|
”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet“( 1 Joh 5,12).
Med ”helvedes ild“ anvender Bibelen en metafor til at beskrive de fortabtes endegyldige adskillelse fra Gud på tidspunktet for den anden og evige død.
Den britiske filosof og religionskritikker Bertrand Russell forklarede engang, hvorfor han ikke er kristen: ”Kristus havde efter min mening et tungtvejende karakterbrist, nemlig, at han troede på helvede. Jeg synes for mit vedkommende ikke, at nogen, der virkelig helt og aldeles er menneskevenlig, kan tro på en evigt varende straf … Jeg må sige, at hele denne lære om helvedes ild som straf for synden er en grusom lære. Den har bragt grusomheden og ubarmhjertig tortur for generationer ind i verden. Og ville man antage, at evangeliernes Kristus var sådan, som hans kronikører beskriver ham, så burde man bestemt gøre ham delvis ansvarlig for det“ (Bertrand Russell, Warum ich kein Christ bin, München 1965, 37ff). Forestillingen om et evigt brændende helvede og de fortabtes usigelige pinsler har gennem historien sat en skræk og angst i utallige mennesker. I denne uge vil vi se på, hvad Bibelen reelt siger om emnet helvede og evig straf.
Ugens studietekster:
”For deres maddiker dør ikke“ Es 66,15-24
”Den uudslukkelige ild“ Mark 9,43-48
” … de straffes med evig ild“ Jud 7
Ekskurs 1: ”Helvede“ i Bibelen Mal 3,19; Hebr 9,27-28
Ekskurs 2: Helvedets ”ild“ ApG 2,29.34.35; 1 Kor 15,16-18
Det evige liv 1 Joh 5,9-13
|
Et skandinavisk alternativ
Webkirke's nye nyhedsbrev!
Daglige andagter
