Copy
Se denne email i din browser

Nye tilbud til hele familien

I april har vi flere helt nye tilbud til dig - bl.a. en videnskabsklub for hele familien, Vitello-dage og workshop i 3D-design. Men du kan også høre om de 'sorte huller' under Horsens - og dét hænger godt sammen med Maries læsetip som du finder nederst. Desuden kommer der bogsalg og verdensmålsuge i april, men mere om det senere. God weekend.

Vi ses i kulturskoven
🌳🎄

 

NYT! Lørdag 15. april kl. 12.00

Vil du i videnskabsklub?

Det er for hele familien når vi undersøger både kranier, knogler og tænder fra aber. Det er gratis og der er snacks.
Læs mere og tilmeld dig her >

 

NYT! Første gang 11. april kl. 10.00

Få en ny litteraturoplevelse

Vær med i et fællesskab, hvor litteraturen er omdrejningspunkt. Alle kan være med, vi taler bare om det, litteraturen sætter i gang. Det er gratis og der vil være kaffe, te og frugt
Læs mere og tilmeld dig her >

 

NYT! Onsdag 26. april kl. 16.30

Film om Graham eller Kandis?

Nu kan du se stærke musikdokumentarer på biblioteket. I april viser vi film om Kandis, Lukas Graham, Sume og The Allins. Det er uden popcorn, men det er helt gratis.
Læs om filmene her >


3.-5. april kl. 10.00-17.00

Det' helt Vitello i påsken

Hold påskeferie med Vitello. Vi læser højt, ser film og går på Vitello-skattejagt. Eller bygger et monster til Vitellos monsterfælde!
Se meget mere her >

 

Tirsdag d. 25. april kl. 19.00

Lær om myrer

Vi fortsætter succes'en med gratis streamede foredrag. Kom og hør om for eksempel myrer, der på mange måder er mere succesfulde end mennesker. Streamet fra Aarhus Universitet.
Se alle streamede foredrag her >

 

Torsdag d. 13. april kl. 16.00

Lær at lave 3D-design

Der er gang i bibliotekets fine værksted, men vi savner dig. Og måske savner du en lille 3D-printet skål? Som du selv har lavet?
Se mere og meld dig til her >

 

Torsdag d. 20. april kl. 19.00

De 'sorte huller' under Horsens

Jan Brauner tage dig med på en rejse ned i Horsens Klosterkirkes mindre kendte gravkapeller... I samarbejde med AOF og FOF Sydøstjylland og Sundhedsteamet. Og hvis dét lyder spændende, så ta' lige og læs Maries anbefaling herunder...
Se mere og køb billet her >

Læseanbefaling:
En bog om verden under os
 
Jeg har med lige dele glæde, forundring og foruroligelse genlæst britiske Robert Macfarlanes tankevækkende bog ”Underland – en rejse i dyb tid” fra 2019 (dansk 2020), og jeg vil gerne invitere alle kultur- og naturinteresserede med på den rejse.
 
Robert Macfarlane er tilknyttet institut for engelsk på Cambridge University og er prisvindende forfatter til en lang række bøger, men ”Underland” er (desværre) den eneste af Macfarlanes bøger, der er oversat til dansk.
 

I ”Underland” drager Macfarlane ud i forskellige dele af verden for at undersøge det, der foregår under jordens overflade lige netop dér. Rejsen går bl.a. til Epping Forest ved London, hvor han sammen med en ung planteforsker (med fornavnet Merlin) drager ind i skoven for at prøve at forstå begrebet Wood Wide Web – træer og planters sociale netværk.

Fra Paris til Olkiluoto   
Paris’ undergrund er også et mål for rejsen, byen under byen, der på en gang er et klaustrofobisk gravkammer og samtidig fuld af liv, fester og håb. Turen går også til Grønlands indlandsis, den helt dybe blå is, og ned i Knud Rasmussen-gletsjeren. Rejsen slutter i et gravkammer på øen Olkiluoto i det sydvestlige Finland. Et gravkammer, som er designet til at forblive i perfekt stand i mere 100.000 år. Det er designet til at kunne overleve en istid og hvad der ellers måtte ramme det. Som Macfarlane skriver i bogen:
 
"Gravkammeret er et eksperiment i posthuman arkitektur, og dets navn er Onkalo, som på finsk betyder ”hule” eller ”gemmested”. Det, som skal gemmes i Onkalo, er højintensivt radioaktivt affald, måske det mørkeste stof, vi nogensinde har lavet."
- Underland side 368
 

Sideløbende med det store arbejde at bygge Onkalo og andre lignede gravkamre til radioaktivt affald, arbejdes der på at udvikle et ’markeringssystem’, et advarselssystem, som skal kunne afskrække fra indtrængen i kamrene de næste mindst 10.000 år. Det er ikke så lige til at finde ud af, hvordan man kan kommunikere med fremtiden, når man ikke ved, hvilke sprog eller væsener man skal kommunikere med.
 
Robert Macfarlanes forskellige dyk ned i underlandet for at blive klogere på, hvad vi bruger og har brugt den del af kloden til, er fascinerende og fortalt med stor viden og entusiasme.   

Både geologi og litteratur
Samtidig med en interesse for de geologiske forhold, den dybe tids uforståelige rækkevidde og for menneskets (mis-) brug af klodens naturlige ressourcer, har Macfarlane et imponerende overblik over de rejser ned i underlandet, der er foretaget i verdenslitteraturen, den klassiske litteratur og i forskellige fortælletraditioner igennem tiden, og han drysser med gavmild hånd citater fra romaner, essays og digte rundt om i bogen. Bevidstheden om at Platon, Poe, Rilke, Carroll, Camus, Le Guin, Kafka, C. McCarthy, Verne og mange, mange flere også er blevet beruset af og bedrøvet over tanker om underlandet, gør Macfarlanes bog endnu mere dragende.
 
Denne gang har jeg lyttet til fortællingen på eReolen i Karsten Pharaos indlæsning, og dét er oplevelsen bestemt ikke blevet dårligere af. Bogen findes selvfølgelig også som fysisk bog og ebog. Den er oversat til dansk af Rasmus Hastrup og udgivet på Modtryk.

Du kan låne og læse lige her

God rejse

- Marie, formidler 
Facebook
Instagram
Website

Skriv til os her:
bibliotek@horsens.dk

Ønsker du ikke at modtage emails fra os:
Afmeld dig her
 






This email was sent to <<Din e-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Horsens kommunes biblioteker · Tobaksgården 12 · Horsens 8700 · Denmark