Copy
Kom med til Rotary Horsens Kunstmesse 2022
View this email in your browser

Kære dig med kunst-interesse.

Ses vi i den kommende weekend?

Da slår vi dørene op til årets Rotary Kunstmesse, hvor du kan opleve malerier, skulpturer, fotokunst og grafik.

40 anerkendte kunstnere fra det ganske land udstiller lørdag 5. og søndag 6. november - begge dage kl. 10-16.


Entré: 50 kr. (børn under 12 år gratis)


I år trækker vi igen lod om 10 værdibeviser a 1000 kr. til køb af kunst på messen - værdibeviserne udloddes på indgangsbilletten og udtrækkes en gang i timen.

Hele overskuddet fra messen går til lokale og internationale humanitære formål.

Vi holder også i år messen i Magasinet på FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.

Man kan parkere tæt ved indgangen, og der er mulighed for at købe en kop kaffe i Kunstmessens café.

Du er meget velkommen til at følge med på facebook-siden, hvor du løbende kan se præsentation af nogle af  kunstnerne samt udvalgte værker. 

Mange hilsner fra

Horsens Vestre Rotary Klub,
Horsens Østre Rotary Klub
Vitus Bering Rotary Klub


PS.
Vi håber, at du vil videresende denne invitation til dine venner og netværk.

MØD KUNSTNEREN
Rotarys årlige kunstmesse byder hvert år på nye og spændende kunstnere, der udstiller alt fra malerier og grafik til skulpturer og eksperimenterende kunst. En af de nye kunstnere er Annemette Hoier Nielsen. Hun er kvinden bag Hoier Art, der har atelier i Sommersted nær Kolding. Hun er uddannet på Danmarks Designskole i Kolding, og hun beskriver selv sine malerier med disse nøgleord:
- Lette og feminine med et strejf af maskulinitet. De er fortællende og har humor som kontrast til det alvorlige.
- Min stil og mit formsprog er udfordrende og eksperimenterende, men altid med den unikke fortælling i centrum. Med kraftfulde penselstrøg og en bred farvepalet tager jeg iagttageren med fra tankens abstraktion til den materielle virkelighed og retur. Mit kunstneriske univers har plads til leg, fantasi og følelser.
Annemette Hoier Nielsen fortæller videre, at et maleri er en rejse. For iagttageren er det en rejse ind i tankernes og følelsernes land – der hvor det abstrakte resonerer med den indre virkelighed og følelsesmæssige erindring.
- For mig som billedkunstner kan processen bedst beskrives som en sejltur mod ukendt land, hvor hvert et penselstrøg på lærredet er som en lille uudforsket ø i fantasiens uendelige ocean.
Ofte bliver jeg inspireret af mennesker eller hændelser, som jeg undrer mig over.
NYT I ÅR:
Billedskolen i Horsens bidrager på særudstilling


I forbindelse med kunstmessen afholdes fællesudstillingen "BALANCE" også. Kunstnerne har skabt en billedlig fortolkning af Julius Framlev, ”Det borende X”.
Også elever fra Billedskolen Horsens fritidshold deltager med flotte collager over temaet ”Det borende X”
Bogen ”Kunsten at balancere” indeholder bidrag fra BALANCE samt essays om Julius Framlevs liv og færden med meget mere.
Facebook

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp