Kære hjerteløber
Hvis du har været ude på en mission, har du nok oplevet, at du ikke var den eneste hjerteløber, der dukkede op for at hjælpe. Ved hver mission bliver op til 20 hjerteløbere kaldt ud for at bringe en hjertestarter frem, give hjertelungeredning og støtte de pårørende.
Det er fantastisk, at så mange smider alt, hvad de har i hænderne for at gøre en forskel for et andet menneske. Nogle gange kan det også betyde, at der bliver bragt hjertestartere frem, der ikke kommer i brug.
Hvis du som hjerteløber medbringer en hjertestarter, og den ikke bliver brugt, er det vigtigt, at du leverer den tilbage, hvor du tog den. På den måde kommer hjertestarterne hurtigt på plads og er tilgængelige, hvis der skulle ske et hjertestop i området.
|