Copy
27. oktober 2022
Kære medlemmer 

Slutspurten på valgkampen er i fuld gang, og på tirsdag den 1. november skal vi ned og stemme til Folketingsvalget 2022. Så lad os minde Danmark om at tage førertrøjen på i kampen for at fremme kooperative virksomheder og gode arbejdspladser!

Derfor fremsætter jeg her fire konkrete ønsker til den kommende regering.

Først og fremmest ser jeg gerne, at Danmarks næste regering nedsætter et råd, der skal fremme udbredelsen af medarbejderejede virksomheder. Mange steder er arbejds- og ansættelsesforhold under pres, og det 21. århundrede kalder på nye ledelses- og forretningsmodeller, som kan sikre almindelige mennesker demokratisk ejerskab og kontrol, også i deres arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter sidder med ved bordet og tager en aktiv rolle i det nye råd. 

Et af rådets første opgaver vil være at sikre implementeringen af ønske nr. 2, nemlig den iværksætterindsats, der skal følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, der kom før sommerferien. Det er nu tid til konkrete tiltag, der med iværksætterne i fokus forbedrer mulighederne for at starte og udvikle kooperative virksomheder og demokratisk ejerskab i Danmark. Derfor er der behov for at erhvervsvirksomhedsloven opdateres, erhvervsfremmesystemet tilbyder specialiseret viden for demokratiske virksomheder, og at muligheden for finansiering forbedres for demokratiske virksomheder.

Ønske 3 og 4 omhandler arbejdsmarkedet, hvor vi bør styrke indsatsen for at stoppe social dumping. Når vi tillader virksomheder at underbetale deres medarbejdere, underminerer vi det danske arbejdsmarked og skævvrider konkurrencen til skade for de virksomheder, der prioriterer ordnede løn- og arbejdsforhold. Derfor foreslår jeg, at der indføres en kædeansvarsmodel. 

Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat investerer i opkvalificering, så vi kan sikre et arbejdsmarked, hvor der både er hænder nok og plads til dem, der har særlige behov. De bebudede besparelser i den aktive beskæftigelsesindsats bør tages af bordet. Indsatsen virker og har ifm. de seneste års økonomiske opsving hjulpet rigtig mange på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. 

Læs mere om ønskerne og anbefalinger til at realisere dem her

Med venlig hilsen
Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen 

Hjælpeværkøjet Jeebee kan nu købes


Jeebee er et resultat af et opfinderprojekt, som startede tilbage i maj 2019, hvor Lolle & Nielsen Inventions sammen med ni af vores medlemsvirksomheder udviklede et arbejdsredskab, hvis formål er at forbedre arbejdsmiljøet i byggebranchen. Projektet er finansieret af Kooperationens Udviklingsforening. 

Og I har nu mulighed for at forhåndsreservere en Jeebee til levering i januar 2023. 

Jeebee er en terrængående multitrækvogn med tilpasningsmuligheder, der dækker ethvert transportbehov på byggepladsen.

Kooperationens medlemmer kan få 15 procent på den vejledende udsalgspris på 31.500 kr. ekskl. moms. 
Læs mere

Let's COOP!


Torsdag den 3. november 2022 kan du deltage i det første netværksmøde for sociale iværksættere, som vi afholder i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke Aarhus. 

Vores medlemsvirksomhed KOMPOSIT gæster netværksmødet og vil fortælle om deres kooperative virksomhed.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelding her.

Gratis online coaching


Vi er i samarbejde med Rummelig Genstart, Sociale Entreprenører i Danmark, ReachforChange og DISIE gået sammen om at samle fagfolk med viden om socialøkonomiske virksomheder.

Derfor tilbyder vi gratis online coaching for dig, der er social iværksætter, og som ønsker rådgivning inden for alt fra forretningsudvikling til fundraising.

Læs mere om arrangementet her

Arbejdsmiljøtræf 2022 fortsætter rundt i landet


I november slår yderligere seks tekniske skoler dørene op for Arbejdsmiljøtræf 2022, hvor I fra bygge- og anlægsvirksomheder kan få opdateret viden indenfor arbejdsmiljø.
 
Når I besøger jeres lokale træf, kan I opleve og afprøve en række tekniske hjælpemidler, som leverandører udstiller. I kan også høre oplæg og tale med os i standene. 
Læs mere

Arbejdsmiljøpuljen 


I op til tre måneder kan virksomheder få støtte til at leje et teknisk hjælpemiddel, så det kan afprøves og testes på konkrete arbejdsopgaver.

Man kan søge den økonomiske håndsrækning fra Arbejdsmiljøpuljen på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der gives tilskud på 80 procent af de faktiske udgifter, og beløbet må ikke overstige en halv million kroner.
Læs mere

Cooperative Identity - Share your voice today


International Cooperative Alliance har forlænget svarfristen til og med mandag den 31. oktober 2022. 

Formålet med undersøgelsen er at få indblik i, hvordan kooperativer verden over definerer og forstår den kooperative identitet.

Du kan stadig nå at besvare undersøgelsen her

Coffee Collective har åbnet ny kaffebar


Vores medlemsvirksomhed Coffee Collective har åbnet deres ottende kaffebar i Carlsberg-byen i deres nye byggeri, Pasteurs Tårn.

Coffee Collective startede i 2007 med en mission om at skabe mere værdi direkte til kaffebønderne.

Besøg den nye kaffebar på Fadet 8, 1799 København V.

Vidensdag om demokratisk ejerskab 2022


Kom med til 'Vidensdag om demokratisk ejerskab’, som er den første store begivenhed i Danmark, hvor vi sammen med forskere og aktører i det demokratiske erhvervsliv udveksler viden og sammen skaber nye indsigter.

På vidensdagen præsenteres den nyeste forskning i demokratisk ejerskab og organisering – både som fælles inspirationsoplæg og som fire fordybelsesspor med afsæt i: iværksætteri, demokratisk ledelse, branding/rekruttering og fagbevægelses rolle.

I inspirationsoplæggene vil der blive dykket ned i en række væsentlige udfordringer og potentialer ved demokratisk ejerskab - som svar på både de store globale udfordringer og som bud på et bæredygtigt arbejdsliv nu og i fremtiden.
Læs mere om arrangementet

Kooperativer reducerer leveomkostninger


En række kooperativer verden over har givet eksempler og råd til, hvordan de hjælper deres ansatte og medlemmer under den stigende inflation. 

Fra personalebonusser til priskontrol er blot nogle af de tiltag, de har implementeret. For eksempel har det norske forhandler, COOP, et prisloft på 200 hverdagsprodukter, så priserne ikke stiger yderligere.
Læs mere
Kursus

Styrkebaseret udvikling


Tirsdag den 8. november 2022, kl. 09.30 til 16.00 på Hindsgavl Slot.
Program og tilmelding
Kursus

AB 18  - Opfølgning


Torsdag den 10. november 2022,  kl. 10.00 til 15.00 hos Christiansen & Essenbæk.
Program og tilmelding
Facebook Facebook
Instagram Instagram
LinkedIn LinkedIn
Email Email
Website Website
Copyright © 2022 Kooperationen, All rights reserved.


Vil du ændre, hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer eller framelde nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp