Copy
Så er vi igang igen!

Endelig blev det muligt at mødes igen. Vi glæder os til at se jer ude i den virkelige verden. En verden som har ændret sig på mange områder. Vi har alle været nødsaget til at tilegne os mange nye egenskaber og måtte tænke ud af boksen. Lad os mødes - dele erfaringer, ideer og drøfte tanker om fremtiden, udviklingen og de nye muligheder vi ser.

Vi lægger ud med at mødes i Hedeland til netværkstur med Jan Tvernø på onsdag den 12. maj. Meld dig til - der er pladser nok, nu hvor der er åbnet op. Husk også vores Golf Company Day den 27. maj. Jeg ved intet om golf - men har meldt mig til - tænker at det bliver hyggeligt alligevel. En dejligt dag med fine præmier og hyggeligt samvær.

Sæt også allerede nu X i kalenderen den 9. juni, hvor vi skal ses igen og netop blive klogere på fremtiden med Futurist Yery Ibarra-Hansen. Læs mere herom nedenfor. 

Det bliver godt, spændene og inspirerende. Glæder mig til at se jer igen!

Bedste hilsner

Helena Nymann, bestyrelsesformand
GreveSolrødErhverv

Velkommen til!

Vi har budt endnu en ny skarp erhvervsprofil velkommen i foreningen. Tag godt imod Rikke Damgaard fra virksomheden Givordettil.dk. Rikke arbejder med digital kommunikation både strategisk og praktisk. Dette de seneste år med særlig fokus på at rådgive virksomheder og organisationer om digital branding af både virksomhed og medarbejdere – også kaldet employee advocacy. Besøg Rikkes virksomhed her 

Vi glæder os til at lære Rikke Damgaard bedre at kende - tag godt imod hende!

 

KORT NYT - Gæster og nye medlemmer

Inviter gæster: Du er meget velkommen til at invitere gæster med til foreningens aktiviteter. Gæster tilmeldes via ForeningLet som ikke-medlem. Vores netværksmøder er gratis for alle medlemmer og gæster kan inviteres med een gang. Vores kulturelle og sociale arrangementer har deltageropkrævning - og altid til en god pris for vores medlemmer og deres gæster. Inviter kolleger, medarbejdere, kunder eller andre samarbejdspartnere. 

Nye medlemmer: Dem samler vi på! Og der er plads til mange flere i vores netværk. Så introducer gerne vores netværk til dine samarbejdspartnere eller andre kontakter. Husk at fra 1. juli 2021 - betaler man kun 1/2 årligt abonnement for resten af 2021. Vil du sende information til en kontakt, så kan du her downloade en flyer som kort fortæller hvad GreveSolrødErhverv er. Download her

No-show-fee: Fra januar 2021 har vi indført et no-show-fee på DKK 150,00 ved udeblivelse fra vores netværksmøder. Beløbet dækker morgenbrød, kaffe og administration. Det er naturligvis kun aktuelt i forbindelse med afholdelse af fysiske møder hvor der serveres morgenbrød. Afbestilling senest dagen før kl.12.

 

Company Day: Årets golfturnering 27. maj

Vi er glade for, igen at kunne invitere GreveSolrødErhvervs medlemmer og deres gæster til at deltage i vores Company Day med morgenbrød, turnering, præmieoverrækkelse og efterfølgende frokost. Den populære golfturnering foregår i år lokalt hos Greve Golf.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren golfspiller, kan du dyste om at blive dagens bedste spiller, vinde flotte præmier og samtidig få en hyggelig dag. Golfklubben sætter holdene og sørger dermed for, at der bliver masser af mulighed for networking. SIDSTE FRIST FOR TILMELDING 14. MAJ.

Læs mere og tilmeld dig årets golfturnering

Walk & Netværks-talk i maj 12. maj

Netværksmødet i maj måned har vi erstattet med et udendørs arrangement af en helt særlig karakter. 

Vi har bedt netværkets professionelle turist, Jan Tvernø, om at være turguide på vores Walk & Netværks-talk i naturskønne Hedeland. Turen vil indeholde, dels små anekdoter, men giver os også muligheden for at drøfte aktuelle emner som introduceres  under turen af vores mødemoderater Kent Ewert. Kom med til et netværks arrangement i den smukke natur, under åben himmel i Hedeland - det gir' r både gode forårsfornemmelser og mulighed for en masse godt netværk, blandt kendte og nye medlemmer af foreningen.

Vi har meget at dele, drøfte og diskutere - så kom og vær med. Læg mærke til at mødet er lidt længere end normalt - vi slutter ved 9.30-10.00 tiden
 
Læs mere og tilmeld dig Walk & Talk Hedeland

Fremtidens arbejdsmarked. Mød Futurist Yera Ibarra-Hansen den 9. juni

Væk din fremtidssans og hør om trends, der er i gang med at forme fremtidens arbejdsmarked. Meget har ændret sig de seneste 12 mdr. Hvad der var normalt i 2019 - er nu helt forandret og nye måder at "gå på arbejde på" har- og vil udvikle sig. Hvad betyder det for os, der driver virksomhed, os der er ansatte - og dem vi skal kunne rekruttere i fremtiden. 

Efter oplægget, drøfter vi, hvor du ser din virksomhed stå i denne brydningstid. Hvordan ruster vi os til at kunne imødekomme udviklingen og genkender du allerede nu, nogle af de tendenser vi bliver klogere på under dagens indlæg?

Information vedr. praktik - hvor vi mødes etc. - vender vi tilbage med. 

Tilmeld dig netværksmødet i juni

Solrød Kommune indgår nyt samarbejde på erhvervsområdet

Solrød Kommune har indgået samarbejde med Erhvervshus Sjælland, som bliver operatør på en ny erhvervsindsats under navnet Solrød Erhvervsservice.

Når vores medlemsvirksomheder i Solrød Kommune får brug for erhvervsservice i form af hjælp og vejledning, kommer de i fremtiden i kontakt med en medarbejder fra Erhvervshus Sjælland.

Læs mere om Solrød Erhvervsservice

Nyt digitalt værktøj til virksomheder i Greve

Erhvervscentret Greve har lanceret en ny digital applikation til erhvervslivet.
Formålet er at give Greve-virksomhederne overblik over relevante, aktuelle og målrettede tilbud.

Det digitale værktøj ligger på ErhvervsCentrets hjemmeside og bidrager til, at lokale virksomheder og iværksættere, får del i de mange tilbud, puljer og programmør, der findes, men som kan være svære at finde rundt i. 
 
ErhvervsCentret Greve
Erhvervshus Sjælland


TAK FOR MANGE ÅRS SAMARBEJDE OG ET STORT ENGAGEMENT!     

Grundet interne omstruktureringer samt behov for besparelser, har bestyrelsen besluttet at opsige samarbejdet med kommunikationsbureauet Orilingo.com ved Anett Kristensen. Dette da det ikke har være muligt, at forsætte det igangværende samarbejde på de aktuelle vilkår. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke Anett Kristensen for hendes mangeårige enorme engagement i foreningens virke og store bidrag til den udvikling foreningen har været igennem.

Foreningen søger ny samarbejdspartner, der kan hjælpe os med vores digitale kommunikation og medlemspleje. Er du en af ​​dem - eller kender du en virksomhed, der kunne være relevant, så send dem gerne vores vej. E-mail: formanden@gserhverv.dk
                                 

 
https://www.facebook.com/GSErhverv/
LinkedIn
Website
Email
Copyright © 2021 GreveSolrødErhverv

Ønsker du ikke længere at modtage emails fra GreveSolrødErhverv, kan du 
afmelde det her.
 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
GreveSolrødErhverv · Greve Strandvej 19 · Greve 2670 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp