|
|
|
|
Maj motion mere mere
Denne måneds nyhedsbrev rummer - på opfordring - en invitation til et Zoom Gå dig i form foredrag som optakt til efterårets Gå dig sund Folkeuniversitet foredrag. Desuden halvkorte nyheder med links til mere information.
I de sidste par måneder har jeg arbejdet med udvikling af online aktiviteter: I april deltog jeg igen i FORSK, Forskningens Døgn, hvor foredragene i år foregik online. Desuden har jeg forberedt kurser bl.a. Holdtræning, Personlig træning og Fitness Coaching, tidligere præsenteret 'live' på Syddansk Universitet og i centre, foreninger og klinikker. Nærmere informationer om indhold og datoer følger.
Maj nyt:
- Gå dig i form foredrag - dato og link
- Gang # 1 motion - hvor mange og hvorfor
- Fitness lockdown - konsekvenser
- Top 10 madtrends - med specialtip til børnefamilier
- Maj motion med mere - debat, træningstip og 15 Workout
Der er forår i luften og udendørs motion ligger lige for. Som supplement: Hjemmetræning eller anden indendørs idræt. Muligheder i maj 2021:
6. maj åbnes - med coronapas - for indendørs idræt for voksne over 18 år.
21. maj åbnes - med coronapas - de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i de forrige faser.
I fitnessbranchen er man dog bekymret over, at der kræves coronapas, fordi det har mange (tidligere) kunder allerede meldt ud, at det er de ikke klar til. Nu må vi se.
God maj og god træning
Marina Aagaard
Top foto:
Fra tidligere Forskningens Døgn, Sund Fitness foredrag, afholdt live i tv-auditorium med tilskuere (dejligt) og tv-optagelse til senere transmission. Blændende - lys!
|
|
Gå dig i form foredrag
I januar og februar holdt jeg et par online foredrag og fik da opfordring på online foredrag om gang. Siden er jeg blevet interviewet af fem magasiner og ugeblade om gang og gåture og er (igen) blevet booket til Gå dig sund foredrag for Folkeuniversitetet Aarhus og Emdrup (København) i september og forår 2022. Så der er en vis interesse for gang.
Jeg bliver tit spurgt: Kan man gå sig i form? Ja, det kan man.
Det vil jeg fortælle lidt om i dette mini-foredrag, hvor der er fakta omkring gang, teknikker og gåture. Det vil også være muligt at stille spørgsmål i chat.
Indhold: Gang, skridt, energiforbrug, typer, teknikker og gåture.
Pris: Gratis.
Dato: Torsdag d. 13. maj 2021 (Kristi Himmelfartsdag).
Tidspunkt: Klokken 9:00-10:00.
Sted: Zoom. Følg dette link:
https://us02web.zoom.us/j/83881579158?pwd=MysyZE9hSXRzdytsU25TRHBudjBuZz09
Du er meget velkommen.
Du må også gerne, hvis ønsket, dele link med andre.
Praktisk orientering: Alle deltagere er fra starten uden lyd (mute) og video.
Man vælger selv om man slår video (billede) til, hvilket normalt er hyggeligt. Af hensyn til andre tilhørere skal lyden dog være slået fra (på mute) undervejs. Erfaringen viser, at lyde uanset art af mange opleves som meget distraherende.
|
|
Gang # 1 motionsform
Undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner har vist, at gang og vandreture p.t. er voksne danskeres foretrukne motionsform (Idan, 2020).
Nu i 2021 udkom en ny SDU rapport med data om blandt andet hvem og hvorfor. Data er baseret på svarene i en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført fra midten af oktober til slutningen af november 2020.
Spørgeskemaet blev sendt til godt 404.000 borgere i Danmark (15 år og ældre). Godt 163.000 besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til 40 pct. af dem, der modtog spørgeskemaet. En mindre del besvarede dog ikke alle spørgsmål, så på de fleste spørgsmål er antallet af besvarelser mindre.
Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet Danmark i Bevægelse, som er støttet økonomisk af Nordea-fonden.
To highlights fra rapporten Danskernes gå-vaner – i fritiden og under transport af Bjarne Ibsen og Jens Høyer-Kruse, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet:
Hvor mange går?
Næsten alle går tur. Ni ud af ti danskere gør det i fritiden (90 pct.), otte ud af ti gør det for at transportere sig til og fra indkøb, besøg hos venner, til aktiviteter i fritiden med videre.
- De fleste går ture i moderat tempo (71 pct.)
- Noget færre går ture i hurtigt tempo (22 pct.)
- Næsten hver tredje borger (30 pct.) går tur med hund.
- Hver fjerde borger (28 pct.) går til og fra arbejde eller uddannelse (hele eller noget af vejen).
- Langt de fleste (84 pct.) går undertiden til indkøb, institutioner, fritidsaktiviteter, besøg mv.
Hvorfor går man tur?
De væsentligste motiver for at gå ture er:
- For at gøre noget godt for mig selv (89 pct. er helt eller delvist enig, i højere grad kvinder end mænd og i højere grad ældre end yngre)
- For at vedligeholde og forbedre sundheden (86 pct. er helt eller delvist enig, i højere grad kvinder end mænd og i højere grad ældre end yngre)
- Fordi jeg godt kan lide aktiviteten (86 pct.)
- Fordi det passer godt ind i min hverdag (77 pct.)
Selvom de fleste går tur sammen med andre, så spiller det sociale motiv i sammenligning dermed ikke samme rolle. 52 pct. svarer, at de gør det ’for at være sammen med andre’ (i højere grad kvinder end mænd og en svag tendens til at yngre i højere grad end ældre angiver det).
Læs mere:
Danskernes gåvaner - i fritiden og under transport
|
|
Fitness og motion lockdown
Lukkede idrætsforeninger og lukkede fitnesscentre påvirker danskernes mentale og fysiske sundhed i negativ retning.
Her er kort nyt fra de seneste DFHO og IDAN rapporter.
DFHO om Fitnesscenter nedlukning
Nu til maj har landets indendørs idrætsfaciliteter været lukket ned i fem måneder ud over de tre måneders nedlukning i foråret 2020. Efter den nedlukning var det 38 % af voksne danskere, der helt stoppede med at dyrke motion.
I en ny DFHO (brancheforening) undersøgelse blandt knap 20.000 fitnesscenter-brugere, svarer 63 %, at de dyrker markant mindre eller slet ingen motion nu:
Knap 72 % siger, at det har påvirket deres fysiske trivsel,
mens 57% mener, at det også har påvirket deres mentale trivsel.
DFHO mener ikke overraskende, at det er at gamble med danskernes sundhed og trivsel at begrænse danskernes adgang til motion. Særligt fordi corona langt fra er det eneste, der truer danskernes sundhed. DFHO mener derfor, at politikerne burde vægte den generelle sundhed og trivsel højere.
Jeg er meget enig. Særligt fordi 1) flere undersøgelser har vist, at der i fitnesscentre er en meget lav smitterisiko, også set i forhold til andre mødesteder og lokaliteter og 2) undersøgelser fra Idan og DFHO - og egne og kollegaers observationer - viser, at motionsnedlukningen virkelig har alvorlige konsekvenser.
Aktuelt ser det ud til at yderligere genåbning, ikke kun for børn og ældre, men også voksne vil være betinget af, at man kan fremvise et coronapas. Til det udtrykker DFHO, at det vil være en klar hæmsko, der vil medføre at mange vil træne mindre. Det lyder sandsynligt.
DFHO: "Fleksibilitet har afgørende betydning for fitnessbrugerne. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil et coronapas begrænse den fleksibilitet og for mange betyde, at man derfor fravælger at træne, fordi det bliver for besværligt at komme i fitnesscenteret. Fitnessbranchen har allerede mistet hver femte af sine medlemmer efter nedlukningerne, og den negative spiral er vi bekymrede for bliver forstærket med et coronapas."
I DFHOs brugerundersøgelse svarer 37 %, at de kun i nogen grad eller slet ikke vil vende tilbage. Faktisk vil over 12 % slet ikke træne i fitnesscenteret, hvis de først skal have et coronapas.
Idan om Danskernes idrætsdeltagelse
Idrættens Analyseinstitut har lavet analyser af danskernes idrætsdeltagelse op til samt før, under og efter den seneste lockdown. Resultater (citat) fra det seneste notat 5 af Mette Eske, analytiker. Hovedresultater:
- Der er stilstand i den overordnede idrætsdeltagelse, og der er fortsat lang vej til normalbilledet: I februar 2021 dyrkede 53 pct. sport og motion, mens det i april drejer sig om 54 pct. Det er stadig 10 procentpoint lavere end før coronakrisen.
- Der er tegn på tilbagevenden til gamle vaner: Nogle af dem, der var stoppet med at dyrke sport og motion under coronakrisen, er begyndt at vende tilbage, mens nogle af dem, der var startet med sport og motion under coronakrisen, igen er faldet fra. Ligeledes rykker nogle fra at dyrke sport og motion på egen hånd til at gøre det i organiseret sammenhæng.
- Mænd vender så småt tilbage, mens kvinder fortsat ikke har genoptaget deres sports- og motionsaktiviteter: Blandt mænd ligger frafaldet på 26 pct., mens det drejer sig om 33 pct. blandt kvinder.
- Det manglende overskud fylder mere og mere og er i april en lige så stor barriere som det, at aktiviteterne er lukket ned: 33 pct. af dem, der er stoppet med at være aktive i perioden fra februar 2021 til april 2021, forklarer deres aktivitetsstop med manglende overskud, mens en lige så stor andel forklarer, at det skyldes nedlukkede aktiviteter. Til sammenligning drejede det sig om henholdsvis 22 pct. og 59 pct. blandt dem, der stoppede med at være aktive i perioden fra september 2020 til februar 2021.
Læs mere:
Status på danskernes idrætsdeltagelse 2020, notat 1
Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.1: Idrætsdeltagelse og brug af digitale træningsmuligheder
Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.2: Nye motions- og sportsvaner under nedlukningen
Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.3: Idrætsdeltagelsen efter coronanedlukningen – danskernes forventninger til fremtiden
Danskernes motions- og sportsvaner under genåbningen. Notat 2: Idrætsdeltagelsen er stadig påvirket af coronakrisen
Danskernes motions- og sportsvaner efter genåbningen. Notat 3: Nye aktive trækker idrætsdeltagelsen op
Danskernes motions- og sportsvaner under endnu en nedlukning. Notat 4: Idrætsdeltagelsen er faldet mindre end under nedlukningen i foråret 2020
Danskernes motions- og sportsvaner under endnu en gradvis genåbning. Notat 5: Fortsat lang vej til normalt aktivitetsniveau
|
|
Top 10 Madtrends 2021
Internationale trendforskere har undersøgt de globale madtrends. Her er Top 10, der er interessant ikke bare for professionelle, men for enhver med interesse for spisning, mad og madlavning. Sidst i tekst et særligt tip til de, der laver mad med grøntsager til børn.
Wunderman Thompson Intelligence (referat):
Top 10 food and drink trends
Urangeret liste over de hotteste nye trends inden for spisning ude og hjemme:
- Eventyr spisning
Eksempelvis spisning i et pariserhjul, en tørlagt swimmingpool, en strandkant med fødderne i vandet.
.
- Klimavenlig kost
Millenials og firmaer ændrer madvaner og tilbud for at reducere belastningen på miljøet.
.
- Antimikrobakteriel emballage (TI)
Emballagefirmaer og virksomheder reagerer på kundernes øgede fokus på renlighed og hygiejne. Der udvikles nye emballagetyper, der signalerer sikkerhed.
.
- Fly middage
Flymad, der ikke har haft et specielt godt navn, bruges nu til at skabe oplevelser for 'groundede' passagerer: Et flyselskab sælger Taste of Finnair, flymad på første klasse, i en kæde i Finland. Singapore Airlines meldte udsolgt ved en pop-up restaurant - to Airbus A380 i Changi Airport.
.
- Spøgelseskøkkener (Ghost kitchens)
Nyt koncept i kølvandet på lockdown: Restauranter deles om fælleskøkkener, der alene bruges til take-away og udbringningsretter.
.
- Morgenmad opgradering
Mere tid hjemme, betyder mere tid til morgenmad. Fra en hastig snack til et ritual som man investerer tid i.
.
- Asien spiser [også] plantebaseret
Større købekraft har ført til at man i Asien spiser mere kød, men også mere plantebaseret kød, der produceres af både lokale og udenlandske firmaer.
.
- Spisning i nyt design
Restaurant og hotel inventar og service designes nu også med hensyntagen til 'social distancing', øgede afstandskrav, bl.a. plastkabiner, lange serveringsbakker og bestik, opdelte fade m.m.
.
- Intime [eksklusive] middage
Nu ikke bare chefkokkens bord, men bord i chefkokkens lejlighed; spisning for små, lukkede selskaber. Den mest intime løsning: Bord för En i Sverige. Pop-up restaurant designet for singler (solo spisende), der ønsker en anderledes spiseoplevelse. Sted: Midt på en eng 200 km fra Stockholm.
.
- Tre hotte madingredienser
Sichuan peber, enten som peberkorn eller i blandinger som topping til æg, pasta m.m.
Hjemmedyrkede urter til te. I kølvandet på kriser begynder mange at søge stabile, overskuelige aktiviteter som havearbejde inklusive altså også dyrkning af urter med beroligende effekter.
Koji svamp, aspergillus oryzae er en trådsvamp, der anvendes i Japan til at gøre ris, søde kartofler og byg sødere og til at fermentere sojabønner til fremstilling af sojasovs og miso. Koji kan få grove, bitre grøntsager til at smage sødere (Kan dine børn ikke lide grøntsager? Her er ingrediensen der tryller broccoli til sød slik).
Top 10 harmonerer med tendensen i Danmark, hvor de nye officielle kostråd - og kostrådgivning - har fokus på plantebaseret [klimavenlig] kost jf. kostråd nummer 1 samt madoplevelser, gerne med en ekstra dimension.
Reference:
Wunderman Thompson Intelligence: The Future 100: 2021
Foto: Conscious Design | Unsplash.
|
|
Månedens motion
I april måned studsede jeg over to motionsudtalelser, som jeg kommenterede. I begge tilfælde gav eksperter råd, der kan klare en uddybning. Det gør jeg her med tips til motion i maj og ellers:
Dyrk velvalgt og varieret motion
Lav styrketræning (uanset hvem du er)
I nyhederne d. 30. april foreslog en mikrobiologi ekspert, at danskerne bare kan gå og løbe en tur i stedet for at tage i fitnesscenteret. Uha.
Det er stadigvæk en ret udbredt misforståelse (også i medierne), at løber eller cykler man, så (styrke)træner man benene nok. Men det er ikke tilfældet:
Konditions- og styrketræning er to forskellige ting med forskellige effekter: Hhv. aerob og anaerob kondition samt power, styrke og muskeludholdenhed.
Vi har brug for styrke. Styrketræning øger vores generelle modstandskraft og stofskifteaktiviteten i musklerne, der er kroppens største 'forbrændingsorgan'.
Heldigvis behøver styrketræning ikke at være meget omfattende:
2-3 gange om ugen a 15-30 minutter (fx 5 øvelser) kan være nok.
Lav strækøvelser (bevægelighedstræning)
Nedergaard, Dr. Muskel, citerede Nuzzo, forsker fra New Zealand, som bl.a. pga. utilfredshed med en kendt stræktest (sit'n'reach) argumenterer for, at bevægelighed ikke bør regnes som en primær fysisk kapacitet, der skal trænes særskilt. Nuzzo mener, at man træner bevægeligheden nok under styrketræning ...
Jævnfør Nuzzos artikel, to mod-artikler og adskillige andre artikler om emnet, er et godt råd stadig at lave en eller anden form for stræk eller mobilitetstræning; ikke for at blive smidig som en gymnast, men for at opretholde normal bevægelighed, så man ikke hæmmes af stramme muskler og stivhed.
Visse styrkeøvelser hjælper til at opretholde fornuftig bevægelighed i nogle led fx dyb squat (hugsiddende) og lunge (fremfald), men 1) andre øvelser inklusive strækøvelser kan også anbefales i varieret træning og 2) ikke alle kan lave de omtalte (og andre) styrkeøvelser, så traditionelle stræk kan være relevant.
Sundhedsstyrelsen og internationale træningsorganisationer anbefaler stræk:
2 gange om ugen a 5-10 min. (fx 20-30 - 30-60 sek. pr. stræk) og mere er bedre.
Læs mere:
Komplet træning: Træn efter DIF, FIG eller Z-Health model
Fleksibilitet som fitnessmål: Er smidighed så vigtigt
Maj motion
For eksempel en ny 15 Workout - special nedtællingsworkout:
Designet til en firmatræning den 15. april, men workout eller princip kan bruges en hvilken som helst dag eller måned.
15-minutters træning sådan cirka. Eller gentag serien 1-2 gange for en 30 eller 45 minutters workout.
Læg dertil opvarmning og nedvarmning for en komplet træning.
Princippet er som en 100 Workout, men her:
15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 repetitioner.
15 sekunders hvilepauser (cirka) eller ingen pauser mellem øvelser.
Oversigt her under. Eller se mere:
15 Workout uddybning og video
|
|
|
|
|
|
|
|
|
