Copy

Ny i et fremmed land

Nye gratis gruppeforløb for ukrainske ældre

DRC Dansk Flygtningehjælp er klar med nye gruppeforløb for ukrainske ældre. Forløbene har særlig fokus på at være ny i et andet land som senior, og giver mulighed for at snakke om de svære følelser, der er forbundet med krig og flugt. 
 
Læs mere om gruppeforløbene

Folkemøde 2023

Mangler I en ekspert til jeres event på Folkemødet?

DRC Dansk Flygtningehjælps eksperter glæder sig til igen i år at stille op i debatter, talks og events på Folkemødet 2023 på Bornholm.  Så tøv ikke med at kontakte os, hvis I mangler en ekspert.
 
Mød vores eksperter

Nyt varslingssystem

Sig det videre: Få information om Sirenen på mange sprog 

Fra på lørdag kan politiet sende advarsler til borgere direkte på mobilen ved større katastrofer eller ulykker. Informationsmaterialer, plakater og videoer findes på blandt andet ukrainsk, arabisk, farsi, somalisk, tyrkisk og bosnisk.

Læs mere
Ny rapport med anbefalinger til samarbejdet mellem jobcentre, læger og traumeklinikker 
Mere viden om hinandens fagområder, klare aftaler og løbende gensidig orientering. Det er bare tre af anbefalingerne i en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for SIRI. Rapporten kortlægger udfordringer og gode erfaringer med samarbejdet mellem jobcentre, praktiserende læger og traumeklinikker om borgere med ikke-vestlig baggrund. I DRC Integration genkender vi de udfordringer og gode erfaringer, som rapporten beskriver. Vi har for nylig udgivet dette notat om et styrket samarbejde. 
 Se rapporten ´Anbefalinger til jobcentrenes samarbejde med almen praksis og traumeklinkker om borgere med etnisk minoritetsbaggrund´ 
Læs om vores hverdagsrådgivning på kommunen.dk 
I vores hverdagsrådgivning i Aarhus kan ukrainske flygtninge få hjælp til alle de hverdagsting, som er svære, når man er ny i Danmark og heller ikke er vant til IT.

Rådgivningen er én ud af to rådgivninger i Aarhus for ukrainske flygtninge. Og der er et stort behov for hjælp. På ni måneder har rådgivningerne fået 1.312 henvendelser.  Rådgivningerne hjælper blandt andet med at forstå beskeden i e-boks, få et MitID og med at forstå, hvad der står på en hjemmeside.

Rådgivningerne er et samarbejde med Aarhus Kommune. Er du abonnent på kommunen.dk, så læs artiklen om vores hverdagsrådgivning i Aarhus. 

Derudover har DRC Dansk Flygtningehjælp hverdagsrådgivninger mange andre steder i landet. Alle flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund kan få hjælp. Se hvor vi har hverdagrådgivninger 
Vi håber, du synes om vores nyhedsbrev. Har du spørgsmål? Eller vil du give ris eller ros? Så hører vi gerne fra dig. Skriv direkte til nyhedsbrevets redaktør annemette.larsen@drc.ngo
 
Og modtager din gode kollega ikke allerede vores nyhedsbrev, så videresend det gerne.
 
Tilmeld dig DRC Integrations nyhedsbrev
DRC Integration leverer effektive og dokumenterede integrationsløsninger til flygtninge og etniske minoriteter i Danmark. Vi samarbejder med offentlige myndigheder, virksomheder og civilsamfundet om beskæftigelse, børn og familiers trivsel samt videnformidling.
Facebook
Website
LinkedIn
© 2023 DRC Dansk Flygtningehjælp

Opdater dine oplysninger | Frameld nyhedsbrevet
Email Marketing Powered by Mailchimp