Copy

Se nyhedsmailen i din browser

Indkaldelse til generalforsamling 2022

 

 

Tirsdag den 21. februar 2023 kl. 19,00 i Dommerkontoret, Ringkøbing Museum. 


Aftenen starter med præsentation af nogle af de projekter med genanvendelse af historiske huse, der arbejdes med i øjeblikket i Ringkøbingområdet, hvorefter der bliver en kort pause inden selve generalforsamlingen og uddelingen af bevaringsprisen.

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen uddeles bevaringsprisen for 2022.
 

Indlæg om projekter  til genanvendelse af historiske huse


Før selve generalforsamlingen og prisuddelingen fortæller Hans Christian Vestergaard og Morten Beiter om to af de spændende projekter, der kan være med til at give nyt liv til bevaringsværdige bygninger.

Hans Christian Vestergaard er formand for foreningen Ringkøbing Station, der arbejder med planer om at omdanne de tomme lokaler i den fredede stationsbygning til nyt ungdomshus i Ringkøbing.

Morten Beiter er formand for Kronhede Lejrskole, der er indrettet i den gamle Torsted Nordre Skole. Lejrskolen skal omdannes til Kronhede Naturhostel og Lejrskole med overnatningsmuligheder, der henvender sig til friluftsmennesker.

Efter indlæggene er der mulighed for spørgsmål og kommentarer, og derefter bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk
 


Bevaringsprisen for 2022


Igen i år beder Bevaringsforeningens bestyrelse om hjælp til at finde kandidater til bevaringsprisen. Bestyrelsen vil så gennemgå de udpegede bygninger og finde årets prismodtagere.
 
Bevaringsprisen uddeles på Ringkøbing Bevaringsforenings generalforsamling tirsdag den 21. februar 2023. Der kan uddeles en pris til en bygning i Ringkøbing by og en i den øvrige del af den gamle Ringkøbing Kommune. I byen skal bevaringsarbejdet være afsluttet i 2022, mens det på landet godt må være et arbejde, der har stået på over en længere periode eller løbende bevaringsarbejde.

For begge priser gælder det, at de er en påskønnelse for godt bevaringsarbejde, og det kan være restaurering, tilbageføring eller vedligeholdelse. Rammerne er vide, men det gælder om at finde de bygninger, der fortjener Bevaringsforeningens bevågenhed og dette årlige skulderklap.
 
Det kniber altid med kandidater uden for Ringkøbing By, så vær især opmærksom på de mange smukke gamle og velholdte bygninger i landsbyer og på landet. Derfor opfordrer vi i bestyrelsen alle til at se sig omkring der, hvor de bor, og sende forslag til Bevaringsprisen.
 
Ring eller sms til næstformanden på 21 39 53 05, send en mail eller stem via hjemmesiden. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 7. februar 2023. Der må gerne foreslås flere bygninger - alle forslag er meget velkomne. Vi skal have bygningens adresse, ejerens navn, en kort begrundelse samt indsenderens navn og adresse. Blandt indsenderne trækkes der lod om to flasker vin.

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk
 

Nyhedsmails


Vi sender nyhedsmails via MailChimp. Denne mail er sendt ud til alle på vores mailliste, og hvis du ikke ønsker at modtage nyheder fra Bevaringsforeningen fremover, kan du framelde dig via linket herunder, hvor du også kan rette dine abonnementsoplysninger.
 
Postadresse:
Ringkøbing Bevaringsforening
Markskellet 2
Ringkøbing 6950
Denmark

Føj os til din adressebog

Frameld Bevaringsforeningens nyhedsmail
Opdater abonnementsoplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp