Copy
Se nyhedsbrevet i din browser
Nyt mål om flere færdselskontaktlærere
8 ud af 10 skoler har en færdselskontaktlærer. Vi vil gerne have endnu flere, da vi ved, at skoler med færdselskontaktlærere har mere trafikundervisning.
I år udkom Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan, og som noget nyt indeholder den et nationalt mål om at øge antallet af færdselskontaktlærere på landets skoler.

Desuden er der sat konkrete mål for trafikundervisningen, og der skal fremover også måles på skolernes brug af Gåprøven, Cyklistprøven, 360˚ og Sikker Trafik LIVE.
Færdselskontaktlæreren som nøgleperson
Vi har netop gennemført en undersøgelse om trafikundervisningen på landets skoler. Den viser, at der på skoler med færdselskontaktlærere i langt højere grad bliver undervist i bl.a. de materialer, der fremover skal måles på. Skoler med færdselskontaktlærere har også i langt højere grad trafikpolitikker med mål for undervisningen.
Vi glæder os over det nye nationale fokus på trafikundervisningen og jeres rolle, og ikke mindst over den anerkendelse af jeres arbejde, der ligger deri.
Tilmeld dig nu: Gratis kursus for skolepatruljeinstruktører
For første gang tilbyder vi et kursus kun for skolepatruljeinstruktører. Tilmelding efter først til mølle-princippet.
Gennem oplæg, erfaringsudveksling og praktiske øvelser, bl.a. med besøg af politiet, får du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med skolepatruljer. Kurset er relevant, uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring.

Der er 45 pladser på kurset og de fordeles efter først til mølle-princippet.

Kurset afholdes af LB Forsikring og Rådet for Sikker Trafik den 26. august 2021 kl.10-15.45 i København.
 
→ Tilmeld dig kurset her
Skolepatruljedage 2022: Vi vil høre din mening
Hvordan synes du, skolepatruljedagene i Tivoli/LEGOLAND skal forløbe fremover? Vi vil gerne høre din mening og har lavet et kort spørgeskema.
I år har vi pga. corona måttet gøre tingene anderledes end normalt: i stedet for én festdag i april i Tivoli/LEGOLAND er der en række dage at besøge forlystelsesparkerne i. Og i stedet for festdagens sceneshow har vi holdt et digitalt show en separat eftermiddag.

Begge former for skolepatruljedage og shows har hver især fordele og ulemper. Derfor vil vi rigtig gerne høre, hvad du foretrækker. Svar på de 1-6 spørgsmål senest den 14. maj 2021.
 
→ Svar på spørgeskemaet her
Velkommen tilbage til skolepatruljerne!
Vi glæder os over, at igen kan se (de fleste) skolepatruljer gøre morgentrafikken på skolevejene mere sikker.

I uge 18 (3.-7. maj) ønsker vi sammen med LB Forsikring, politiet og ca. 63 kommuner – og forhåbentlig jer! – skolepatruljerne velkommen tilbage.

Som mange af jer ved, var vi nødt til at udsætte Den Sureste Uge pga. corona, og fejringen af skolepatruljerne i uge 18 bliver efter det muliges kunst. Vi håber, at I vil give jeres seje skolepatruljer det skulderklap, I kan.

Pizzakonkurrencens vindere er trukket
De 10 heldige vindere af 500 kr. til pizzaer til skolepatruljen er fundet – vinderne får direkte besked.
Lad de mindste elever lære med kroppen
Foråret er godt i gang, og det er tid til at komme ud i den friske luft, også i skoletiden. Hvorfor ikke kombinere frisk luft og aktivitet med trafikundervisning i indskolingen?
Oplevelsesbaseret læring er en god tilgang til trafikundervisning, så tag børnene med på tur og brug turen til at se, høre og tale om trafik. Eller bring trafikken ind i skolegården, og lad børnene træne færdigheder i trygge rammer.

Vi har listet et par oplagte forslag op:
Gåprøven er et komplet materiale til 0.- 1. klasse, som kombinerer teori og praksis og lærer dine elever færdselsreglerne for fodgængere.
→ Find Gåprøven her
Kommandokaptajn lærer dine elever at kende forskel på højre og venstre, og hvordan man giver tegn i trafikken.
→ Find reglerne til Kommandokaptajn her
Find skiltet print de mest almindelige trafikskilte og lav alt fra vendespil til stafet med dine elever.
→ Find skilte og forslag til lege her
Tilmeld dig webinar om cyklistprøven
Skal du afvikle Cyklistprøven for første gang, eller trænger du til en opdatering? Tilmeld dig vores gratis webinar tirsdag den 18. maj  kl. 15.00 – 16.00, og få svar på alle dine spørgsmål
→ Tilmeld dig gratis webinar her
Rådet for Sikker Trafik
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø
39 16 33 39  
info@sikkertrafk.dk
Om sikkertrafik.dk/SKOLE
Gør dine elever sikre i trafikken.
Find gratis og tværfaglige
undervisningsmaterialer til alle
klassetrin her.
Facebook
Twitter
Website
Instagram
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet længere?
opdater dine præferencer | afmeld nyhedsbrevet