Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 21. marts 2023

Verdens vigtigste rapport slår fast: Vi har travlt!

I går fremlagde FN’s klimapanel IPCC sin seneste og sidste rapport om klimaets dystre tilstand efter otte års omfattende klimaforskning. Konsekvenserne af mere end et århundredes udledning af drivhusgasser er kolossale og kan i den grad tilskrives os mennesker. Energi, industri, transport og byggeindustrien bidrager tilsammen med 79% af de globale drivhusgasemissioner. Disse emissioner resulterer i et stigende varmt klima og vil fremme flere ekstreme klimakatastrofer som tørke, oversvømmelser, orkaner, cykloner etc. 
 
IPCC vurderer at hvis vi ikke drastisk reducerer CO2 og andre drivhusgasudledninger, vil klodens temperatur stige mere end 1,5 grader allerede inden for de næste ti år. Vi må med lynets hast tage klimakrisen alvorligt. Jeg håber alle verdens ledere vil følge klimavidenskabens anfebalinger. Vi i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet vil i hvert fald kæmpe videre for at der handles nu! Vores børn og børnebørns fremtid afhænger af det.
 
Det mest nedslående er at vi faktisk har vidst det i over 30 år - uden rigtig at omsætte vores viden til handling. Men nu skal det altså være.

Opgør med dansk-svensk grænsekontrol

På onsdag taler Margrete om grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige i borgerklageudvalget. En svensk borger har nemlig indgivet en klage om de konsekvenser, den ulovlige grænsekontrol er årsag til. Han mener, at den undergraver princippet om fri bevægelighed medlemslandene imellem. Begrundelsen for den fortsatte kontrol bygger på usande, indenrigspolitiske og populistiske argumenter.
 
Tilbage i april 2022 gjorde EU-domstolen det også meget klart, at den ser grænsekontrollen som ulovlig og stik imod Schengensamarbejdet. På trods af dette har både Danmark og Sverige udvidet kontrollen ad to omgange.
 
Efter syv år skal den ”midlertidige grænsekontrol ophøre.
 
Følg mødet online her

Offentlig debat om landbrug og klima

Parlamentets miljø- og landbrugsudvalg holder i morgen debat om hvilken rolle ’carbonfarming’ kan og bør spille i EU. Høringen er opdelt i to. Et panel om de forskningsmæssige perspektiver og et om de praktiske anvendelsesmuligheder.
 
Carbon farming handler overordnet set om landbrugspraksis der minimerer udledningen af klimagasser og/eller øger mængden af kulstof, som lagres i muldjord og plantemateriale. 
 
De fleste kan nok enes om at dette generelt er en god idé. Der hersker dog stor uenighed om detaljerne, såsom hvordan klimaeffekterne skal beregnes, hvordan man kan garantere klimagevinsterne over lang tid, om biologisk (kortsigtet) bunden kulstof bør kunne kompensere for afbrænding af fossil (stabilt) kulstof samt hvem der skal betale.
 
Høringen starter kl. 14:30 og slutter17:00. Følg den online her

Ugens tweet

Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet, så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2023 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.