Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Pulitzer-nomineret debutroman om udvandring til USA med skandinavisk afsæt
Download forsiden her

Fakta om bogen
:
Titel: I det fjerne
Forfatter: Hernán Díaz
Oversætter: Jakob Levinsen
Omfang: 272 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 18. august 2021
Hernán Díaz, foto Jason Fulford

Hernán Díaz (f. 1973) e
r født i Argentina, opvokset i Sverige og bor nu i Brooklyn med sin hustru og datter. Ud over sin skrivekarriere arbejder han som Associate Director på Hispanic Institute på Columbia University.
Læs mere om romanen og forfatteren på www.hernandiaz.net
Hernán Díaz

I det fjerne

En bevægende debut om en ung svensk immigrants vej over de amerikanske vidder i det 19. århundrede – og finalist til både PEN/Faulkner- og Pulitzer-prisen

To brødre rejser med skib fra Sverige til England med New York som deres endelige destination, men undervejs bliver de væk fra hinanden og Håkan ender i stedet i Californien. I forsøget på at finde sin bror, Linus, må han rejse tværs over Amerika til New York, som nytilkommet immigrant og helt uden forudsætninger for at begå sig i det fremmede land.

Undervejs støder han på den store bølge af bosættere på vej mod vest og iblandt dem en broget skare af mennesker; kriminelle, religiøse fanatikere, soldater, svindlere, indianere og lovens håndhævere. Håkan klarer sig så godt han kan, og hans møde med de mange forskellige mennesker giver ham snart et legendarisk omdømme.

I det fjerne giver et fascinerende billede af Amerika, forskellene både i mennesketyper og livsvilkår.

Det skrev den internationale presse:
"I det fjerne er et episodisk, pittoresk eventyr, men overgangene er så elegante – og prosaen så ubrudt som horisonten – at fortiden gradvist fortoner sig som en drøm. Som hvis Herman Melville navigererede i Det Vilde Vesten i stedet for havet." – The Nation

"I det fjerne skaber på fremragende vis en følelse af desorienterende fremmedhed. Resultatet er rigt udfærdiget som var det Huckleberry Finn skrevet af Cormac McCarthy: en eventyrlig historie såvel som dybsindige tanker om hjemmets betydning." – The Sunday Times

"Westernen er bestemt en ubarmhjertig genre, som egner sig til store maleriske freskoer. Bevis for dette er denne mesterlige tekst af Hernán Díaz. Smukt skriveri i form af brutale refleksioner over ensomhed og fremmedartethed med ødemarken som ramme." – Rolling Stone

"En strålende roman som skitserer en mands udvikling fra dreng til mytisk skikkelse, mens han rejser mellem kontinenter og menneskelige tilstande." – Pulitzer-prisens finalepanel

"Hernán Díaz’ I det fjerne er udsøgt: selvsikker, rørende og mesterlig, så dyb og omhyggelig en levendegørelse af ensomhed som nogen bog, jeg nogensinde har læst." – Lauren Groff, forfatter 
Pressekontakt Gyrith Ravn gra@lrforlag.dk, telefon 21 54 57 50
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2021 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.