|
Læseanbefaling:
En bog om verden under os
Jeg har med lige dele glæde, forundring og foruroligelse genlæst britiske Robert Macfarlanes tankevækkende bog ”Underland – en rejse i dyb tid” fra 2019 (dansk 2020), og jeg vil gerne invitere alle kultur- og naturinteresserede med på den rejse.
Robert Macfarlane er tilknyttet institut for engelsk på Cambridge University og er prisvindende forfatter til en lang række bøger, men ”Underland” er (desværre) den eneste af Macfarlanes bøger, der er oversat til dansk.
I ”Underland” drager Macfarlane ud i forskellige dele af verden for at undersøge det, der foregår under jordens overflade lige netop dér. Rejsen går bl.a. til Epping Forest ved London, hvor han sammen med en ung planteforsker (med fornavnet Merlin) drager ind i skoven for at prøve at forstå begrebet Wood Wide Web – træer og planters sociale netværk.
Fra Paris til Olkiluoto
Paris’ undergrund er også et mål for rejsen, byen under byen, der på en gang er et klaustrofobisk gravkammer og samtidig fuld af liv, fester og håb. Turen går også til Grønlands indlandsis, den helt dybe blå is, og ned i Knud Rasmussen-gletsjeren. Rejsen slutter i et gravkammer på øen Olkiluoto i det sydvestlige Finland. Et gravkammer, som er designet til at forblive i perfekt stand i mere 100.000 år. Det er designet til at kunne overleve en istid og hvad der ellers måtte ramme det. Som Macfarlane skriver i bogen:
"Gravkammeret er et eksperiment i posthuman arkitektur, og dets navn er Onkalo, som på finsk betyder ”hule” eller ”gemmested”. Det, som skal gemmes i Onkalo, er højintensivt radioaktivt affald, måske det mørkeste stof, vi nogensinde har lavet."
- Underland side 368
Sideløbende med det store arbejde at bygge Onkalo og andre lignede gravkamre til radioaktivt affald, arbejdes der på at udvikle et ’markeringssystem’, et advarselssystem, som skal kunne afskrække fra indtrængen i kamrene de næste mindst 10.000 år. Det er ikke så lige til at finde ud af, hvordan man kan kommunikere med fremtiden, når man ikke ved, hvilke sprog eller væsener man skal kommunikere med.
Robert Macfarlanes forskellige dyk ned i underlandet for at blive klogere på, hvad vi bruger og har brugt den del af kloden til, er fascinerende og fortalt med stor viden og entusiasme.
Både geologi og litteratur
Samtidig med en interesse for de geologiske forhold, den dybe tids uforståelige rækkevidde og for menneskets (mis-) brug af klodens naturlige ressourcer, har Macfarlane et imponerende overblik over de rejser ned i underlandet, der er foretaget i verdenslitteraturen, den klassiske litteratur og i forskellige fortælletraditioner igennem tiden, og han drysser med gavmild hånd citater fra romaner, essays og digte rundt om i bogen. Bevidstheden om at Platon, Poe, Rilke, Carroll, Camus, Le Guin, Kafka, C. McCarthy, Verne og mange, mange flere også er blevet beruset af og bedrøvet over tanker om underlandet, gør Macfarlanes bog endnu mere dragende.
Denne gang har jeg lyttet til fortællingen på eReolen i Karsten Pharaos indlæsning, og dét er oplevelsen bestemt ikke blevet dårligere af. Bogen findes selvfølgelig også som fysisk bog og ebog. Den er oversat til dansk af Rasmus Hastrup og udgivet på Modtryk.
Du kan låne og læse lige her
God rejse
- Marie, formidler
|
