Copy
Oktober nr. 1, 2022
View this email in your browser
Input om MitID-problemer modtages
Politiken har hen over sommeren kørt en artikelserie omkring digitaliseringen af det offentlige Danmark, som er udfordrende for mange borgere. Artiklerne har fået stor opmærksomhed og også fået mange danskere bosat i udlandet til tasterne. 

Danes Worldwide har været i dialog med flere medier, og heldigvis valgte Politiken onsdag den 5. oktober at bringe en artikel om, at også udlandsdanskere oplever problemer med MitID. I artiklen udtaler generalsekretær Michael Bach Petersen sig sammen med Dansk Industri.

Vi følger op over for Digitaliseringsstyrelsen for at finde konkrete løsninger og modtager meget gerne input i form af forslag, som vi kan videregive. Forslag kan sendes til mbp@danes.dk 
Læs artiklen her
Danes-træf for hjemvendte danskere
Som noget nyt afholder Danes Worldwide nu Danes-træf for hjemvendte. Her kan du møde ligesindede globale danskere og vende nogle af de udfordringer, du måtte have. Eller bare dele dine udlandsoplevelser med andre, der ved, hvad du taler om.

Vi lægger ud lørdag den 29. oktober kl. 14-16, hvor vi inviterer til snak, hygge i børnehøjde og gåtur ved Naturcenter Amager. Vores repræsentanter i hhv. København og Nordsjælland tager imod og byder velkommen.

Det er muligt at købe kaffe, te og kage m.m. i Cafeen.
Vi glæder os til at se dig!

Læs mere om, hvad Danes-træf er og tilmeld dig her
Tilmeld dig her
9.-klassebevis anerkendt som dokumentation
Nu er der godt nyt til alle, som har fået et 9.-klassebevis fra Danes Worldwides online danskundervisning: Udlændingestyrelsen har meddelt, at de anerkender vores 9.-klassebevis som tilstrækkelig dokumentation for dansk sprogkrav ifm. familiesammenføring.

Så pas godt på dit 9.-klassebevis!
Ekstra legater til danskundervisningen
Hvert år uddeler Danes Worldwide en række legater til elever på vores online danskundervisning. Det har vi også gjort i år, og vi er rigtig glade for at kunne meddele, at der er flere penge tilbage i legatpuljen!

Legaterne uddeles som halve eller hele legater – hvilket vil sige, at de dækker 50-100% af udgifterne til onlineundervisningen. Et fuldt legat til fx Begynderdansk har en værdi af 5.150 DKK. På Dansk for øvede er værdien 6.195 DKK, og på Skoledansk svarer et fuldt legat til 8.250 DKK.

Så er du interesseret i at komme i betragtning til et undervisningslegat, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det til os inden den 1. november 2022.

Ansøgningsskemaet finder du her
Søg legat her
Artikler
Mor og søn driver modeforretninger i lille californisk velhaverby
Det skulle kun have været en ferierejse på et halvt år til Californien, men indtil videre er det blevet til 40 år i den amerikanske solskinsstat. Her har 65-årige Merete Nørskov Wimmer fundet sig et smørhul  hvor hun sammen med sin søn driver to modetøjsforretninger.

Læs artiklen her

 
Hjemvendt dansk erhvervsmand rejser nok ud igen
Efter længere tid som forretningsmand i udlandet kom det som et chok for David Heinemeier Hansson at vende hjem til Danmark igen, pga. det indviklede immigrationssystem der nærmest virker som designet til at gøre livet surt for udenlandske ægtefæller. 


Læs artiklen her
 
Læs flere artikler på vores hjemmeside
Events og webinarer
Webinar
Hvad er Sommerskolen?
25. oktober
Sprogskole, undervisning om dansk kultur – og stedet, hvor livslange venskaber begynder. Vær med, når vi fortæller om, hvad Sommerskolen er.

Tilmeld dig her
Arrangement
Danes-træf for hjemvendte danskere
29. oktober
Kom og mød andre danskere, der har boet i udlandet, når vi inviterer til snak, hygge i børnehøjde og gåtur ved Naturcenter Amager.

Tilmeld dig her
Webinar
Efterskole eller gymnasium i Danmark?
31. oktober
Hvad skal du være opmærksom på, hvis dit barn skal på efterskole eller gymnasium i Danmark?

Tilmeld dig her
 
Danes Worldwide's hjemmeside
Danes Worldwide på Facebook
Danes Worldwide på Instagram
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2022, Danes Worldwide, All rights reserved.

Our mailing address is:
danes@danes.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.