Copy

Maj 2021

Kære kirke.
Ovenpå en dejlig april måned med påske og yderligere genåbning føles det næste som om vi er tilbage til normale kirke-tilstande igen. Det er en glæde at mærke at så mange er glade for at være tilbage og deltager i gudstjenester og bøn.

Der har været en del bedeemner på vores interne facebookside i den sidste tid og det er en glæde at opleve menighedens forbøn og omsorg og Guds indgriben! Den interne facebookgruppe er ment som en forlængelse af fællesskabet for dem, som kommer regelmæssigt i kirken eller har tilknytning til menigheden.

Vi er i gang med 40 dages bøn og faste, hvor vi beder Gud lede os i forhold til at finde den rigtige præst til kirken. Vi har flere kandidater i kikkerten og har foreløbig samtaler med en enkelt. Vi oplever en fred i processen, men vi kan ikke være mere åbne af hensyn til vedkommende, der fortsat er i uopsagt stilling. Vi drøfter fortsat processen med vores eksterne rådgivere.

Gud velsigne dig med ny energi og glæde.

Besøg af Simon Pedersen

I Kristi himmelfarts-weekenden Kommer Simon Pedersen til Bornholm, for at være sammen med de unge i U! Fredag aften vil der være lovsangsaften, hvor alle er velkommen. Søndag d. 16.5 medvirker Simon også i gudstjenesten kl 10:30, hvor Ulla Mester, som er hjemvendt fra Spanien, prædiker.

Link til facebookevent (lovsangsaften) 
 
Vi står overfor et præsteskift, hvor Michael Kaarby stopper til sommer og vi skal finde én anden til at overtage hans plads. Det er naturligt, at et sådanne lederskift vækker følelser i os, såsom usikkerhed, spænding eller forventning. Vi tror på, at Gud vil sørge for os som menighed, og derfor er vi også sikre på, at han vil kalde den rette person til at tjene som ledende præst.
Vi ønsker på en særlig måde, at opfordre hele menigheden til bøn og faste de næste 40 dage, da vi tror fuldt og fast på, at han hører vores bøn, og at faste både ‘forstærker’ vores bøn, og hjælper os til at fornemme Helligåndens vejledning.
Vi vil bede for dette ved alle vores samlinger i kirken, og vi opfordrer til, at der bedes i netværksgrupper og derhjemme også.

Læs mere på vores hjemmeside eller på kopiarket i kirken.
En aften med fokus på Helligånden

I pinsen holder vi et aftenarrangement, hvor vi vil bruge tid på at lovsynge Gud, bede sammen og for hinanden samt lytte til undervisning om Helligånden. Aftnen starter med chili con carne til 30 kr kl 17. Husk tilmelding på listen i kirken, til Cindy på 22 45 39 59 eller på facebook.
Kl 18 vil der være undervisning, efterfulgt af god tid til lovsang og bøn.
Mette og Michael Grønbeck-Dam, fra Nexø frikirke vil stå for undervisningen og være med i forbønnen.
Dansk Ungdoms Fællesråd har bl.a bevilget penge til en ny bålplads bag kirken. Den skal vi indvie d. 28. maj, hvor vi også genoptager vores familiefredage, som har holdt pause pga corona.
Vi må samles 100 personer udendørs til den tid.
Aftnen vil byde på mad, bålhygge, Disneysjov på storskærm indendørs og et oplæg til samtale for de voksne udenfor.
Tilmelding skal ske på facebook-begivenheden.
Resten af maj

Bøn og lyt starter op igen om søndagen kl 9:30-10:00 i lillesalen, hvor vi beder for kirken og for gudstjenesten. Hvis du oplever at Gud giver dig et bibelvers, en opmuntring el.lign. er du meget velkommen til at dele det her.

Søndag d. 30. maj har vi medlemsmøde efter gudstjenesten.
Hvis du vil vide hvad der ellers sker i Pinsekirken Bornholm, kan du gå ind på vores hjemmeside, hvor der er en detaljeret kalender:
https://pinsekirken-bornholm.dk/kalender
Du kan også lytte til prædikener eller webradio og generelt orientere dig om kirken.
Copyright © 2021 Pinsekirken Bornholm, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp