Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Sådan undgår vi, at sygeplejersker, pædagoger og lærere ikke løber tør for omsorg
Fakta om bogen:
Titel: Omsorgstræthed - Syv forebyggende principper
Forfatter: Anne-Mette Sohn Jensen
Omfang: 240 sider
Pris
Udkom: 5. december 2023
Anne-Mette Sohn Jensen:

Omsorgstræthed

Omsorgstræthed er ikke et nyt fænomen, men det er relevant som aldrig før at gøre noget ved - i en tid med akut mangel på sygeplejersker, pædagoger og lærere. 

Omsorgstræthed er en særlig form for følelsesmæssig udbrændthed, der kan opstå over tid, når du arbejder med patienter, borgere eller elever – og dagligt bliver påvirket af andres følelser og livsvilkår. Udbrændtheden bunder eksempelvis i en permanent uforudsigelig hverdag, hvor du sjældent kan nå at give alt den omsorg, der forventes af dig.

I bogen Omsorgstræthed gennemgår Anne-Mette Sohn Jensen syv forebyggende principper for, hvordan du kan tilrettelægge arbejdet, så du undgår at påføre dig selv andres smerte – og lærer at skelne mellem dine egne og andres følelser. På den måde kommer situationen til at handle om dem, du er ansat til at hjælpe og ikke om dig selv.

Forebyggende principper
Et af de forebyggende principper, som Anne-Mette Sohn Jensen nævner, er, at du forholder dig til din egen bagage, så du bedre forstår, hvad du reagerer følelsesmæssigt stærkt på - og hvorfor.

Et andet princip er at acceptere, at hverdagen sjældent folder sig ud, som du har planlagt. Slet ikke en hverdag med stramme tidsplaner, sygemeldinger og mennesker i lidelse.

Et tredje princip handler om, at du er ansat til at løse en professionel opgave i samarbejde med dine kollegaer, leder og borgerne selv. Forebyggelse sker ved at gøre det tilladt at tale om svære følelser på en måde, så det ikke bliver til brok. Kollegaerne er afgørende for din trivsel, og I hjælper hinanden med at bære en hverdag, hvor I i forvejen er presset på tid og følelser.

Compassion – en måde at forholde sig til livets vilkår
Den røde tråd igennem alle syv principper er compassionet begreb, der dækker over et ønske om at lindre andres og egen lidelse. Compassion hjælper med at adskille egne følelser fra den, der skal hjælpes, og til at engagere sig på en måde, der ikke slider for meget på en selv. Det er vigtigt også at have compassion for sig selv, så der er omsorg at give af.

Pressekontakt Johanne Luise Boesdal, jbo@lrforlag.dk, 26810089
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Find pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos her
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2023 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.