Copy
November nr. 2, 2022
View this email in your browser
 Danes Worldwide efterlyser politisk fokus på familiesammenføringsregler
Børsen bragte den 16. november 2022 en række artikler om, at ønskede opgør med "skøre" regler på familiesammenføringsområdet stadig udestår, idet udlændingepolitikken ikke var at finde på den omfattende liste af emner, som kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har lagt frem, over hvad der skal diskuteres i sonderingerne om at danne en ny regering. 

Generalsekretær Michael Bach Petersen blev interviewet til artiklerne og udtalte, at Danes Worldwide ”forventer, at en revision af familiesammenføringsreglerne bliver en del af regeringsforhandlingerne, og at det nye Folketing genoptager de politiske drøftelser fra før valgkampen og får ændret reglerne hurtigst muligt - til gavn for den enkelte og for Danmark.” Danes Worldwide har udarbejdet konkrete anbefalinger til ændringer af regelsættet, som bliver spillet ind i de politiske forhandlinger.
 
Læs artiklen her. Vær opmærksom på, at det kræver abonnement på Børsen.
Legater til sommerskolerne
Danes Worldwide mener, at alle globale danskere rundt om i verden, skal have mulighed for at deltage i enten Sommerskolen eller Familie-Sommerskolen. Det koster naturligvis et beløb, som for nogle kan være en større udgift. Derfor uddeler vi et antal legater til Sommerskolerne, som du kan søge.

Legaterne uddeles som hele eller halve legater – hvilket vil sige, at de dækker 50-100% af udgifterne til opholdet. På Sommerskolen er et fuldt legat på 20.500 DKK og på Familie-Sommerskolen er det 8.995 DKK til et barn og 10.495 DKK til en voksen.

Gå ind via linket herunder og download ansøgningsskemaerne.
Læs mere her
Ros til rådgivningen
I et par år har Danes Worldwide haft ekstra fokus på at rådgive om familiesammenføring – ikke mindst i lyset af, at de danske regler mildt sagt er meget svære at forstå og manøvrere i.

Vores juridiske team har besvaret i hundredevis af henvendelser om netop familiesammenføringsreglerne, ligesom de har afholdt webinarer om emnet. Til stor glæde for dem, de har hjulpet.

Det gælder for eksempel danske Kirsten Helin og hendes amerikanske mand, Daniel Long, som har valgt at nyde deres otium sammen i Danmark, og de er begge begejstrede for den rådgivning, de har fået.
Læs artiklen her
Rør blot ikke ved min gamle jul
Julen er traditionernes højtid, hvor alt helst skal være, som det altid har været – ”rør blot ikke ved min gamle jul”, som vi synger i Peter Fabers julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.

Men har vores aktuelle krisetid med inflation, energikrise og krig i Ukraine ændret det, vi spiser til jul og måden, vi pynter op på? Med andre ord: er julen i år anderledes, end den plejer?

På danes.dk kan du læse en dugfrisk artikel, hvor chefredaktør på livsstilsmagasinet ISABELLAS, Thea Lind Thomsen, fortæller om trends og tendenser, når det gælder julepynt og -mad anno 2022.
Læs artiklen her
Artikler
Farvel til hamsterhjulet
For otte år siden valgte Niels Christian Opstrup at sige farvel til Danmark for at blive sin egen lykkes smed i Brasilien. Her hjælper han bl.a. udkørte hjemmedanskere og PTSD-ramte soldater tilbage på sporet, mens han nyder et liv med fokus på frihed fremfor sikkerhed.


Læs artiklen her
 
Et liv fra vest mod øst og tilbage
For 40 år siden kom journalist og forfatter Mette Holm for første gang til Kina. Det definerede hendes liv og karriere: først studerende i Beijing, dernæst korrespondent i Hong Kong og siden medfølgende hustru til Mogens Lykketoft ved FN i New York. 


Læs artiklen her
 
Læs flere artikler på vores hjemmeside
Events og webinarer
Arrangement
Kom til Danes-træf i Købehavn
29. november
 
Oplagt mulighed for at møde andre danskere, der har boet i udlandet, når vi inviterer til Danes-træf på Café SKAAL på Kultorvet i København. 

Tilmeld dig her
Webinar
Karriere-muligheder hos Ørsted
15. december

Er du mellem 18 og 30 år og drømmer om en karriere inden for vindenergi? Mød en af Danmarks mest succesrige virksomheder, Ørsted.

Tilmeld dig her
Arrangement
På vej til Danmark-dagen
19. december
 
Bliv klogere på jeres muligheder som hjemvendte danskere med familie, både når det gælder karriere og privatliv. 

Tilmeld dig her

 
Danes Worldwide's hjemmeside
Danes Worldwide på Facebook
Danes Worldwide på Instagram
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2022, Danes Worldwide, All rights reserved.

Our mailing address is:
danes@danes.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.