Copy

Nyhedsbrev F10 Finans

Året har været præget af mange dårlige nyheder med stor indflydelse på både private, virksomheder og de enkelte landes økonomi. Som det ser ud nu, er sandsynligheden for en recession – måske kortvarig – det mest realistiske scenarie. Der er dog ikke kun dårlige nyheder at berette om. Vi har set, at forbruger adfærden bevidst reducerer og flytter f.eks. energiforbruget, hvilket medfører reduktion af efterspørgsel og priserne på energi. Desuden er beskæftigelsen og opsparingen fortsat høj.

I dette nyhedsbrev vil vi se på baggrunden og karakteren af krisen, og vurdere indflydelsen på forventningerne til afkast på investeringsporteføljerne.

Vi ønsker alle vores læsere en mild vinter.

Mvh.

F10 Finans

Baggrund

Verdensøkonomien gennemgår naturlige cyklusser. Vi taler om højkonjunktur og lavkonjunktur, som normale dele af økonomiens udvikling. Nogle taler også om 7 fede og 7 magre år. Men de sidste 15 år har verden været præget af 2 væsentlige kriser: Finanskrisen og Corona krisen.

Finanskrisen kom på bagkanten af en gældsdrevet forbrugsudvikling, der var usund. Da det viste sig, at aktiverne (primært ejendomme) var overvurderede, fik det stor indflydelse på banksektoren. Flere banker krakkede startende med Lehman Brothers i USA og rykkede til Danmark med Roskilde Bank, Amagerbanken mfl. Når banksektoren lukker ned for udlån for at minimere risiko, får det indflydelse på alle led af økonomien både for familier og virksomheder.

Corona krisen var en sundhedsfaglig krise, hvor vi stod overfor en ukendt sygdom, der betød nedlukninger af samfund, virksomheder måtte lukke, og medarbejdere lærte at arbejde hjemmefra. Bankerne var nervøse for udviklingen herunder tab på virksomheder og muligheden for faldende ejendomspriser. Men polstringen i bankerne var under denne krise meget høj, hvorfor der ikke var risiko for banksektoren som under finanskrisen.

Under begge kriser valgte centralbanker og regeringer at støtte økonomierne med rigelig likviditet i form af nedsættelse af renterne, opkøb af aktiver herunder obligationer samt øvrige støtteprogrammer.

Derfor har vi siden finanskrisen kun oplevet en vej for renterne, og det har været nedad. Det kulminerede i sommeren 2019, hvor den 5-årige boligrente blev negativ i niveauet -0,55%, og man kunne få et 30 årigt fastforrentet boliglån på 0,50%. I nedenstående figur vises renteudviklingen på hhv. 1-årige og 30-årige realkreditlån siden 2007.

Kilde: Jyske Realkredit

Kilde: Jyske Realkredit

Drevet af lav rente og rigelig likviditet steg ejendomspriserne voldsomt. En del af pengene fandt også vej til aktiemarkedet, hvor både nye og eksisterende investorer placerede deres opsparing. Bankindestående skulle betale negativ rente, hvilket også medvirkede til yderligere investering i værdipapirer. Efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser herunder f.eks. håndværkere til renoverings- og byggeopgaver var meget stor, hvilket betød mangel på materialer og høje priser på opgaverne.

Vi taler om en ketchup-effekt efter Corona-krisen, hvor vi efter genåbningerne på globalt plan i efteråret 2021 ser de første tegn på stigende priser. Dette er udover ovenstående store efterspørgsel også drevet af leveringsproblemer, herunder problemer med afskibning og transport af varer fra f.eks. Kina.

Centralbankerne er dog meget sene til at indse, at prisstigningerne ikke er et midlertidigt fænomen. Da det går op for dem i begyndelsen af 2022, er de nødt til at gribe til en hårdere kur for at tæmme inflationen, nemlig aggressive og hyppige renteforhøjelser.

Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men unormalt lave renter og en inflation under målsætningen i en længere årrække er ikke ”normalt”. Hvorfor man kan diskutere, om de fortsatte stimuli i form af meget lave renter, var ”for meget”.

Prisudviklingen har i perioden 2013 til 2021 faktisk været under centralbankernes målsætning på 2%, hvilket fremgår af nedenstående figur fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Forbrugerprisindekset er inklusiv energi og ikke forarbejdede fødevarer.

Kerneinflationen er eksklusiv energi og ikke forarbejdede fødevarer.

Udviklingen i ejendomspriser, aktier og obligationer

Centralbankernes renteforhøjelser og markedets forventninger til fremtidige forhøjelser har stor indflydelse på værdiansættelsen af bl.a. ejendomme, aktier og obligationer.

Både de variable og faste renter på realkreditlån er steget. Den faste rente er indenfor det sidste år steget fra ca. 1% til pt. ca. 5%. Det betyder meget for den månedlige ydelse, og hvad køberne kan godkendes til at købe ejendom for, da købere af bolig skal godkendes til en fast rente med afdrag over 30 år. Forventningerne til ejendomspriserne er et fald i niveauet ca. 10% på landsplan, men kan sagtens være større i udvalgte områder f.eks. ejerlejligheder i København.

For aktier betyder en stigende rente, at kursen skal revurderes. Det vil sige, hvad er forventningen til virksomhedens fremtidige indtjening, når renten stiger. Her afhænger det af, hvor stor en gældsbyrde virksomheden har. Vækstvirksomheder med høj gæld, har mærket denne revurdering hårdt, og vi har set faldende aktiekurser.

For obligationer betyder stigende renter, faldende kurser. I år er obligationerne faldet voldsomt i kurs, da rentestigningerne er sket meget hurtigt.

De obligationer, som investorer har kunnet købe de sidste 10-12 år, har været til meget lave renter. Det betyder, at det har været svært at få afkast på obligationer, men de har stadig opfyldt sit formål som en stabiliserende faktor i en portefølje. Nu stiger renterne, og investorerne får nu mulighed for at reinvesterer deres indtægter i højere forrentede obligationer. Men det er en længere proces, hvorfor vi må forvente at denne omlægning af porteføljen til højere forrentede obligationer vil tage en rum tid.

Nogle fonde har gearet deres obligationsbeholdninger, hvilket vil sige, at de har lånt og købt flere obligationer. De fonde er nu hårdt ramt, da både renterne på lånene er steget, og kurserne på obligationsbeholdningerne er faldet.Vi har samtidig set, at udenlandske investorer har reduceret deres beholdning af danske realkredit-obligationer. Det har også været medvirkende til et pres på obligationskurserne.

For boligejere er det både godt og skidt, at renterne er steget. For boligejere med lån med variabel rente vil rentebyrden stige i takt med, at lånene får ny rente ved udløb af renteperioderne. For boligejere med fast rente er der mulighed for konvertering af lån. Lånekonvertering betyder at boligejeren tilbagebetaler det eksisterende lån til en lavere kursværdi og få et nyt mindre lån til en højere rente. Hvis man havde optaget et lån på f.eks. 1 mio. kr. til en fast rente med afdrag i 30 år på 1% i 2021, kan man nu indfri dette lån til ca. kurs 70 altså en reduktion af restgælden på næsten 30% svarende til ca. kr. 300.000.

For investorer i aktier og obligationer har 2022 indtil nu været et meget trist år. De daglige udsving på aktiemarkedet er store, og alle vil gerne vide, hvornår bunden er nået. Men hvornår bunden er nået på aktiemarkederne, er der ingen, der kan svare på. Men vi kan se på nogle indikatorer.

Kontantbeholdningen hos de private investorer og globale kapitalforvaltere

Iflg. Børsen har analyseinstituttet Appinio foretaget en rundspørge hos 10.000 private investorer fordelt på 13 lande, se nedenstående figur. I analysen svarer ca. 46%, at de har kontanter stående. Af dem vil ca. 25% bruge kontanterne til senere investeringer.

Kilde: Børsen

Bank of America har undersøgt udviklingen i kontantniveauet hos de globale forvaltere. Undersøgelsen viser, at forvalterne har ca. 6,3% kontanter stående, hvilket er historisk højt. Det betyder samtidig, at når forvalterne vurderer, at aktierne begynder at se interessante ud, er der rigelig likviditet til at sætte gang i et opadgående marked.

Kilde: Børsen

De danske forbrugeres tillid til fremtiden

Nedenstående figur viser udviklingen siden 2018 i forbrugertillidsindikatoren, familiernes og Danmark økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden samt forventningen til situationen om et år. Tilliden er pt. på det laveste niveau i de 48 år, som Danmarks statistik har lavet målingerne. Det indikerer, at der bliver skruet voldsomt ned på det daglige forbrug og planer om køb af f.eks. større forbrugsgoder.

Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj jf. nedenstående figur, der viser beskæftigelsesudviklingen fra 2008 til og med august 2022. Men der er forventninger om faldende beskæftigelse i den nærmeste tid både pga. konkurser men også besparelser i virksomheder, der oplever faldende indtjening pga. faldende afsætning og stigende omkostninger.

Øjnene er rettet mod den amerikanske centralbank, hvor der forventes yderligere renteforhøjelser på de næste rentemøder. Vores nuværende forventning er, at renterne topper primo 2023. Opbremsningen i økonomien er i gang, forbrugerne holder igen og reserverer penge til udgifter, og alle sparer på energien.

Men vil renteforhøjelserne medvirke til en dybere og længerevarende recession? Vi ser 3 scenarier:

a) En kortvarig mild recession begrundet i en hurtig opbremsning i inflationen, fortsat god beskæftigelse og høj opsparing. En begyndende afslutning på krigen i Ukraine.

b) En dybere men kortvarig recession begrundet i en hurtig opbremsning i inflationen, stigende arbejdsløshed og anvendelse af opsparing til sikring af økonomien. En fastholdelse og/eller en eskalering af krigen i Ukraine.

c) En dybere og længerevarende recession begrundet i langsom nedgang i inflationen, høj arbejdsløshed, yderligere faldende værdier på både ejendomme og investeringer. En voldsom eskalering samt evt. inddragelse af vesten/Nato i krigen i Ukraine.

Tidligere var perioderne med høj- og lavkonjunktur af længerevarende karakter. Men vi ser nu en hurtigere og højere aktivitet i samfundet båret af informationsteknologi, øget globalisering, nødvendige krav til omstilling af energiforbruget og heraf store investeringer i de kommende år, samt generelt øget velstand.

Langsigtede investorer må tåle udsving i porteføljen over tid. Men historien viser, at år med negative afkast er væsentlig færre, end år med positive afkast.

Et eksempel fra Nordnet viser udviklingen i en portefølje med en fordeling på ca. 60% aktier og ca. 40% obligationer fra 1928 til og med september 2022. Den viser, at 2022 indtil nu er det næst værste år siden 1928. Det gennemsnitlige årlige afkast er på 8,82%.

Kilde: Nordnet

Som investor kan det være svært at bevare roen i turbulente tider. Vores anbefalinger er følgende:

1) Genbesøg risikoprofilen – giver det anledning til at justere porteføljen?

2) Vurdér tidshorisonten – hvornår har man ønske om at bruge af sine midler?

Står man f.eks. overfor at skulle igangsætte udbetaling fra sine pensioner?

3) Er kontantbeholdningen høj nok til at dække forbrug og uventede udgifter indenfor de næste 6-18 måneder?

Kontakt gerne din rådgiver hos F10, hvis du har spørgsmål eller ønsker en gennemgang af dine muligheder.

Med venlig hilsen

F10 Finans

Kontakt din rådgiver hos F10, hvis du har spørgsmål eller ønsker en gennemgang af dine muligheder.

Copyright (C) 2022 F10. All rights reserved.

Update Preferences | Unsubscribe

Email Marketing Powered by Mailchimp