Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 03. oktober 2022

Et år efter Pandora Papers - Er der sket noget?

Den 3. oktober er det præcis ét år siden et stort journalistisk læk afslørede hvordan de rigeste og mest magtfulde virksomheder og milliardærer finder smuthuller til at skjule og øge deres rigdom så de bl.a. undgår at betale skat - bekostning af vores fælleskasser.
 
Hvad har vi så gjort siden? Ikke nok. 
 
Et år efter er det stadig business as usual i Rådet (regeringerne) hvor Ungarn blokerer for en fælles EU-bund under selskabsskatten.
 
Vi bliver også nødt til alvorligt at forbedre EU’s skattely-sortliste. Det er til grin at Caymanøerne, Bermuda, Hongkong og nærmest alle verdens værste skattely ikke er på den. Og så skal vi lade være med at undtage EU-skattely bare fordi de er med i Unionen.
 
Hvis vi skal kunne sige at vi har lært noget af Pandora Papers, skal vores regeringer virkelig tage sig sammen nu. Finansminister Nicolai Wammen kan passende smøge ærmerne op når han mødes med sine europæiske kollegaer tirsdag.

Læs Kiras indlæg i dagens Information her.

På vej mod mindre kabelkludder

Du kender sikkert frustrationen ved at stå med en telefon der er ved at løbe tør for strøm og så ikke have det rigtige kabel til at oplade den. Eller eksplosionen af kabelkludder når du åbner skuffen.
 
Det er forhåbentligt snart fortid. I denne uge stemmer vi nemlig om resultatet af Parlamentets og regeringernes forhandlinger om nye regler for at strømline de mange forskellige typer kabler. Dels for at undgå det enorme ressourcespild og dels for at gøre det nemmere for forbrugerne.
 
Parlamentet har forbedret udkastet på en række områder, ikke mindst ved at udvide listen over hvilke elektriske produkter reglerne skal gælde.

Effektivt samarbejde om sundhedskriser

Mandag skal vi endelig stemme om lovgivning der skal sikre effektiv handling på sundhedskriser i EU.
 
Margrete var skyggeordfører og arbejdede på vegne af SF og De Grønne for større gennemsigtighed og demokratisk legitimitet. Når der fx forhandles vaccinekontrakter og laves fælles indkøb, så er det vigtigt at vide hvem der sidder med ved forhandlingsbordet og hvordan pengene bruges.
 
Den internationale solidaritet er også afgørende. Vaccinenationalisme er det sidste vi har brug for midt i en sundhedskrise.
 
Det er dog mere end medicin og vacciner. Vi skal forebygge og derfor tænke sundhed i sammenhæng med vores natur, miljø og klima. Ligesom mental sundhed skal vægtes lige så højt som fysisk sundhed. Hvis vi ikke gør det, vil der helt sikkert komme flere store pandemier i fremtiden.
 
Se Margrete tale i plenarsalen mandag aften her.

Løslad den danske menneskerettigheds-forkæmper Abdulhadi Al-Khawaja

Al-Khawaja har været fængslet i elleve år for at arbejde for ytringsfrihed og demokrati i Bahrain. Han har ikke adgang til den lægehjælp han har brug for på trods af seriøse sundhedsproblemer pga. tortur og sultestrejker.

Der er momentum lige nu på grund af valg i Bahrain og fordi landet skal til eksamen i FN - begge dele i november. Kira og Margrete har derfor bedt resten af EU-Parlamentet skrive under på et brev de vil sende til Bahrains regering for at kræve at Al-Khawaja bliver løsladt.

Du kan deltage i kampagnen for Al-Khawajas løsladelse ved at bruge hashtagget #FreeAlKhawaja på sociale medier.

Her kan du læse udtalelse fra FN’s rapportør for menneskerettighedsforkæmpere og de to resolutioner Europa-Parlamentet har lavet om Al-Khawaja i 2014 og 2021.

Stop had mod romaer i EU

Romaer er Europas største etniske minoritetsgruppe med 6 mio. mennesker. Mange romaer lever under marginaliserede og meget fattige forhold og oplever diskrimination, social eksklusion og segregation eksempelvis i adgangen til skole og bolig.

En rapport fra EU's agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har pointeret at næsten halvdelen af romaerne (45%) i seks medlemslande der deltog i en undersøgelse oplevede diskrimination, mens 44% sagde at de havde oplevet hadmotiveret chikane de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen. Senest er romaer blevet anklaget for at sprede coronavirussen i østeuropæiske lande.

Amnesty har også dokumenteret udbredt diskrimination af romaer i Europa. De diskrimineres på bolig- og arbejdsmarkedet, chikaneres af politiet og sendes på særlige skoler, adskilt fra andre børn.

I morgen den 4/10 i Strasbourg skal der være debat om situationen for romaer der lever i lejre i EU med kommissionen og rådet. Her har Margrete bedt om taletid. Du kan se talen her mellem 13 og 14.30.

Vi er nødt til at få opmærksomhed på dette måske største diskriminationsproblem i Europa. Det må stoppe nu.

Margrete fejrer 50 år som SF-medlem

Margrete har ordet:

I dag har jeg været medlem af SF i 50 år.

Da jeg meldte mig ind dengang i 1972, var det dagen efter de danske vælgere havde stemt ja til EF. Jeg havde stemt nej med liv og sjæl, og netop det fik mig til at melde mig ind i partiet.

Men det der fik mig til at gå aktivt ind i politik var kampen mod atomkraft og for naturen og miljøet.

Første gang jeg stillede op til Folketinget var i 1976, og i 1978 kom jeg ind i seks uger som stedfortræder. Der stillede jeg forslag om lukningen af Barsebäck. I 1979 blev jeg valgt rigtigt ind i Folketinget. Men jeg var faktisk også det år, ved det første direkte valg til EU-Parlamentet, stillet op her – som nummer fire på SF’s liste (øverst på ’pyntelisten’). 2004 blev jeg første gang valgt til EU-Parlamentet hvor jeg har siddet siden.

EF-spørgsmålet blev først rigtigt aktuelt i 1980’erne. Gennem mit internationale miljøarbejde blev jeg igen og igen stillet over for spørgsmålet: Hvorfor vil den grønne venstrefløj ikke være med? Hvorfor vil I ikke have indflydelse på udviklingen i Europa?

Efterhånden manglede jeg brugbare argumenter. Og så begyndte jeg og andre langsomt at overbevise resten af mit parti om at engagere sig i EU. Det lykkedes heldigvis, selv om det indimellem var en meget bister kamp.
EF-modstanden blev jo nærmest opfattet som en del af SF’s DNA.

Men den kamp er vundet succesrigt, og SF er nu nok det mest EU-engagerede parti med fuld fokus på den rødgrønne kamp på den europæiske politiske slagmark.

Jeg er stolt af at kunne sige at jeg har haft medindflydelse på - og været skyld i - efterhånden virkelig mange sejre, især for natur og miljø.

For eksempel er min gamle sag, helt fra 1980, om kemikalievirksomheden Cheminova og den lokale Thyborøn-fisker Rav-Aage omsider ved at komme en løsning meget nærmere. Og så er vi godt i gang med at få sat en stopper for EU’s enorme forbrug af engangsplast.

Der er ingen tvivl om at SF er mit hjem – og nu tager vi fat på de næste 50 år.

Ugens tweet

Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet, så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2022 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.