Copy

 

LEDER


KONTROLLEREDE STRØMAFBRYDELSER

KALENDER



9. marts 2023
Danske Risikorådgivere afholder seminar om udbud - særligt forsikringsudbud (Odense kommune)
 

13. marts 2023
ERFA-møde for kommunerne i region Midt og Nordlylland (Mariagerfjord Kommune)
 

27. - 28. april 2023
Danske Risikorådgiveres årskonference (Hotel Comwell Kolding)
 

Kære kolleger.


Usikker energiforsyningssikkerhed har medført, at der i vinterhalvåret i spidsbelastningstidspunkter kan opstå risiko for gennemførelse af kontrollerede strømafbrydelser.

Energikrisen er skyld i, at børnehaver nu er i fuld gang med at købe lagre af blandt andet torskerogn og knækbrød, og at kommuner over hele landet forbereder sig på, at der kan blive lukket for strømmen.

Ifølge Energistyrelsen vil der i givet fald blive tale om kontrollerede strømafbrydelser, hvor myndighederne vil slukke for strømmen i dele af landet i op til 2 timer ad gangen.

For at undgå nødvendigheden af dette er det centralt besluttet, at man skal sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader og slukke for al unødvendig udendørsbelysning på offentlige bygninger. Samtidig har danskerne generelt skruet ned for elforbruget. Men det har ikke været nok til at garantere, at danskerne her i vinterhalvåret undgår at få lukket for strømmen.

Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL) har opfordret kommunerne til at forberede beredskabsplaner, så de er klar, hvis strømmen svigter.

Alle kommuner har gennemgået deres beredskabsplaner for at sikre, at en strømafbrydelse ikke får konsekvenser for særligt sårbare. Det er specielt vigtigt at have blik for sårbare borgere, it-systemer og kritiske funktioner på eksempelvis plejehjem.

En børnehave eller vuggestue kan godt klare et par timer uden strøm, men det kan være livsnødvendigt at opretholde strømmen til plejehjem.

I Syddjurs kommune har man nedsat et kriseberedskab, der laver planer for, hvad man gør, hvis nødkald på plejehjem eller mobilforbindelserne til hjemmeplejen rammes af en strømafbrydelse.

I Hillerød kommune og i Egedal kommune har man i daginstitutionerne opbygget et forråd af mad, der kan tilberedes uden strøm. Hillerød kommune har sendt nødpakker med batterier, lommelygter og bøger ud til områdets daginstitutioner.

Energistyrelsen oplyser, at man nogle dage i forvejen vil kunne se, om der er risiko for en kontrolleret strømafbrydelse. I så fald vil Energistyrelsen udsende et generelt varsel om risikoen.
  
Før myndighederne skrider til strømafbrydelser, forsøger de først at øge produktionen af strøm eller at få danskerne til at spare endnu mere på strømmen.

Risikostyringskoordinatorerne er i vid udstrækning involveret i gennemførelsen af disse forebyggende tiltag i kommunerne og regionerne, så ud over de sædvanlige vinterforanstaltninger i forhold til medarbejdere, borgere, brugere, bygninger, løsøre og anlæg må vi have risiko for strømafbrydelser med i planlægningen.


Med venlig hilsen 


Peter Oriat
Formand
 

SIKRINGSNYT
 

INTELLIGENT TV-OVERVÅGNING SIKRER OPERAPARKENS BYGGERI

Da byggeriet af Operaparken var under planlægning, skulle der findes en intelligent overvågningsløsning, der kunne sikre byggepladsen fra både land- og vandsiden...

SIKRINGSNYT
 

FOREBYG INDBRUD OG SKAB STØRRE TRYGHED I ÆLDREPLEJEN MED SIKRINGSSKABE

Indbrudstyven bliver ikke hjemme i krisetider. Det måtte de sande sidste år på et plejecenter i Vordingborg, hvor tyven løb med 22 telefoner...

SIKRINGSNYT
 

DIGITALT VÆRKTØJ TIL EGENKONTROL GØR DET NEMT AT KONTROLLERE OG DOKUMENTERE BRANDSIKKERHEDEN

Øget brugervenlighed og bedre overblik. Det er essensen af en ny version af DBI’s Digital Egenkontrol, som samtidig har skiftet navn til DBI Egenkontrol....

Læs mere

FORENINGSNYT
 

DR GENERALFORSAMLING 2023

Foreningen Danske Risikorådgivere afholder generalforsamling t orsdag den 27. april 2023 kl. 17.00 på Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

FORENINGSNYT
 

DR SIKKERHEDSPRIS 2023

Danske Risikorådgivere uddeler hvert år risikostyringsprisen til en person, der har gjort et godt stykke arbejde for at fremme risikostyringstanken i sin kommune, region, styrelse eller sin virksomhed.

DANSKE RISIKORÅDGIVERE

- DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE


Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring og arbejdsmiljø ansat i offentlige og private virksomheder.

Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund.

Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer.
 


 

VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:

HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE

SAMARBEJDSPARTNERE

  DANSKERISIKORÅDGIVERE  •  info@danskerisikoraadgivere.dk   Telefon 93 99 84 00  •  www.danskerisikoraadgivere.dk  
Copyright © 2022 Danske Risikorådgivere

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Danske Risikorådgivere · Præstehaven 37 · Frederikshavn 9900 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp