overlevelse ved hjælp hårdt arbejde og innovation. ligesom vi ser at flere nye iværksættere har mod på at starte noget nyt op her i kommunen.
I Odsherred Erhvervsforum ser vi også lyst på fremtiden.

I dette nyhedsbrev kan du læse om et nyt kompetence netværk der tilbyder sig med professionel rådgivning. Det er et stærkt hold af lokale erfarne forretningsfolk, som vi er meget stolte af at kunne præsentere.
Vi er også stolte af, at vi, på trods af vanskellige tider, har tilgang af nye medlemmer. Medlemmerne, nye som gamle, er jo foreningens fundament og Odsherreds stærke stemme, når det gælder erhvervslivet.

En anden stærk stemme, der banker på er World Class Service Odsherred. Et initiativ for og af beboer der gerne vil lave en indsats til at
udvikle det fantastisk potentiale i Odsherred. Læs mere om dem nedenfor.

Sidst med ikke mindst, så glæder vi os til at tage imod Mie Lund Jørgensen, der starter i sekretariatet 3. maj.


Unikt kompetence netværk
til lokale virksomheder

Odsherred Erhvervsforum har tæt på 400 medlemmer, som repræsenterer en lang række forskellige brancher. Blandt disse medlemmer er der nu en rækker personer, der stiller deres kompetencer til rådighed for lokale virksomheder – alt sammen med det formål at skabe vækst for virksomhederne. Vi ved at der er mange udfordringer og spørgsmål i virksomhedernes hverdag.
Nogle af dem vil vi gerne hjælpe med at give nogle svar på og finde løsninger. Det kan være konkrete spørgsmål der handler om økonomi, finansiering, revision, markedsføring, salg, eksport, udvikling, produktion, detailhandel…
Men det kan også dreje sig om mere langsigtede spørgsmål som: Fastlæggelse af strategi, taktik, innovation, generationsskifte, salg af virksomhed, udvælgelse af de rigtige medarbejdere… Med andre ord problemstillinger, der afhænger af den enkelte virksomheds udvikling og udfordringer. Det kræver forskellige former for rådgivning alt afhængig af i hvilken situation virksomheden befinder sig i.
 
Derfor har vi opdelt vores netværksmulighederne i 4 forskellige netværk:
Professionelt Bestyrelses Netværk, Advisory Board Netværk, Mentor Netværk og Rådgivnings Netværk.
 
Professionelt Bestyrelses Netværk
Der kan være rigtig koldt på toppen og ejeren/lederen kan ofte føle sig ensom. I store virksomheder er det helt normalt at ledelsen har en professionel bestyrelse, som man samarbejder med. I mange små og mellemstore virksomheder er det ikke så udpræget – ofte er det familien der sidder i bestyrelsen, og lederen sidder alene med problemer og udfordringer!
Professionelt Bestyrelse netværk er rettet mod de virksomheder, der har erkendt, at de har behov for løbende at have professionel rådgivning – måske fordi virksomheden vækster, og ledelsen dermed får behov for kompetencer, man ikke er i besiddelse af i dag. Det kan også være virksomheder der ønsker at gøre sig klar til at blive solgt eller er på vej, til at foretage et generationsskifte…
Endelig er der virksomheder, der har haft et advisory board og nu er moden til en professionel bestyrelse.
Vi kan i netværket tilføre nye emner til en eksisterende bestyrelse – og vi kan være med til at skabe og sammensætte en professionel bestyrelse helt fra bunden.
Der vil normal være tale om et honorar for bestyrelsesarbejdet.
 
Advisory Board Netværk
Et netværk der retter sig mod virksomheder, der i en kortere eller længere periode har brug for eksterne input til udvikling af virksomheden generelt, et særligt indsatområde eller andre udfordringer, der skal håndteres.
Et Advisory Board, som typisk består af 2-3 personer, er specielt velegnet for de virksomheder, der efterspørger ekstern rådgivning, men endnu ikke er klar til en professionel bestyrelse. Med et Advisory Board undgår man også de juridiske spidsfindigheder, der følger med en bestyrelse.
Der vil normal ikke være tale om et honorar i forbindelse med Advisory Board´s arbejde. Afhængig af omfanget kan honorar dog komme på tale. Honorar aftales med den enkelte rådgiver. Beløbet kan variere i forhold til opgavens omfang, og vil i mange tilfælde også være gratis.
Mentor Netværk
Det 3. netværk er enkeltstående personer, der stiller sig til rådighed over for typisk én iværksætter virksomhed, der ønsker at have en ekstern person knyttet til virksomheden.
Formålet er, at iværksætteren for mulighed for at trække på en mere erfaren persons kompetencer – uden at der er tale om et egentligt konsulentforhold.
Der ydes normalt ikke honorar ved mentorforhold.
 
Rådgivnings Netværk
De sidste netværk er det bredeste. Det henvender sig til at virksomheder herunder også vores egne medlemmer. Det er rettet mod virksomheder, der har brug for rådgivning eller vejledning. Hvis man direkte har behov for at få løst et problem eller konkret opgave, så vil der typisk være tale om en eller anden form for konsulentopgave, hvorfor der skal aftales et honorar.
Medlemmer af Rådgivnings Netværket stiller også deres kompetencer til rådighed ved vores iværksætter caféer, som vi igangsætter, når Coronaen tillader det.
 
Det er muligt at se hvilke personer der er i de forskellige netværk, og hvilke kompetencer, de råder over. Det foregår på Odsherred Erhvervsforum´s hjemmeside under ”Rådgivere”: https://odsforum.dk/kategori/raadgivere/
 
Man er også velkommen til at høre nærmere ved at kontakte Odsherred Erhvervsforum direkte, og tale med Anni Juul Jensen, anni@odsforum.dk
 
Med venlig hilsen
Kompetencenetværks Gruppen
Lis Lykke, Hans Ørum og Svend Schat-Holm
 


Nyt ansigt i Odsherred Erhvervsforum

Det er med stor glæde at vi den 3. maj 2021 kan byde velkommen til Mie Lund Jørgensen. Mie overtager den ledige konsulentstilling efter Britt Granager-Simonsen, der stoppede den 31. marts 2021. 
Mie vil, på sigt, overtage de opgaver som Britt havde ansvaret for og i tæt samarbejde med Anni understøtte indsatser og initiativer, der fremmer netværk og samarbejde i erhvervslivet i Odsherred.
Mie Lund Jørgensen er 42 år og oprindeligt uddannet på CBS i engelsk og europæiske studier. I de seneste knapt 11 år har Mie været ansat i en lokal virksomhed, nemlig brancheorganisationen FDA – Forenede Danske Antenneanlæg, som har haft sæde først i Nykøbing Sj. og siden i Højby, hvor Mie har været det administrative bindeled i arbejdet med antenne-, grundejer-, boligforeninger, m.m. som medlemmer. 
Mie har deraf et solidt kendskab til forenings- og netværksarbejde, og hun glæder sig til at gøre brug af sine kompetencer til gavn for Odsherred Erhvervsforum og Odsherreds erhvervsliv. 
Vi glæder os til at arbejde sammen med Mie og håber I vil tage godt imod hende.

Velkommen til nye medlemmer


JO-design
Rørvig Strand Camping
Bang og Lessin Art Studio
Hotel og restaurant Den Gyldne Hane
Odsherred Retreat og kursuscenter
Rindebjerg v/Jette Sloth
TMD Anlæg & Erhvervsservice
Bog & Ide Nykøbing Sj.
PO Aps
Krydderiet
KidsShop v/Gitte Holmberg Lissner
Kjolekompagniet
Galleri Havehuset 
Artanword - Sommergalleriet
Atelier Mikipe
Nova-Vivo
Havnsø Consult - Hawk Solutions
Tryk på Aps
Anders Schrøder - grafisk design og kunst
Foqus Salg
Godsets Vis I/S
Den selvejende Institution for Egebjerghalvøens udvikling
Ledelsesprocessen
Ulvsborg Historisk Værksted
Swan-art Brugskunst

Se alle vores medlemmer her

World Class Service

World Class Service Odsherred er et initiativ for og af beboer der gerne vil lave en indsats til at udvikle det fantastisk potentiale i Odsherred.
Odsherred er vores. Det er os, som bor her, der bærer ansvaret for at fremtidssikre vores elskede område. Det skal være et
rart sted med en masse oplevelser og muligheder for alle. Også i fremtiden. Det er dig og mig, som bestemmer om Odsherred er et område under udvikling eller afvikling. Vi vil handle på det. Hvad vil du?

HVORFOR WORLD CLASS SERVICE?
I slutningen af sommeren 2020 har en håndfuld beboer sæt sig i spidsen for et initiativ som har som mål at sætte Odsherred på verdenskort i forhold til service. Men hvorfor service? Vi arbejder med overskriften ‘World Class Service’, men vi kunne
lige så godt havde kaldt det ‘Verdens Bedste Værter’, eller noget helt tredje. Vi har valgt ‘service’ fordi det er fremtidens konkurrence- parameter nummer et.
Nok er det svært, måske endda umuligt, for vores fysiske butikker at konkurrere med on-line butikkerne på lagerbeholdning og pris. Men når det gælder service, har de helt klart en fordel. Men kun, hvis de forstår at udnytte den. Vi vil stille skarpt på service, på kryds og på tværs. Det vil ikke kun gavne butiksindehavere i vores handelsbyer, men ALLE i Odsherred, som betjener kunder.
World Class’ er overliggeren – eller ambitionsniveauet, om du vil. I det ligger der et ønske om dybdegående forskning i hvad god service er og hvordan, man kan sikre den, samt strukturel uddannelse og træning i service for alle i Odsherred, som arbejder med kunder og gæster.
Vi vil ydermere etablere et universitet, som bliver det sted, hvor folk fra hele verden kommer for at forske eller blive klædt på til service og kunde oplevelser. Fokussen på service giver os muligheden for at positionere Odsherred som Nordens servicemekka. Det vil sige stedet, hvor du kommer for at opleve eller lære om god service. Vi regner med, at vi med service og i kombination med det som
Odsherred kan i forvejen, kan tiltrække nye gæster - også uden for sæsonen. Vi forventer, at vi med dette initiativ vil kunne skabe nye erhverv, samt tiltrække investeringskapital og kompetencer, som samlet set bidrager positivt til udviklingen af Odsherred.
For lige som Samsø er kendt for vedvarende energi og Bornholm for deres mad-kultur, så sætter vi os i spidsen for at Odsherred bliver verdenskendt for service.

NÅR FLERE TUSIND MENNESKER SKUBBER I SAMMEN RETNING,
ÅBNER MULIGHEDENS KORRIDOR


World Class Service - I Odsherred? Et universitet? Tiltrække nye kræfter - Nye investeringer? Fastholdelse af unge talenter? Vi kan godt forstå, hvis du synes, at det hele lyder urealistisk og uopnåeligt. Måske en smule skørt? Vi tror nu heller ikke, at det bliver nemt. Men umuligt er det ikke. Slet ikke hvis vi skubber på alle sammen.

Vi har været i gang siden sommeren 2020 med en stærk, men begrænset gruppe af frivillige og vi har formuleret en fælles ambition: World Class Service er i mål om 10-15 år. Og vi håber, at vi løbende kan mobilisere flere og flere til at støtte initiativet.  Gruppen består for nuværende af tyve mennesker, hvoraf de fleste har (eller har haft) egne virksomheder eller ledelsesansvar. Med andre ord: Mennesker med et godt iværksætter-gen og gå-på-mod. Vi går benhårdt efter at maksimere antallet af deltagere i initiativet - og vi forventer at vi i løbet af sommeren 2021 runder de 100. 

Den nuværende gruppe er delt op i fire forskellige arbejdsgrupper:  #1 service, #2 akademi, #3 branding #4 funding. Hver gruppe har et lille ledelsesteam (3), som har sat sig i spidsen for at definere målene for netop deres arbejdsgruppe for 2021/2022. Hvis du tilmelder dig eller gerne vil høre mere, vil vi invitere dig til det næste informationsmøde. 

Er du blevet nysgerrig og vil du vide om dette projekt, er du velkommen til at kontakte Patrick May på pat@radicalcommunication.dk eller Poul Offersen på poul@posparring.dk.

Workshop for ejerledere

Sæt det rigtige hold og løft virksomheden til næste niveau.
Læs mere her

Digital Markedsføring

Næste netværksmøde 3. maj 2021

Læs mere her

Vi skal have flere med!


FaceBook-siden Sammen om Odsherred er stedet hvor flere og flere lægger opslag op om produkter og ydelser i Odsherred. Siden vokser stille og roligt, men vi skal være endnu flere, så vi virkelig kan gøre opmærksom på alle de lækkerier Odsherred har at byde på. Og det kan du hjælpe til med. Del og invitér dine venner igen og igen, så de aldrig i tvivl om hvor de skal købe deres varer.

 
Se FaceBook siden her

Markedsføringsplan for 2021


I bestræbelserne på at styrke brandet Sammen om Odsherred er Odsherred Erhvervsforum, Odsherred Kommune og Ugeavisen gået sammen om at udarbejde en fælles markedsføringsplan for 2021. Formålet er at alle får kendskab til og mulighed for, på kryds og tværs - uanset brancher, at bakke op om hinandens aktiviteter i hele kommunen. Det styrker fællesskabet og kendskabet til hinanden.

 
Se Markedsføringsplanen her

10% rabat på NLP Coach Uddannelse

Som nye medlemmer af Odsherred Erhvervsforum tilbyder vi vores Coach Uddannelse med 10% rabat.

Coach uddannelse – hvem har gavn af den?

Coach uddannelse er for dig, der gerne vil lære at arbejde bevidst med sproget som en coachende og motiverende faktor. De teknikker du lærer på coach uddannelsen kan du bruge både på ledelses- og medarbejder niveau. Du lærer nemlig at tage ledelse indenfor de beføjelser, du nu engang har.

God ledelse handler i høj grad om evnen til at skabe og vedligeholde relationer til kolleger, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Lige så vigtig er relationen til dig selv og din evne til selvledelse.

På bySeven Coachuddannelse bliver du trænet i at lytte på flere niveauer, så du kan målrette din kommunikation til det udbytte, du ønsker, i dit job eller som coach. Uddannelsen giver dig større indblik i forskellige handlingsmønstre, sprogmønstre, konflikthåndterings- og coachingteknikker. På vores coach-uddannelse bliver du trænet i at pudse dit eget personlige potentiale op, så du fremstår endnu mere autentisk og troværdig.

Læs mere om uddannelsen her
Se alle vores arrangementerne og tilmeld dig her
Adresse:
SuperBrugsen Højby Sjælland
Højby Stationsvej 8
4573 Højby

CVR Nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Odsherred Erhvervsforum · Bjarkesvej 1 · Nykøbing Sjælland 4500 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp