Vi har været på Dannelsesrejse i Grækenland. Det blev en begivenhedsrig uge fyldt med dybe samtaler, nye venskaber og godt sammenhold, velsmagende græsk mad og dybdegående undervisning i lidenskaberne og længslerne i filosofien og litteraturen. Hvis du er lidt nysgerrig på, hvad sådan en rejse kan og byder på, så læs vores rejsedagbog, som giver dig et lille indblik i, hvad du kan erfare og opleve på sådan en rejse.  

Dag 1. Grækenland bød os velkommen med et væld af farver og dufte. Dyblilla, hvide og gule buske står i flor, og citrusblomsternes duft indhyller hele landet i en liflig parfume. Efter en bustur med stop ved Korinthkanalen ankom vi til hotellet, hvor vi nød den smukke udsigt og gik på opdagelse i byen, der skal danne ramme for ugen. Om aftenen lærte alle deltagerne hinanden bedre at kende over middagen, og der blev vendt alt fra den grønne omstilling til mening og betydningen af arbejde. Noget af det, som Dannelsesrejserne kan, er at samle folk, som er nysgerrige på livet og samfundet, og man mærker allerede på første dag, at man kommer til at nå vidt omkring i samtalerne med hinanden. Derefter fulgte en præsentation af hver deltager, som skulle fortælle om sig selv ud fra et udvalgt billede. Det afslørede rørende, interessante og sjove historier, og var en anderledes måde hurtigt at komme ind på livet af hinanden..

Dag 2. Denne dag har været spækket til randen med resonansudforskning, og der mangler næsten ord til at beskrive alt, hvad dagen har bragt af overvejelser, samtaler, refleksioner og erfaring af begrebet. Her kommer lidt glimt: En regnbue over havet og bjergene, græsk lokal lam tilberedt til perfektion, og som fik en rejsedeltager til at udbryde: "Jeg føler mig altså lidt lykkelig", sjov quiz om de græske guder, livemusik, fællessang og til at afslutte det hele: dans med feststemte rejsedeltagere og en fuldmåne, der spejlede sig i havet. Undervisningen i Hartmut Rosas begreb om resonans og udlægningen af, hvornår verden taler til os, og hvornår (og hvordan) vi lytter til den, satte i den grad stemningen til en vidunderlig dag. Nogle deltagere talte under frokosten om bevægende oplevelser, hvor folk spontant var begyndt at danse til musik på gaden, og hvor ærgerligt det er, at man ikke gør sådan noget lidt mere. Om aftenen fik vi så muligheden for at få det ønske opfyldt. Eftermiddagens udlægning af Houellebecqs forfatterskab skabte rum til at vende alle tankerne om den teoretiske udlægning af begrebet resonans og til at forstå og se det i forfatterens evne til tydeligt at vise, hvad der sker, når verden ikke tiltaler os, og hans belysning af det håbefulde ønske om at insistere på længslen efter den (i Houellebecqs optik besværlige og nærved umulige) kærlighed til den anden og verden.

Dag 3. Dagen bød på en rejse ind i længslen efter at ville trænge til bunds i verden, at ville aflure verden sine koder, at ville vide. Formiddagens undervisning førte os ind i videnskabernes historie og stillede blandt andet spørgsmålet: Hvornår kan man vide noget? Man kan nemlig ikke tænke alt til alle tider. Spørgsmålet blev vendt i grupper udendørs med solens gavmilde stråler skinnende ned på os. I pausen tog nogle ned at bade i det krystalklare hav. Noget der helt sikkert bliver en fast del af rejsen fra nu af. Derefter frokost på det, der nu er blevet stamtavernaen med udendørsbespisning på stranden med bjergene og havet som baggrundstæppe. Eftermiddagens undervisningspas førte os fra teorien ind i litteraturens udlægning af lidenskaben efter at ville vide alting, at ville udviklingen og at afsøge grænserne for den lidenskab med Faust som litterært afsæt. Nu er hele gruppen taget til fællesmiddag på en ny restaurant akkompagneret af guitarspil og de intense og spændende samtaler, som opstår til hvert måltid. Mange af rejsedeltagerne kan nemlig genkende den længsel, det er at ville afsøge hver en afkrog af universet og verdens sammenhæng, og det har dagens emne i den grad lagt op til at få vendt, inden næste dag begynder, og vi dykker ned i kærlighedens væsen.

Dag 4. Dagen stod i kærlighedens tegn. Den svære, den uopnåelige, den lyksaliggørende, den uforklarlige, eros, philia, agape. Vi blev af Anders Fogh Jensen ført fra oldgræske begreber om kærligheden op igennem historien til troubadurdigtningen og endte ved en diskussion om moderne kærlighed med vores nu udvidede begrebsappart og forståelse af, hvilket fundament, vores egen kærlighedsopfattelse hviler på, og som er medskabende til vores forestillinger om kærlighed i dag. Derefter stod den på yderligere udforskning af Tolo, hvor man kunne lade sig føre af sin nysgerrighed og stikke ned ad de lokkende sidegader til nærmere undersøgelse af den græske arkitektur med sine hvidkalkede mure, sirlige smedejernsgitre og blomster, der dekorerer balkonerne. Går man sådan en tur ned i byen, støder man med sikkerhed på andre af rejsedeltagerne, og sammen finder man et nyt frokoststed, falder i nye dybe snakke om livet, kunsten og kærligheden over sprødstegt zucchini, bagt aubergine og solmodnede tomater, der smager "som tomater skal", som en rejsedeltager beskrev det. Udhvilede og veloplagte til at tage hul på et nyt kapitel om kærlighed åbnede underviser Morten Dyssel det, som han rammende kaldte en skæbnesymfoni, for os. Bogen var Dit fravær er mørke af Jón Kalman Stefánsson, og den indeholdt alle de modsatrettede og kontrasterende elementer, lyset og mørket i kærligheden, som vi diskuterede i formiddagens pas, og som ledsaget af en afslutningsvis afspilning af en Nina Simonesang satte et smukt punktum for dagen. 

Dag 5. Vi er på rejse i myternes land, i den vestlige filosofis vugge, i de store digteres hjemland, og selvfølgelig skal der være tid til at udforske de historiske ruiner, besøge de gamle teatre og gå på opdagelse i det landskab, som inspirerede myterne og pustede liv i fortællingerne. Det giver et gib i en, når man pludselig bliver mindet om, at det sprog man lytter til, når man går nede i byen og hører de lokale sludre med hinanden om løst og fast, minder om det, som Aristoteles, Sapfo og Pythagoras talte, eller når man kommer i tanke om, at man bader i det selvsamme hav, hvor Odysseus ifølge myten sejlede. Historien er levende i Grækenland, og dagen blev derfor tilegnet dannelsen i form af udforskning af kulturhistorien, myterne og landskabet, og vi spredtes i små grupper eller tog på opdagelse på enmandshånd og drog blandt andet til friluftsteatret Epidaurus og Mykene med løveporten, som Homer beskrev. Nogle vandrede til den gamle græske hovedstad Nafplio, hvor de undervejs mødte nogle lokale appelsinplukkere, som gav dem et halvt dusin solmodne appelsiner med på deres videre færd igennem olivenlundene og dalene. 

Dag 6. En blodrød solopgang slog an til en dag om lidenskabernes raseri og galskabens idéhistorie. Vejret lod til at ane, hvad vi skulle beskæftige os med, for det viste sig fra den hidtil mest ustadige side, så vi bevægede os rundt i en diskussion af lidenskabernes rasen og galskabens væsen med tordenen buldrende, og regnen piskende som lydtæppe i baggrunden. Vi nåede vidt omkring i den idéhistoriske udlægning af, hvordan man har anset galskab op igennem historien, hvilke metoder man har brugt til at skille de angiveligt raske fra de syge, og kom også omkring, hvordan kunsten og litteraturen kan åbne et rum for de følelser, der ikke normalt gives taletid til i samfundet. Det førte videre til udlægningen af Shakespeares dramatisering af de store følelser, eksemplificeret i en udlægning af Othello og Macbeths afsindige karakterer som eksempler på, hvordan det kan se ud, når lidenskabernes ustyrlige vilje overtager både kroppen og den sunde fornuft, som i stedet forvandles til fornuftens skøre tvilling, galskaben. I løbet af aftenen opstod der mulighed for at lade ufornuften herske for en stund og lade kroppen og musikken tale sit eget sprog, da det, der nu er blevet gruppens stamtaverna, lagde hus til vores dygtige musiker Kim, der spillede op til dans. Musikkens sprog nåede ud til alle de andre gæster, så der opstod spontane kulturmøder mellem os selv, græske, israelske og franske familier. To franske drenge fik lov at synge for alle, og ejeren af tavernaen lærte os at danse Zorba. Sådan kan en aften i Tolo altså også udforme sig.

Dag 6. Rejsen fandt sin afslutning med en opsamling og afrunding af alle temaerne, som vi har været i berøring med i ugens løb. Vi har i fællesskab, og kyndigt ledt af de to undervisere, turdet begive os ind i længslerne og lidenskaberne i filosofien og litteraturen, i længslens kontrast mellem himmel og helvede, mellem mangel og opfyldelse, afgrund og opstigning. Dagen begyndte for nogle med et sidste dyp i det hav, som vi nu ved, har fået sit navn på baggrund af myten om Kong Aigeus, som kastede sig i havet af sorg. Vores verdensbillede er blevet udvidet i mange forskellige henseender, og at kende baggrunden for det Ægæiske havs navn er kun en af dem. Formiddagens pas afrundede ugen med en diskussion af begrebet mening i en accelereret tid, hvilket affødte samtaler om mening i de rejsendes egne liv. Mange har på rejsen følt mening og talt om det meningsfulde i det nærværende samvær, i fraværet af kalenderkoordinering og løse kaffeaftaler, i ikke at begynde dagen på de sociale medier, men i stedet med samtale eller refleksion. Afslutningen bragte altså meget taknemmelighed. Taknemmelighed for morgenbadning med Grækenlands blågrå disindhyllede bjerge i baggrunden, noget så jordnært som morgenmaden, den friskpressede appelsinjuice og den lokale græske yoghurts florlette konsistens og perfekt afbalancerede smagsnuancer, grøntsagerne, som bare smager af så meget mere her, samtalerne omkring bordene, som stort set altid har at gøre med psykologi, kunst, kærlighed, ja livet og verden, og ikke mindst den undervisning, som tør at føre deltagerne ned i verdens dybere lag og ikke kun overfladisk at strejfe emnerne, men virkeligt at tage livtag med dem. Et vist vemod var at spore på den sidste dag, men heldigvis fortsætter rejsen hjemme i Danmark, de gode venskaber, som er opstået, varer ved, refleksionerne og erfaringerne, som har sat sig i kroppen, og som er med i kufferten i stedet for souvenirs, vil blive ved med at udvikle sig, den nye forståelse af Hamlet, Foucault, Rosa, Houellebecq og lysten til at læse videre og udforske nye værker og tænkere lever i den grad også videre. Tusind tak til alle rejsedeltagerne, som var med til at skabe en uforglemmelig rejse med gode spørgsmål, sjove indfald, erfaringsdeling, engagerende samtaler og godt selskab.
Hvis du vil med på næste rejse, hvor vi udfolder idéhistorierne for at forstå vores samtid, så bestil billet lige her: www.dannelsesrejser.dk