Copy
26. januar 2023

Kære medlemmer

Ifølge Danmarks statistik forventes det, at antallet af 80+ årige vil stige med hele 59 procent i 2030. Samtidig er søgningen til velfærdsuddannelserne historisk lav i disse år. Dertil kommer de store problemer, der er med at fastholde personale i de virksomheder og institutioner, der arbejder med velfærdsydelser.

Det er et regnestykke, der ikke går op! Og det er en klemme, vi kun i mindre grad kan satse på, at robotterne kommer og hjælper os ud af. Vi har med andre ord en massiv samfundsudfordring, i et land hvor vi samtidig har meget høje forventninger til opgaveløsningerne på netop disse områder.

Så hvordan kan vi ved nogle nye greb finde andre og indkomstbalancerede løsninger, som kan sikre en velfærd af høj kvalitet også i fremtiden? 

Vi kan for eksempel hente inspiration fra vores mange kolleger i Europa, som allerede har implementeret den kooperative model i sundheds- og ældresektoren. En bæredygtig løsning, der tilgodeser både borgerne, medarbejderne og samfundet som helhed. Det er det, vi har behov for i Danmark. For denne model kan være med til at skabe bedre arbejdsforhold for medarbejderne i vores sundheds- og ældresektor.

Mange studier fra udlandet viser, at medarbejdernes (medlemmernes) demokratiske medbestemmelse alt andet lige giver et bedre arbejdsmiljø og en højere arbejdsglæde, som igen forbedrer driften og kvaliteten i sundheds- og plejeydelserne. 

EU-Kommissionen har i deres Care Strategy tydeligt anerkendt, at kooperativer er væsentlige aktører, når det kommer til at sikre høj kvalitet i plejeydelser. Og på samme tid imødekomme mange af de ønsker og behov, der beskrives af plejepersonalet, de berørte borgere og pårørende og samfundet som helhed.

Eksempelvis har det italienske kooperativ Itaca siden 1992 leveret plejeydelser af mange slags til både ældre, og unge handicappede. Itaca har formået at sikre en høj kvalitet i deres service og at fastholde deres personale. Det skyldes blandt andet, at de kooperative principper er et naturligt og indarbejdet element i den daglige ledelse, og at der er tydeligt fokus på geninvestering af overskud i såvel virksomheden som medarbejderne f.eks. gennem uddannelse. Investeringer som i sidste ende også kommer borgerne til gode.

Og det er blot ét af mange eksempler på, hvordan kooperativer har medvirket til en mere konkurrencedygtig sundheds- og ældresektor som er god for både borgere og de som leverer ydelserne. Det er på tide, at mange flere politikere – på alle beslutningsniveauer - anerkender potentialet ved de kooperative løsninger, så vi sammen kan styrke vores sundheds- og ældreområde nu og i fremtiden. 

Med venlig hilsen
Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen

Ny formand og næstformand i Kooperationens bestyrelsen


Efter tre år har Birte Flæng Møller valgt at træde tilbage som formand for Kooperationen. 

Derfor har bestyrelsen den 17. januar 2023 sat et nyt formandskab bestående af Frederik Petersen fra KnowledgeWorker som formand og Svend Randers fra AL-bank som ny næstformand. Derudover har vi udvidet forretningsudvalget med Tom Kristensen fra Boligbeton og Christian Damholt fra Oxfam Ibis.  

I løbet af efteråret har vi i bestyrelsen arbejdet med at sikre vores forenings relevans og vækst i fremtiden, så vi som organisation og som medlemmer kan få gavn af den medvind, som den kooperative og demokratiske virksomhedsform har i disse år. Vi glæder os til at præsentere vores strategi for de næste fem år på årsmødet i maj og opfordrer medlemmerne til at bidrage med input.

Stor tak til Birte Flæng Møller for hendes tre års arbejde som formand, som har ført os sikkert igennem coronakrisen. Birte fortsætter i bestyrelsen.

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår!

Frederik Petersen og Svend Randers

Ny direktør i Fonden Grantoftegaard


Maria Pagels tiltræder som ny direktør for vores medlems-virksomhed Grantoftegaard pr. 1. februar 2023.

Fondens nye direktør, der har solid erfaring med både socialøkonomi og sårbare mennesker, udtaler:

Jeg glæder mig til, sammen med Grantoftegaards mange dedikerede medarbejdere og samarbejdspartnere, at videreudvikle og være en del af det unikke fællesskab, 
Grantoftegaard er for sårbare mennesker [...].  
Læs mere her

Kadetten sætter fokus autisme 


Vores medlemsvirksomhed, Kadetten og deres samarbejde med Mikkel Toksværd om "Fædrenes aften", har for nylig været i TV 2 Kosmopol.

”Fædrenes aften” er et vigtigt initiativ, hvor man lytter, deler og bliver inspireret til livet for og med børn/unge med autisme. Alt sammen i et fællesskab med ligestillede fædre.

Mikkel Toksværd står bag Facebooksiden "Far til barn med autisme". Sammen med Café Kadetten arbejder de videre på at opstarte et fædre netværk. 

Nye add-ons til Jeebee


Det nye hjælpeværktøj Jeebee blev lanceret tilbage i oktober, og I kan nu tilkøbe nye add-ons, der kan hjælpe jer med blandt andet transport af plader, glas, rør, ekstra lange og tunge emner. 

Jeebee er et resultat af flere års udvikling og tæt samarbejde mellem de kooperative byggevirksomheder og Lolle & Nielsen Inventions, finansieret af udviklingsforeningen. JeeBee er en terrængående multitrækvogn med tilpasningsmuligheder, der dækker ethvert transportbehov på byggepladsen.

Som medlem af Kooperationen får I 15 % på den vejledende udsalgspris på 31.500 kr. ex. moms. 
Læs mere

The European Climate Pact (webinar)


Den europæiske klimapagt fejrer to år, og onsdag den 1. februar 2023 samles klimapagtambassadører, eksperter og aktivister for at diskutere måder, hvorpå Europa kan blive endnu mere bæredygtig i fremtiden. 

I kan heldigvis deltage online og der vil være rig mulighed for at netværke og lære mere om, hvordan I kan blive involveret i den europæiske klimapagt. 

Læs mere om  webinaret og tilmelding her.  

Buddha Bikes gæster Klub Kooperativ


Torsdag den 19. januar 2023 havde vi fornøjelsen af at have besøg af Simon Søndergaard, grundlægger af Buddha Bikes, der er en socialøkonomisk cykelforretning, hvis formål er at få flere til at købe brugte cykler.

Det var en samtale om Buddha Bikes iværksætterrejse, hvor stiftelsen af virksomheden var et opgør med den klassiske måde at drive forretning på.

Buddha Bikes andet sociale formål er at skabe et godt arbejdsfællesskab for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Socialøkonomiske produkter sender signal om socialt ansvar


Gennem projektet Rummelig Genstart har den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture Kolding indgået et unikt partnerskab med møbel- og interiørbutikken, T.I.N.G, der sælger alt fra danske designmøbler og lamper til tæpper og cremer.

Partnerskabet betyder, at T.I.N.G kan tilbyde sine kunder bæredygtige produkter, der samtidig støtter en god sag, hvor det at tage et socialt ansvar er i centrum. For efterspørgslen på de bæredygtige produkter som Huset Venture producerer, er med til at skabe flere jobs til mennesker med behov for ansættelser på særlige vilkår. 

Husk på, at et partnerskab med en socialøkonomisk virksomhed ikke kun betyder, at I hjælper dem, men i høj grad også, at de hjælper jer. I fællesskab udnytter I jeres ressourcer bedst muligt til gavn for mennesker og samfundet”, Helle Mølbæk Jacobsen, ejer af T.I.N.G.
Læs mere om projektet

The Social Innovation Tournament 2023


Er I sociale iværksættere, der brænder for at skabe bæredygtige løsninger til gavn for mennesker og samfundet? Så gå ikke glip af at blive en del af iværksætterkonkurrencen The Social Innovation Tournament 2023

Vær med i konkurrencen om at vinde op til 100.000 euro ved at indsende jeres gode idé, forslag eller jeres projekt senest den 23. februar 2023. 

Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at søge? Så afholdes der et online infomøde den 9. februar 2023 kl. 10.00. Deltag her
Læs mere
Kurser

Bestyrelseskursus 

D. 9. - 10. marts 2023
Bestyrelseskursus særligt målrettet medlemmer af bestyrelser i kooperative, socialøkonomiske og andre formålsdrevne virksomheder.
 
Program og tilmelding
Kurser

Personalejura for praktikere

D. 21. - 22. marts 2023
På kurset får deltagerne overblik over de forskellige elementer, der har indflydelse på det daglige arbejde med løn og ansættelsesvilkår.
Program og tilmelding
Kurser

Bestyrelseskursus

D. 6., 13. og 20. september 2023
Bestyrelseskursus særligt målrettet medlemmer af bestyrelser i NGO’er, foreninger og andre civilsamfundsorganisationer. 
Program og tilmelding
Facebook Facebook
Instagram Instagram
LinkedIn LinkedIn
Email Email
Website Website
Copyright © 2023 Kooperationen, All rights reserved.


Vil du ændre, hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer eller framelde nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp