Copy
View this email in your browser

Referat fra generalforsamling, d. 2. marts 2023
 


1 + 2. Valg af dirigent & referent

Formanden bød velkommen, og på bestyrelsens vegne foreslog han Niklaus som dirigent, hvilket der var tilslutning til.
Da dirigenten havde fået ordet, konstaterede han generalforsamlingens lovlighed, og gik videre til dagsordenens punkt 2.
Her blev Jan valgt som referent.

 

3. Formandens beretning

Foreningen blev stiftet d. 27. januar 2012 og på trods af at nogle medlemmer har meldt sig ud, så har tilgangen næsten opvejet afgangen, således at vi nu er på 151 medlemmer. 2 mere er indmeldt i år - og så er der 2 medlemmer i pipelinen - de har endnu ikke betalt kontingent.

Forklaringen, som jeg har fået fra de medlemmer, som har udmeldt sig, dækker både over manglende salg, såvel som helt lukning af butikken.
 
Corona har heldigvis ikke haft den store betydning i 2022 – men så rykkede Mr. Putin ud på en ”speciel aktion” i Ukraine! Det kom bestemt til at påvirke danskernes købemønster.
 
Året 2022 har i øvrigt været et hektisk år for bestyrelsen.
Ann måttes se sig nødsaget til at trække sig som aktivt bestyrelsesmedlem pga. følgevirkninger af Corona. Frederik overtog arbejdet som kasserer, og Jonas, vores 1. suppleant, trådte aktivt ind i bestyrelsen.
 
Igangsættelsen af platformen findvinen.dk har været omfattende. Ikke alt gik så nemt, som vi kunne have håbet – og det til trods for et kæmpe forarbejde mht. at definere opgaven overfor den virksomhed, som efter udbud endte med at få opgaven, Bewise IT i Hjørring.
 
Det punkt vil jeg ikke uddybe her, fordi det vil arbejdsgruppen, jf. pkt. 5.
Der henvises i øvrigt til gennemgangen af punktet herunder: ”Information og opdatering af Platformen www.findvinen.dk” samt en uddybning og præsentation under selve generalforsamlingen.

 
 
Messer
 
Foreningen har afholdt 2 messer i år.
 
Garagevin-messen i Avedøre i august.
Der var mange medlemmer som ønskede en stand, men vi er desværre nået loftet på vingården Nordland i Avedøre. Vi kan normalt være 25 standholdere, men vi fik presset 27 ind. Men 2 medlemmer fik ikke plads. Vi kan ikke presse flere ind, så spørgsmålet er, om vi skal finde et nyt sted. Vi prøvede uden held sidste år, men der var både fordele og ulemper ved at flytte messen, som vi har afholdt der i mere end 10 år.
 
På dagen var vi begunstiget af godt vejr, men vi ville nok gerne have set flere købedygtige kunder.
Vi har diskuteret hvad grunden kunne være, og flere er tilbøjelige til at give usikkerhed omkring økonomien forårsaget af invasionen af Ukraine skylden.
 
Julemessen i Brøndsalen på Frederiksberg d. 3. december
Lidt af det samme billede som ved garagevin-messen. Mange medlemmer var tilmeldt. Men køberne kneb det gevaldigt med. Oven i krigen i Ukraine var inflationen nu steget voldsomt. Det gik rigtig meget ud over købelysten.
 
Der var ingen spørgsmål til beretningen, dog blev der talt lidt om Garagevins fremtid.
 
 
Fordelsaftaler
 
Det har været anstrengt med at få især transportselskaberne til at diskutere specialpriser.
 
Deres begrundelse var, at priserne steg hurtigere end de kunne følge med, og både krigen og især usikkerheden om prisen på fuel var den største be-grundelse.
 
Men Bue fra bestyrelsen er i fuld gang med at opdatere og genforhandle aftalerne. I vil høre nærmere, når vi har nyt.
 

4. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport

Revisor Frederik gennemgik regnskabet, som for 2022 viste et resultat på minus 1.431,- kr. Og det fremgik af balancen at foreningen har en egenkapital på kr. 225.889,-.
Kasseren fortalte at der endnu ikke var afskrevet på aktivet findvinen.dk eftersom det ikke var sat i gang i 2022.
Regnskab og beretning godkendtes.
 
 

5. Information og opdatering af platformen findvinen.dk
 
Se vedlagte bilag her om findvinen.dk.  Niels fra udvalget oplyste videre, at det så sent som i dag var lykkedes for Bewise at få det til at fungere, at man som tilmeldt på platformen kan uploade sine vine, direkte fra et excel-skema. Altså en meget nem måde. Hvis man har billeder og tekst klar så vil det tage ca. 10-15 min pr produkt hvorefter man vedligeholder sine produkter via excel skemaet. Rigtig, rigtig positivt. Torben gennemgik selve platformen på storskærm. Og fortalte at udvalget har besluttet at områder, druesorter osv. staves på dansk, når man skal søge efter det. Det var lidt diskussion herom, men Torben beroligede de fremmødte – og dem som var med online – at det var i søgefelterne at det skulle fremgå således – i friteksten kunne man skrive det lige som man ønskede. Desuden fortalte han at hvis man ønskede en smartere model – med autoindlæsning og –opdatering, så er dette også muligt nu. Det vil nok være mest interessant hvis man har mange vine. Her skal man have hjælp fra sin Webmaster eller IT selskab – hvis man da ikke kan gøre det selv.
 
Udvalget appellerede kraftigt til, at det fremtidige driftsudvalg blevet styrket med flere deltagere! Og Christian fra Globalwines meldte sig i udvalget. Niels pointerede at Driftsudvalget ikke skal sidde og lave selve arbejdet – det skal en lønnet supporter m/k på deltid – eksempel på annonce indgår i bilaget, klik her. Udvalget vil i første omgang appellere til medlemmerne at finde en løsning på en supporter ved at skrive ud til alle.  
 
Driftsudvalget vil gerne så hurtigt som muligt lukke 5 mere ind på platformen i løbet af marts måned, og der rækkes ud til de personer, der har vist forhåndsinteresse.
På selve Generalforsamlingen tilmeldte Solavine sig som næste kandidat.
 
Planen for de næste aktiviteter blev gennemgået og der blev redegjort for det kommende års driftsbudget som indeholder en driftsmodel med supporter og markedsføringsinitiativer af platformen
 
Den flotte gennemgang af platformen førte til lidt yderligere spørgsmål om billeder, automatiseret opdatering af platformen fra ens egen webshop med mere.
 

6. Fastsættelse af kontingent

Kontingent: Bestyrelsen havde foreslået uændret kontingent, hvilket vedtoges – det samme som ved foreningens stiftelse for 12 år siden – 500 kr. ex moms.
 

7.  Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor

Valg til bestyrelsen: Torben Ryttersgaard, Jan Christensen, Frederik Kondrup og Niklaus Sonne var på valg. Bue Ross Agner havde på forhånd meddelt at han ønskede at udtræde af bestyrelsen pga. andet arbejde.
 
Frederik Kondrup og Nikalus Sonne blev genvalgt.
Jonas Vikkelsø valgtes formelt som bestyrelsesmedlem – en post han har varetaget siden han som suppleant trådte ind i bestyrelsen.
Christian Bergman valgte at stille op til og det blev godkendt.
Ann Dahl Gissel fortsætter som Suppleant.
Kjeld Christiansen genvalgtes som revisor.
 
Bestyrelsen nåede efter generalforsamlingen at konstituere sig og nedsætte arbejdsgrupper – der henvises til medfølgende bilag.

 
8. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag, hvorfor punktet udgik.
 
 
9. Forslag til ændringer i vedtægterne
Formanden gennemgik de vedtægtsændringer bestyrelsen har foreslået, som primært er en modernisering, bl.a. således at man kan deltage, og stemme på en generalforsamling, f.eks. ved at deltage på Zoom. Vedtægtsændringer kræver dog 2/3 flertal af samtlige medlemmer, hvorfor der indenfor en måned skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.
 
Ændringsforslagene var:
§4   Præcisering af at et medlem, som indmelder sig og betaler i perioden 1. oktober til 31. december i et kalenderår, automatisk har betalt også for det følgende kalenderår.
 
§8.1   Præcisering af at man kan både deltage og stemme online ved
      generalforsamlinger.
 
§8.2   Præcisering af at man kan både deltage og stemme online ved
      generalforsamlinger.
 
Ingen havde indvendinger. Bestyrelsen vil derfor indkalde til ekstraordinær generalforsamling, som skal ske indenfor 14 dage og afholdes indenfor 1 måned.
 
 
 

10. Eventuelt

Eventuelt: Torben fortalte at der vil komme en ny forordning om emballage, hvor foreningen eventuelt kan lade sig registrere, og efterfølgende indberette for alle medlemmer.
Formanden fortalte om en henvendelse fra en vinhandler, som ønsker at stifte en organisation, som til forveksling ligner vores egen forening, dog med den klare forskel, at man der ikke behøver at være importør, men ”bare” vinhandler. Desuden ville kontingentet blive 1500 kr. ex moms. Den nye bestyrelse vil arbejde videre med dette spørgsmål.
Kjeld spørger hvem der fremover styrer find-din-vin.dk? Man skal tjekke at nye medlemmer overholder visse regler. Der var ikke nogen der meldte sig – så det gjorde Kjeld således selv!
 
Formanden var lidt brødbetonet over at have glemt at købe en erkendtlighed dels til Jan, som er en af stifterne af foreningen Forvin, og dels Torben, som har haft meget travlt med platformen findvinen.dk. Han lovede at det ville blive bragt i orden!
 
Formanden takkede for god ro og orden, og opløste generalforsamlingen.
 
Referat: Jan Christensen
 
Godkendt af dirigenten (Niklaus Sonne)

 ___________________________________
 

Bilag

Årsberetningen, underskrevet - Klik her
Præsentation af den nye platform, findvinen.dk - klik her
Stillingsbeskrivelse - klik her
Regnskab, accepteret - klik her
Konstituering af bestyrelsen - klik her
Copyright © 2022 Foreningen af Danske Vinimportører, All rights reserved.
Mailadresser er trukket fra foreningens medlemskartotek

Vores mailadresse er: kontakt@forvin.dk






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Foreningen af Danske Vinimportører · Vejlegårdsvej 8 · Vallensbæk Strand 2665 · Denmark