Copy
01. Information fra redaktionen
02. Skitsehandlen: Jes Fomsgaard
03. Margit Elmelund i Ringe
04. Levins Hus: Tre på stribe
05. Fødselsdagsudstilling i Galleri Milo
06. Kulturnat Faaborg 18/6-2021
07. Meddelelser og annonceringer i Pakhusets nyhedsbrev


Information fra redaktionen

Den 18/6 får Faaborg igen en kulturnat, til glæde for alle der elsker kunst, historier, digte og musik for enhver smag (fra klassisk til jazz og rock). Det er lykkedes styregruppen at finde over 50 arrangementer, mange udendørs, men også spændende udstillinger i gallerierne og på museerne. Alt er gratis, dvs. ved nogle af de indendørs arrangementer skal man naturligvis have sit Corona-pas (test- eller vaccination) i orden. Læs mere, længere nede i nyhedsbrevet, hvor du finder link til hele det spændende program.
 
Vores hjemmeside: 
http://www.kunstforeningenpakhuset.dk

Husk udstilling i Skitsehandlen:

Jes Fomsgaard: Tegninger

13. maj - 26. juni 2021
Skitsehandlen, Torvet 3 · Faaborg

Udstillingen viser ca. 35 store og små originaltegninger på hvidt, sort og brunt papir, hvoraf flere ikke har været vist før. Se mere på https://skitsehandlen.dk/jes-fomsgaard

Margit Elmelund udstiller

Margit Elmelund udstiller i Store Sal Ringe Bibliotek

Ringe Bibliotek åbner en ny udstillingssæson med en fejring af foråret, livet og musikken. Margit Elmelund udstiller i Store Sal. 

NB: Udstillingen afholdes i overensstemmelse med de gældende restriktioner jf. Covid-19.

Billedkunstner og grafiker Margit Elmelund har de seneste år arbejdet med to omfattende temaer: et musikalsk med afsæt i den fynske komponist Carl Nielsens værker og et undersøgende, hvor omdrejningspunktet har været livet og naturens cyklus. Disse to hovedtemaer vil blive præsenteret i udstillingen, som omfatter både malerier og grafiske værker.

Om kunstneren:

Margit Elmelund (f. 1961) er professionel kunstner, som arbejder med både grafik og billedkunst. Hun har udstillet siden 1999 i såvel Danmark som i udlandet. Margit Elmelund er medlem af PaBiak (professionelle kunstnere i Assens), Gæsteatelieret Hollufgård samt Fyns Grafiske Værksted. Se mere på Margit Elmelunds hjemmeside.

Ringe Bibliotek, Store Sal
Onsdag d. 21. april kl. 16.00 - torsdag d. 17. juni kl. 18.00

Udstillingen kan besøges i bibliotekets betjente åbningstid.
Kontakt evt. personalet inden besøg, da salene kan være
optaget.

Levins Hus: Tre på stribe!

Vi er tre søskende – Erik Larsen, Anne-Marie Junge og Hanne Skjellerup – der udstiller i Levins Hus, Vestergade 3 i Faaborg.

Tirsdag den 1. juni slår vi dørene op for en alsidig udstilling bestående af billedkunst og raku-brændt keramik i mange forskellige former, farver og udtryk.

Udstillingen varer fra d. 1. juni til og med den 5. juni. Alle dage fra kl. 11.00 til 17.00

Vi to søstre har i nogle år delt passionen for raku-keramikkens magi og har tidligere udstillet i Levins Hus. Nu er det en stor glæde for os at kunne præsentere vores brors billedkunst og dele oplevelsen med ham.

Udstillingen afholdes naturligvis med respekt for de gældende corona-regler.



Fødselsdagsudstilling i galleri Milo i Rynkeby

I anledning af Kirsten Milos 70 års fødselsdag vil ægteparret holde en festlig dag søndag d. 6. juni kl. 11-16, hvor der vil være ny kunst på væggene og på podierne i det lille hyggelige galleri med de store muligheder.

En ny gæstekunstner, keramiker Jette Abildgaard udstiller sine meget fine værker udført i porcelæns-ler.Jette Abildgaards keramik er meget enkle ting så som skåle, vaser, krus osv. Udsmykningen bliver malet på med flydende indfarvet porcelæn, eller hun sætter en enkel lille grafisk dekoration på. 

Kirsten Milo har nye tulipan- og abstrakte billeder på væggene. Kirsten er meget trofast over sine tulipaner også i de abstrakte malerier. Her er det nemlig tulipanen som danner grundlag for det færdige motiv. Kirsten er før blevet betegnet som kolorist og det har hun det fint med…”jeg er meget glad for farver og også at afprøve anderledes sammensætninger”

Gæsterne i galleri Milo kan glæde sig til udstillingen så kom og vær med til at gøre dagen festlig.  Kunstnerne er til stede d. 6. juni kl. 11-16. Fri entrè. 

Gode P-forhold på den anden side af gaden lige overfor galleri Milo, Rynkeby Bygade 10, 5350 Rynkeby. 

Venlig hilsen Kirsten og Renè Milo



Kulturnat den 18/6 i Faaborg

Kom og få en god oplevelse i Faaborg hvor hele byen summer af liv, mere end 50 deltagere fra kl. 16 til 23. 
Det bliver garanteret ikke kedeligt!

 

Se hele programmet ved at
klikke på den blå knap.


 

Program for Kulturnat 2021

Regler for nyhedsbrevet

For at I kan få jeres meddelelser og annonceringer med i pakhusets nyhedsbrev er der nogle få enkle regler vi vil bede jer overholde. Vi tilstræber at udsende et nyhedsbrev omkring den 1. i hver måned. For at dette kan lykkes bedes I sende tekster og invitationer til ferniseringer og kurser til Jytte eller mig gerne inden den 26. i hver måned. Ting der kommer efter, må vente til næste måned. Der må sendes billeder (dog uden garanti at de kommer med). Dette er et medlemsmedie, derfor skal du være medlem af pakhuset for at få meddelelser med i nyhedsbrevet.

Kære medlemmer af Kunstforeningen Pakhuset.
Hermed nyhedsbrev for juni 2021. Bestyrelsen hører gerne fra jer hvis I har spændende projekter og ideer. 
Pakhusets nyhedsbrev udkommer omkring den første i hver måned og er en orientering om hvad der sker af interessante ting for pakhusets medlemmer. Det er lavet på frivillig basis og er en gratis service. Vi tager derfor forbehold for eventuelle fejl, forglemmelser og rettelser.
Husk at I til enhver tid kan opdatere og se jeres informationer samt afmelde nyhedsbrevet ved at klikke i bunden af dette nyhedsbrev.
Vi vil gerne høre om arrangementer som skal med i nyhedsbrevet. I kan sende dem til os på nedenstående mails, gerne inden den 26. af måneden så de kan nå at komme med: 
christian@streich.dk 
eller jyttegrum@mail.tele.dk
 
Copyright © *juni 2021* *Kunstforeningen Pakhuset*
Pakhusets hjemmeside: www.kunstforeningenpakhuset.dk

Kontakt:
*christian@streich.dk*

Vil du ændre modtagelsen for nyhedsbreve eller afbestille det?
Du kan opdater din profil eller afmeld nyhedsbrev
 
Til top






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunstforeningen Pakhuset · Ludvigsmindevej 18 · Faaborg 5600 · Denmark