”Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” (Matt. 6,17-18)
Vi har netop taget hul på fasten, som markerer, at der nu er 40 dage til påske. Fasten er tænkt til at være et åndehul fra den sædvanlige trummerum til samtale med Gud.
Jesus fastede faktisk selv. Vi ser det, da han af ånden bliver ledt ud i ørkenen for at prøves i djævelens fristelser (Matt 4,1-11). Jesus ”faster” fra resten af omverdenen ved at trække sig midlertidigt tilbage fra det sociale liv. Dernæst sætter han tilmed de mere presserende menneskelige basale behov på pause: han spiser og drikker ikke i hele 40 dage! Og selv midt hans sult lader han sig ikke friste i noget!
Han gør det først og fremmest i lydighed mod Guds ånd, som leder ham til det. Han er lydig mod faderens vilje. Dernæst gør han det, fordi Gud ifølge Jesu egne ord er at finde i det skjulte. Jesus trækker sig derfor gang på gang, for at tale med sin far (Luk 2,49, Joh. 6,15b, Matt. 26,36).
Farisæerne vaskede sig og salvede sig hver morgen. Men når de fastede som bod for deres synd, stoppede de i en periode med at vaske og salve sig, og påførte i stedet aske i ansigtet, så det var synligt for alle mennesker, at de fastede i sorg. Jesus kaldte dem og deres rituelle handlinger for hykleriske, og han påpegede skarpt at deres løn, ville blive det de søgte – nemlig blot menneskers anerkendelse. Det var ifølge Jesus ikke Guds anerkendelse, de søgte i deres faste. I versene ovenfor, møder vi Jesu opfordring til at faste i det skjulte: altså ikke for mennesker men for Gud. Når Jesus siger, at vi skal vaske og salve os, så er det talt ind i den ovenfornævnte kontekst. For os i dag handler det om, at vi ikke skal gøre tydelige ydre tegn på faste i mødet med vores medmennesker. Derimod må vi faste i det skjulte ved aktivt at gå ind i stilhedens rum for at tale med Gud, hvor vi måske normalt ville sætte os i den bløde sofa, for at se en god serie eller læse en god roman. Dette rum kan måske føles og opleves som en tør ørkenvandring, men Jesus lover dig, at ”din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.”
Faste kan for mig hurtigt blive et ihærdigt forsøg på at nærme mig Gud. Her er det altafgørende at blive mindet om, at vores tro og håb netop bygger på, at det var Gud, som søgte os. I alle andre religioner må mennesket forsøge at gøre sig fortjent til Guds opmærksomhed gennem forskellige åndelige øvelser. Mod dette taler bibelen det befriende budskab: At ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os…” (Joh. 1,14a) og dét "mens vi endnu var hans fjender" (Rom. 5,10a). Han søgte os i vores mørke, og han fandt os!
Glædelig faste
Isak Reinholdt Jespersen, Ungdomskonsulent i ELU
|