Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Zelenskyjs vigtigste taler på dansk samtidig med udgivelse i resten af verden
Download forsiden her:

Fakta om bogen
:
Titel: Et budskab fra Ukraine
Forfatter: Volodymyr Zelenskyj
Oversætter: Anders Juel Michelsen
Omfang: 160 sider
Pris: 199,95 kr.
Udkommer: 24. november 2022
Download forfatterfoto her:

Volodymyr Zelenskyj (f. 1978) blev valgt som Ukraines præsident i 2019. Han har stået i spidsen for Ukraines kamp mod den russiske invasion siden februar 2022.
Volodymyr Zelenskyj

Et budskab fra Ukraine

Dette efterår udgiver Lindhardt og Ringhof præsident Volodymyr Zelenskyjs opråb til verden om at støtte Ukraine og kæmpe for demokratiet.
 
Et budskab fra Ukraine med et udvalg af Volodymyr Zelenskyjs vigtigste krigstaler fortæller Ukraines historie med præsidentens egne ord. Det er historien om en nation, der tappert forsvarer sig mod russisk aggression. Det er historien om et folk, der på hele verdens vegne går forrest i kampen for demokrati. Og frem for alt er det et kampråb til verden om at rejse sig og forsvare frihed. Hvis ikke nu, hvornår så?
 
Præsidenten har personligt udvalgt seksten vigtige taler, som belyser Ukraines rejse siden 2019, samt skrevet en gribende introduktion, hvor han reflekterer over, hvad han har lært om sig selv og om Ukraine, siden den russiske invasion begyndte. Alle præsidentens indtægter fra bogen går ubeskåret til United24, Zelenskyjs eget initiativ til at skaffe donationer til Ukraine.
 
Bogen indeholder desuden et forord af Arkady Ostrovsky, redaktør på Ruslands- og Østeuropastoffet i The Economist. Han er også af det engelske forlag Penguin Random House blevet bedt om at forklare talernes kontekst, og hvorfor de er af særlig betydning. Den danske udgave udkommer samtidigt med den engelsksprogede.
 
Præsident Volodymyr Zelenskyj udtaler: ”At støtte Ukraine er ikke en trend, et meme eller en viral udfordring. Det er ikke en kraft, der hastigt spreder sig til hele verden og forsvinder lige så hurtigt igen. Hvis man vil forstå, hvor vi kommer fra, hvad vi ønsker, og hvor vi styrer hen, må man lære mere om, hvem vi er. Det vil denne bog hjælpe med. Siden min tiltrædelse i maj 2019 har jeg holdt omkring 1.000 forskellige taler rundtom i verden. Jeg har udvalgt disse seksten taler til denne bog, fordi de vil hjælpe jer med at forstå ukrainerne: vores drømme, vores principper og vores værdier. Frem for alt vil denne bog hjælpe jer med at forstå vores budskab til verden: at vi er et frit og uafhængigt folk, og at vi ikke vil stoppe med at kæmpe, før de sidste russiske tropper har forladt vores territorium.”
 
Arkady Ostrovsky udtaler: ”Denne bog dokumenterer, hvordan Ukraine har fundet sin stemme og sin styrke. Virkningerne kan ses på slagmarkerne i den største krig i Europa siden 1945.”

Pressekontakt Søren Anker Madsen: sam@lrforlag.dk
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Find pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos her
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2022 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.