Copy
Sundhedshøjskolen 2023
Se nyhedsbrevet i din browser
Sundhedshøjskolen

Nyhedsbrev

Januar 2023

 
Indhold
  • Glædelig jul og godt nytår
  • Opstart af nye arbejdspladser
  • Vinder af Lokaldysten 2022 samt Lokaldysten 2023
  • Instruktørkursus afholdt i efteråret 2022 samt nye hold i 2023
  • Sundhed på banen – pleje af frivillige og foreninger i Sundhedshøjskolen
  • Teamarrangement i Sundhedshøjskolen
  • Træningsprogram
  • Opskrift

Glædelig jul og godt nytår


Glædelig (bag)jul og godt nytår fra os i Sundhedshøjskolen!

Vi håber, alle har haft nogle dejlige juledage og er kommet godt ind i det nye år. Overgangen til et nyt år giver anledning til at tænke tilbage på det år, der har været, og det nye, der kommer.

2022 bød på en masse spændende nyt - blandt andet Lokaldysten hvor vi fik kåret Randers Kommunes mest aktive lokalsamfund. Vi fik også opstartet træning i arbejdstiden hos Brødrene Dahl med stor succes.

I dette nyhedsbrev kan du læse om nogle af de ting, vi ser frem til i 2023, heriblandt Lokaldysten anno 2023, opstart af træning på nye arbejdspladser samt en inspirationsaften for frivillige i Sundhedshøjskolen og deres idrætsforeninger, hvor der vil være en oplægsholder og aktivt indslag.

Årsskiftet er også tid for nytårsforsæt – og hvis du har et, der går på sund livsstil, eller bare har lyst til at komme godt ind i det nye år, finder du til slut i nyhedsbrevet et træningsprogram og en lækker opskrift.

God læselyst :-)

Opstart af nye arbejdspladser


I starten af 2023 starter vi 3 nye virksomheder op, og der er flere på vej.

3F, Prodan og Affald og Genbrug, Randers kommune, har alle valgt at forbedre deres arbejdspladser ved at fokusere på sundhed og trivsel, og det hjælper vi dem i gang med. 

De kan se frem til færre muskel-skelet-smerter, nedsætte sygefraværet og opleve højere trivsel gennem bedre sociale arbejdsfællesskaber. 

Hvis du vil læse om de positive effekter ved indsatsen, kan du læse om Sundhedshøjskolens samarbejde med Brødene Dahl ved klikke på knappen nedenfor. Vi har samarbejdet med virksomheden næsten et år, og vi ser målbare positive effekter samt oplevet bedre trivsel.

Med opstart af nye virksomheder betyder det også, at vi ser frem til endnu en gang at uddanne sundhedsambassadører på alle virksomheder. Vi glæder os til at blive klogere på de tre nye virksomheder, og arbejde med at implementere sundhed og trivsel.

Ønsker du og din virksomhed i Randers kommune også at øge sundhed og trivsel med vores hjælp? Så kontakt Ronja Jørgensen på mail: ronja.jorgensen@randers.dk eller på tlf. 24 23 48 85
 
Læs artikel fra Brødene Dahl her
Heidi Dyrholm fra Brødene Dahl er uddannet sundhedsambassadør fra Sundhedshøjskolen.

Vinder af Lokaldysten 2022 samt Lokaldysten 2023

 
I september 2022 kårede Sundhedshøjskolen, i samarbejde med Bevæg dig for livet og DGI Østjylland, Havndal som Randers Kommunes mest aktive lokalsamfund.

Alle deltagende lokalsamfund gav den gas, og det var fantastisk at være vidende til de mange smil, det gode humør og den gode energi, der var kendetegnende for alle deltagende.

Sundhedshøjskolen fik meget positiv respons, og vi oplevede arrangementet som en kæmpe succes. Derfor bliver det i 2023 endnu en gang muligt at kæmpe med om den prestigefyldte titel. Mon Havndal endnu en gang løber med titlen – eller får de baghjul af et af deres nabosamfund?

Datoer for Lokaldysten følger – men det er aldrig for tidligt at sætte ind med træningen ;-) 
Foto: Vinderfoto af Havndal 

Instruktørkursus afholdt i efteråret 2022 samt nye hold i 2023

 
I efteråret afholdte Sundhedshøjskolen selv et grundkursus for nye instruktører i idrætsforeningerne.

5 frivillige instruktører er nu blevet klogere på træning, varetagelse af et hold og sundhedspædagogikske overvejelser.

Vi havde 3 timer sammen, hvor vi gennemgik teori, afprøvede forskellige øvelser og træning og sluttede af med opsamling og spiste sammen.
Instruktørerne skal stå for Træning for Rigtige kvinder i Stevnstrup, og forhåbentlig kommer der et nyt livsstilshold i Assentoft i løbet af året.

Der er altid mulighed for, at få et kursus til nye instruktører eller hvis nuværende instruktører ønsker at kompetenceudvikle. I så fald kan man tage fat på Sundhedshøjskolen eller DGI.
 

Hold i foråret i sundhedshøjskolerne

I første halvdel af 2023 har vi to hold i Sundhedshøjskolen, og der er mulighed for, at starte flere nye hold op!

Stevnstrup:

Træning for Rigtige kvinder: Onsdag kl. 19.45-21.00 (opstart uge 5)

Harridslev:

Ryghold: Mandag kl. 18.00-19.15 (opstart uge 2)


Følg med i Sundhedshøjskolens hold her: 
 
Lokale Sundhedshøjskoler
Foto: Instruktørkursus i Sundhedscenteret

Sundhed på banen – pleje af frivillige og foreninger i Sundhedshøjskolen


Sundhedshøjskolen har længe gået med planer om, at holde en inspirationsaften for alle frivillige samt medlemmer i idrætsforeningerne i Sundhedshøjskolerne. 

NU sker det endelig!

Vi har planlagt 3 helt forrygende timer fyldt med inspiration, bevægelse, sjov og netværk. Det foregår:
 
Onsdag den 26. april kl. 17.00-20.00

I Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers, og er selvfølgelig helt GRATIS.

Arrangementet har vi kaldt "Sundhed på banen", og er beskrivende for, hvad aftenen kommer til at indebære. Det kommer til at handle om sundhed på flere områder. Vi vil forsøge at lave en kobling mellem fysisk og mental sundhed ved at få mere viden om styrken ved fællesskaber og sociale relationer, som vi blandt andet finder i idrætsforeningen og på arbejdspladsen.


Programmet ser ud som følger:
  • Kl. 17.00-18.00: Velkomst og herefter foredrag med Chris MacDonald inkl. snacks og vand
  • Kl. 18.00-19.00: Oplæg om boldspil og praktisk afprøvning
  • Kl. 19.00-20.00: Aftensmad i loungen og opsamling på aftenen

Oplægget med Chris MacDonald vil blandt andet belyse sociale relationer og mental indstilling. Den menneskelige hjerne er fundamentalt en social hjerne og har brug for at blive behandlet som sådan. Derudover har vores mentale indstilling en væsentlig effekt i forhold til, hvordan vi håndterer modgang, udfordringer og andre mennesker.
Indslaget om boldspil skal ses som en inspiration og smag for hvad boldspillet kan. Motionsboldspil er ikke kun sundt. Det er også sjovt, socialt og fællesskabsdannende. Vi ved at motionsboldspil, der baserer sig på legende elementer og har fokus på det brede fællesskab, kan tiltrække nye målgrupper og medlemmer.
Til slut vil vi samle op på aftenen med aftensmad, og afklare muligheder for opstart af boldspil eller andre emner, som har gjort indtryk i løbet af aftenen.

I løbet af januar vil I modtage en invitation, hvor I kan tilmelde jer individuelt via et link. I hører nærmere når invitationen er klar.

Vi glæder os meget til at se jer til et par hyggelige og inspirerende timer!

OBS! Arrangementet er kun for frivillige og medlemmer af en idrætsforening i Havndal, Øster Tørslev, Asferg, Harridslev, Stevnstrup eller Assentoft.
Foto: Just Human

Teamarrangement i Sundhedshøjskolen


Ligesom vi laver teambuilding og andre aktiviteter på virksomhederne eller i Sundhedscenteret, synes vi også, det er sjovt selv, at blive udfordret i vores eget team i Sundhedshøjskolen. I efteråret 2022 mødtes Janne, Mette og Ronja derfor i Aarhus, hvor vi prøvede kræfter med klatring (eller bouldering), og fik både lange og trætte arme efter et par timer.

Vi havde en super god eftermiddag og aften, hvor vi lærte en ny sportsgren at kende, blev rystet sammen gennem noget ukendt og fik en masse gode grin.

Fysik aktivitet og bevægelse kan så meget mere end blot at få pulsen op og styrke musklerne :-)
 
Foto: Sundhedshøjskolen i Boulders i Aarhus 

Træningsprogram - online træning


Træning behøver ikke altid at vare flere timer, kræve alverdens udstyr og bestå af komplicerede øvelser. Tværtimod :-)

"Den bedste træning er den, man rent faktisk får lavet."

Og det kunne måske være det nye nytårsfortsæt! Selvom træningen ofte er federe i fællesskab med andre, mens man laver noget, man synes er sjovt, kan online træning være til de dage, hvor man ikke har mere end lige præcis 24 minutter - og dermed ellers ikke havde fået trænet.

I denne version af nyhedsbrevet har vi derfor fundet en træningsvideo til jer, der blot kræver at I tænder fjernsynet/computeren og rydder stuegulvet.

Træningen er en 24 minutters tabata, hvor man helt simpelt skal følge kvinden i videoen. Der findes en masse af denne slags videoer og apps, hvis man er interesseret i mere!

Klik på knappen nedenfor for at komme til videoen.

God træning :-)

 
24 minutters Tabata træning

Opskrift - Chili sin carne


Krisetiderne er over os - inflation og global opvarmning gør, at vi bliver nødt til at tænke over vores madvaner. Mindre madspild, mindre kød og brug af lokale råvarer i sæson bidrager til at spise mere miljøbevidst og er samtidig godt for pengepungen.
I får derfor en opskrift på en vegetarisk og billig ret, der er super dejlig at varme sig på her i vinteren.

Chili sin carne


Chili sin carne er den lækreste vegetarret med bønner, krydderier og mørk chokolade. I denne variant er tilsat røde linser, som giver en skøn konsistens.
 

Ingredienser

  • 3 løg
  • olie til stegning
  • 3 fed hvidløg
  • olie
  • 1 tsk. koriander stødt
  • 2 tsk. spidskommen stødt
  • 1 tsk. kanel stødt
  • 2 dåser hakkede tomater 
  • lidt rød chili
  • 2 dl røde linser
  • 4 dl vand
  • 2 dåser kidneybønner
  • 4 gulerødder
  • salt
  • 1 dl majs frosne eller dåse
  • 20 g mørk chokolade

Evt. til servering:

  • ris
  • creme fraiche
  • friske koriander

Sådan gør du

  • Kom olie i en gryde eller på en dyb pande.
  • Hak løg (lidt groft) og hak hvidløg fint. Kom det på panden og lad det stege lidt.
  • Tilsæt koriander, spidskommen og kanel og lad det stege lidt, mens du rører godt i det.
  • Tilsæt de hakkede tomater, lidt rød chili, vand, kidneybønner og røde linser.
  • Skær gulerødder og tilsæt dem til panden.
  • Tilsæt salt og majs.
  • Lad det hele simre - gerne 30 minutter eller mere - men minimum til de røde linser er møre.
  • Når retten har simret færdigt tilsættes hakket mørk chokolade som røres rundt, til det er smeltet. Smag retten til med salt.
  • Velbekomme!
Pssst. Retten er endda endnu bedre dagen efter :-)
Facebook
Sundhedshøjskolen Randers
Email
KONTAKT
SHH@randers.dk 
Randers Sundhedscenter
Biografgade 3
8900 Randers
Denmark
OPDATER
Vil du modtage nyhedsbrevet på en anden mailadresse fremover? 
Tilmeld dig nyhedsbrevet her

AFMELD
Ønsker du ikke at modtage flere mails fra Randers Sundhedshøjskole?
Afmeld nyhedsbrevet her  

Copyright © 2019 Randers Sundhedscenter, All right reserved. 
   






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sundhedshøjskolen · Biografgade 3 · Randers 8900 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp