Copy
View this email in your browser

SIDSTE FRIST for tilmelding

 


Det er i dag sidste dag for indsendelse af forslag samt for tilmelding til Lejre Erhvervsforums generalforsamling, som finder sted om en uge, onsdag den 26. maj 2021 klokken 19.30 i Gl. Lejre

 

Kære medlemmer. Kom og hils på jeres bestyrelse foreningens andre medlemmer ved generalforsamlingen, sidste frist I DAG, onsdag, for tilmelding. 
BEMÆRK: Grundet corona og afstandskrav er TILMELDING NØDVENDIG denne gang, af samme grund kan kun én person pr medlem deltage. Der vil blive serveret kaffe og kage. CORONAPAS SAMT MUNDBIND PÅKRÆVES.
Læs generalforsamlingens dagsorden og program HER

 


TILMELDING:
Skriv til Sidse Juncker i sekretariatet på info@lejre-erhvervsforum.dk

SENEST ONSDAG DEN 19. MAJ


 

Dialog med virksomhederne er i centrum i Lejre Kommunes nye erhvervspolitik

 

Kommunalpolitikerne i Udvalget for Erhverv & Turisme har netop besluttet at sende Lejre Kommunes nye erhvervspolitik i høring. Du inviteres til dialogmøde om politikken

 

Ofte er høringer noget, der foregår på skrift. Men når det kommer til Lejre Kommunes nye erhvervspolitik, er det magtpåliggende for kommunalpolitikerne at høre erhvervslivets input ansigt til ansigt. Derfor har Udvalget for Erhverv & Turisme besluttet at lægge to møder ind i høringsfasen. Det første blev afholdt tirsdag d. 11/5 på Egholm Museum, hvor Udvalget for Erhverv & Turisme havde sat Erhvervsrådet i stævne til en dialog om bl.a. den nye erhvervspolitik.
 
”Det er alfa og omega for os, at virksomhederne har de bedst mulige vilkår for at trives og vokse her i Lejre Kommune. Derfor giver det kun mening for os, at det lokale erhvervsliv er med i motorrummet, når kommunen skal have ny erhvervspolitik. Vi fik da også rigtig mange gode input på mødet og ser frem til det næste”, siger formand Grethe Saabye, Udvalget for Erhverv & Turisme i Lejre Kommune.
 
Sammen med DI Roskilde/Køge Bugt afholder Lejre Kommune desuden et dialogmøde om det lokale erhvervsklima og den nye erhvervspolitik. Dialogmødet finder sted den 3. juni 2021 kl. 17-19 hos Friis-Holm Chokolade, hvor der er plads til max 35 deltagere. Du kan se programmet for arrangementet HER
 
Både DI og Lejre Kommune håber, at mange lokale erhvervsdrivende vil tilmelde sig og tage del i dialogen. Tilmelding skal ske på mail til Lejre Kommunes erhvervschef Nynne Friis på nyfr@lejre.dk senest den 26. maj.
 

 


Billede: Martin Kunzendorf.

Klimaugen er også for erhvervslivet

 

Arbejder din virksomhed med verdensmålene? Har I erfaringer med grøn omstilling, genanvendelse, produktudvikling eller andre klimaindsatser, som I vil dele med andre erhvervsdrivende og borgere? Eller er du nysgerrig på, hvordan andre virksomheder arbejder frem mod en mere bæredygtig hverdag? Så tag del i Klimauge 2021.
Der findes et sted, hvor vi skaber klimaomstillingen sammen. Derfor er borgere, virksomheder, foreninger og de kommunale institutioner inviteret med som både deltagere og arrangører når der er Klimauge 2021 i Lejre Kommune den 11-18. september 2021. Under Klimauge 2021 skal vi give hinanden inspiration til, hvordan vi hver især bidrager til den grønne omstilling, der skal til for, at vi sammen når målet om at blive CO2-neutral i 2050. Du kan læse mere om klimaugen HER
 
Lejre Kommune inviterer til digitalt stormøde den 31. maj fra 17-18, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan bidrage. Fx må man gerne tage betaling for deltagelse i et arrangement, man afholder som led i klimaugen. Hvis du ønsker at deltage i stormødet, skal du sende en mail til Tina Unger på tiun@lejre.dk og få et link til mødet.
 

 


Billede: Martin Kunzendorf.


Læs mere om Lejre Erhvervsforum her






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Lejre Erhvervsforum · Munkholmvej 380 · Rye · Kirke Såby 4060 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp