Copy
Se denne email i din browser

Nyhedsbrev nr. 7 - Juni 2021

I dette nyhedsbrev kan du læse om det nyeste produkt i Butikken, som henvender sig både til forældre med børn i alderen 5-7 år, lærere i indskolingen og andre interesserede. Du hører om vores nyeste samarbejde med Digital Fritid, som tilbyder online-klubber til børn i hele Danmark. Du kan også få indblik i, hvordan Munkekærskolen i Solrød Strand i det kommende skoleår  integrerer ScratchJr og Scratch på alle årgange i både de humanistiske og naturvidenskabelige fag. 
Kom godt i gang med ScratchJr
Lær børn om "computational thinking" igennem leg med den gratis app ScratchJr, hvor man sætter puslespilsbrikker sammen til små tegnefilm og spil. 
I kurset kan I lære i jeres eget tempo. Og alle kan være med, også jer, som endnu ikke har prøvet noget med programmering før. I har mulighed for at spørge om hjælp undervejs.

Kurset består af små korte videoer, som guider jer igennem mange af de ting, som man kan lave med ScratchJr. Undervejs får I opskriften på en tegnefilm og et spil, samt masser af tips og tricks til jeres projekter. Se en video og lav opgaven, inden I går videre - så får I mest ud af kurset.

Kurset koster kun 149 kr.

For dig, som er forælder
Tag kurset sammen med dit barn og lær igennem legen.
Læs mere & Bestil
For dig som er lærer
Tag kurset for at lære ScratchJr at kende, så du selv kan bruge det i undervisningen. I slutningen af kurset deler jeg mine idéer til, hvordan du kan lave små undervisningsforløb til elever i indskolingen.
Læs mere & bestil
Nyt samarbejde med 
Efter sommerferien skal jeg være underviser på et online klubhold, hvor børn fra hele Danmark kan være med. Det handler (selvfølgelig) om Scratch og vi mødes 6 gange. Klubben er for børn i alderen 8-11 år. Besøg Digital Fritid og læs mere om kurset. Datoerne er ikke helt på plads endnu, men de kommer snart.
Hvordan bliver kodning en naturlig del af folkeskolen?



1. august sidste år skiftede jeg arbejde og blev skolebibliotekar og underviser på Munkekærskolen i Solrød Strand. Et skifte som jeg er blevet meget glad for, ikke mindst fordi at skolen har meget fokus på kodning og jeg får lov til at prøve mange af mine idéer af. 

Nogle af skolerne i Danmark har kørt forsøg med faget Teknologiforståelse, men hvad fremtiden bringer for dette fag, vides ikke endnu. Mens vi venter, så har vi på Munkekærskolen lavet en progressions-plan, hvor eleverne i 0.-9. klasse får et forløb med kodning i enten ScratchJr, Scratch eller noget der ligner.

Jeg har hovedansvaret for at lave forløb i de humanistiske fag (dansk, musik, tysk og fransk), mens andre har ansvaret for at lave forløb i de naturvidenskabelige fag. Derudover har skolen valgt at tilbyde Teknologiforståelse til de små elever igen på næste skoleår. Sammen sørger vi for, at alle klasser på alle klassetrin kommer til at lave mindst 1, men ofte flere forløb med kodning. Hos mig er fokus lagt på ScratchJr og Scratch, mens de i naturvidenskab også arbejder med andre programmeringsprog, som minder en del om Scratch.

Læs hele artiklen og vores udkast til progressionsplanen.

Jeg lover at dele mange af oplevelserne med jer enten i de næste nyhedsbreve, på min blog eller på Facebook. 
Copyright © 2021 Scratch på dansk, All rights reserved.


Vil du ændre på hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine præferener eller opsige abonnementet på denne liste

Email Marketing Powered by Mailchimp
Twitter
Facebook
Website