Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Ud af ruinerne er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel 
Download forsiden her: 
Fakta om bogen:
Titel: Ud af ruinerne - Vejen mod et forenet Europa 
Forfatter: Morten Møller 
Omfang: 272 sider
Pris: 319,95 kr.
Udkommer: 11. januar 2023 
Forfatterfoto (Credit: Thomas A): 
Morten Møller (f. 1978) er historiker, forfatter og underviser ved Skolerne i Oure. Han har skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog (2009) og Børge Houmann (2012). I 2014 udkom 'Ellen og Adam - en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva'. I 2017 udgav Morten Møller 'De Glemtes Hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig'. I 2019 var han aktuel med 'Den Røde Underverden - hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige' (skrevet sammen med historikerne Niels Erik Rosenfeldt og Jesper Jørgensen), og i 2022 kom den dokumentariske roman ‘Pigen fra Vejstruplund’.
 
Morten Møller har modtaget Arbejderhistorieprisen, Henry Nathansens Fødselsdagslegat, Prisen for Årets Historiske Bog, Søren Gyldendal Prisen samt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Han har desuden fået større forskningsbevillinger fra Augustinus Fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet og Louis-Hansen Fonden.

Morten Møller er født og opvokset i Sønderborg og bor til daglig i Svendborg.
Morten Møller 

Ud af ruinerne - Vejen mod et forenet Europa 

Ifølge den prisbelønnede historiker Morten Møller ligger det stærkeste argument for et fælles Europa i europæernes fælles historie. I sin nye bog fortæller han hvordan et krigsmartret kontinent valgte en ny vej mod forening og gør læseren klogere på tilblivelsen af det moderne Europa. 

Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.

På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.

I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.


„En indsigt i hele baggrunden for det moderne Europa er særlig vigtig i en tid, hvor fænomenet Europa atter er omstridt, hvor millioner af europæere har vanskeligt ved at se fordelene ved et forpligtende europæisk samarbejde, hvor unionens næststørste land har taget det vidtgående skridt at forlade samarbejdet – og hvor en ny krig har kastet kontinentet ud i en af de mest alvorlige kriser siden 1945. I en sådan situation må man frekventere fortiden. Eftersøge rødderne, der med tiden er nået så langt under overfladen, at de til daglig kan være vanskelige at få øje på. Spørge sig selv: Hvad var egentlig – i skyggen af to verdenskrige – argumenterne for Europa?", Morten Møller fra bogens forord.  

Pressekontakt Dennis Andersen: dennis.andersen@lrforlag.dk Mobil: 21 73 49 20 
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Find pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos her
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2022 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.