Copy
Nyhedsbrev 161 Marts 2023
Se denne email i din browser

Dårlig form versus god stil


Dårlig form? Kun ca. 42 % af danskerne får nok fysisk aktivitet, dvs. 58 % får for lidt. Samtidig er andelen af overvægtige støt stigende:  I 1987 var 5,6 % af danskerne svært overvægtige, i 2013 var det 14 %, og i 2021 var tallet 18,5 %. Et problem, fordi inaktivitet og overvægt øger risikoen for sygdom.
God stil? Refererer her til, at noget godt fx god kunst ligesom bevægelse (med god stil) kan virke sundhedsfremmende.


God motion gør godt. Desværre er ikke al motion lige god. En nylig serie personlig træning artikler i Jyllands-Posten fortalte, at flere danskere efterhånden booker personlige trænere for at få bedre resultater, men også at eksperter peger på, at ikke al personlig træning er pengene værd. Det samme gælder online træning, hvor det har vist sig, at en del trænere tjener penge på at sælge præfabrikerede standard kost- og motionsprogrammer. Dårlig stil. Mere om det i april nyt.  

Motion fås i øvrigt i til meget rimelige priser. Desværre ser det ud til, at danskernes favoritmotion # 2 (efter gang), fitness, kan blive dyrere.
Brancheorganisation DFHO fortæller, at Folketinget i februar har behandlet et borgerforslag mod moms på fitness og andre idrætsydelser. Borgerforslaget blev stillet, fordi dansk praksis med momsfritagelse på undervisning i bl.a. legemsøvelser muligvis er i strid med EU-regler. Desværre bliver borger-forslaget nok forkastet, hvilket kan få konsekvenser for de over 800.000, der dyrker motion i et af landets mange fitnesscentre; det kan blive op mod 25 % dyrere at dyrke fitness, spinning, yoga o.l. i privat regi. Læs mere hos DFHO.

God kunst? Eksempelvis kunst af Johannes Holt Iversen (foto top) eller Johan Barrios (foto nederst) som set på ART Herning i februar. Hvorfor? For fornøjelsen og fordi Kultur på recept er på programmet i nogen kommuner; kulturoplevelser kan virke sundhedsfremmende; fx ved at minimere stress. Man kan selv eksperimentere med kulturoplevelser af forskellig art; de løfter normalt humøret, glæden, højt i vejret og det smitter af på hverdagsenerginiveauet.

I dette nyhedsbrev:
  • Fitness: Motionsfremme
  • Wellness: Miljøfremme
  • World: Skiferiefremme

God læselyst og
God marts

Marina Aagaard
 

Motionsfremme


For få er fysisk aktive. Måske er det, fordi der ikke er nok interessante tilbud med bredere appel? Mange kommuner har udbudt fysisk aktivitet til motionsfremmede borgere med svigtende held. I en kommune var der imidlertid succes. Årsagen var, at man ikke bare havde udbudt motion, men først spurgt borgerne om, hvad de kunne tænke sig ...

Medbestemmelse gør forskel og det viser sig desuden, at motion ofte er mere attraktivt, når det er motiverende. Udvalgte kendetegn*:
  • Nemt - uden komplekse regler - alle kan være med
  • Overkommeligt - overskueligt og/eller kortvarigt
  • Har elementer fra gaming/spil - point, niveauer, gevinster, o.l.
Ovenstående SPIL TERNINGER OM MOTION lavede jeg ud fra to tidligere udgaver fra WECOPLAY og DFIF (bragt tidligere). Jeg lavede denne version som variation og for ekstra træningseffekt.
Første udgave udformede og delte jeg i 2021. Her er en let opdateret 2023 udgave: 1) Farve, 2) to tegninger er forbedrede, 3) tekst er ændret let.

God fornøjelse.

Læs mere:

Spil terninger om motion

*
Der er naturligvis undtagelser:
Visse personer motiveres af aktiviteter, som er det stik modsatte:
  • Komplekst
  • Uoverskueligt/langvarigt
  • Repetitivt/uden variation eller leg 


Miljøfremme


Vi tager for givet, at vi har en skøn natur til motion og rekreation - og indtil videre er den også ret skøn. Men stadigt flere udsendelser fra Danmark og udlandet viser, at affaldet hober sig op, også i naturen. Det haster med at passe bedre på naturen, miljøet, som vi alle afhænger af.

Skidt og forurening påvirker os negativt. Så der skal ske noget (inter)nationalt, men også lokalt: at tage sit (evt. andres) skrald med til en skraldespand tæller også. Selv småting som tyggegummi og hårelastikker sviner i naturen og skader dyr.

Der findes nu affaldsindsamlinger i forskelligt regi, men man kan også lave sine egne indsatser. Sætte ind, hvor man kan. For børn og voksne er her en Naturbingo-Affald spilleplade, som jeg tilfældigt fandt på siden Naturhandel - alle tiders ide som påmindelse eller 3-i-1 aktivitet:
  • Naturoplevelse
  • Motionsaktivitet
  • Miljøindsats
Udover Affaldsbingo, kan man på Naturhandel siden også finde bingoplader til skov, have, strand og vandhul bingo (et eksempel indsat nederst i afsnittet).

God fornøjelse. 

Læs mere:

Naturhandel: NaturBingo
Affaldsindsamlingen: Affaldsbingo
 

Skiferiefremme


Et tillægstip til skiferie-interesserede - ud over det med 1) tjek bindinger, 2) undgå alkohol (før afterski) og 3) dyrk skiforberedende træning.

Personligt har jeg vurderet weekend-skiture som for dyrt og tidskrævende i forhold til udbyttet. Men man har jo en mening, indtil man får en ny.

Min søster inviterede mig ultimo februar på en 'forlænget weekend' tur lørdag til tirsdag med 2½ dag på ski. Fly Billund-Salzburg og bus til Wagrain. Et ret stort område med 12 bjergtoppe og mange pister.

Det viste sig, at vi - mod forventning - ved at stå tidligt op og minimere kakao-pauser kunne nå at komme rundt til alle bjergtoppene og fik masser af skiløb, motion, frisk luft og fornøjelse i løbet af den korte tid.

En faktor er selvfølgelig vejret: Et hold før os havde oplevet en hel dag med regn. Dvs. der er en lille risiko for skiløse dage, så en kort tur kan blive meget kort.
Vi var heldige nu, men jeg har før oplevet en del gråvejr og tåge i Østrig. 


Vi var på en 'last minute rejse', hvor priserne lå på DKK 4000-5000 fly-hotel-halvpension-liftkort, hvilken jeg vurderer som favorabelt - og man kunne uden ekstra omkostninger medbringe egne (eller lånte) ski. 

Det gør jeg gerne igen og anbefaler det derfor hermed (nordpå eller sydpå), især hvis man ikke har mulighed for at tage en hel uge af sted.

Rigtig god skiferie til dig, der er på vej.

Kan jeg hjælpe?

Spørgsmål til nyhedsbrev eller aagaard aktiviteter, foredrag, kurser og træning?
Kontakt mig gerne direkte på:

mail@marinaaagaard.dk

Foredragsvirksomhed: aagaard
CVR-Nummer: 15 68 67 82
Bank: Sparekassen Danmark 9070-0002337398

God marts

Share Share
Tweet Tweet
Share Share
+1 +1
Forward Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside
Copyright © *|2021|* *|Aagaard|*, Alle rettigheder forbeholdes.

Postadresse:

aagaard
Marina Aagaard
Gåsebakken 48
Ugelbølle
8410 Rønde

Nej tak, jeg har ikke brug for mere fitness- og sundhedsnyt, afmeld mig 
Hov, vent: Afmelding håber jeg ikke, du vælger, for der er mere nyt på vej.
Særlige ønsker til indhold? Fortæl gerne hvad du ønsker mere/mindre af.  
 
Share Share
Tweet Tweet
Share Share
+1 +1
Forward Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
aagaard · Gåsebakken 48 · Rønde 8410 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp