Copy

Så kom mit podcast om Musikplagiering ud her til morgen. Netop som Ed Sheeran er involveret i en retssag, sangskriveren med de mange hits er beskyldt for at kopiere noget af Marvin Gaye's legendariske R&B sang "Let's Get It On" fra 1973 i sit hit fra 2014 "Thinking Out Loud". The Guardian skriver om retssagen, som varer hele ugen.

Jeg har haft en samtale med musikadvokat Daniel Rosenthal Plon forleden, hvor han fortalte om sin nye bog ”Musikplagiater”.  Daniel kommer ind på nogle konkrete sager, som ser ud til at være relevante i forhold til Ed Sheeran sagen. Det store problem lige nu er, at Marvin Gayes efterfølgere er lykkedes med at vinde retten til nærmest at eje en genre, mener Daniel i Podcastet Musik og mennesker episode 3. udkommet 27.4. 2023. Spotify, apple. 
 
Vi drøfter baggrunden, der kan forklare, hvorfor der er disse musikplagiat-retssager for tiden. Man bliver klogere på de problematikker, der kan være både for moderne musik og for en salme. Også Led Zeppelins sang har der været strid om. Men retten var lunken ved at lade Taurus vinde retten til at eje en akkordbrydning. 

Podcasten varer 1 time og 3 min. og kommer godt rundt om flere værker. Man kan lytte halvvejs til ca. 33 min. og tage resten i weekenden. Så har man også nået frem til en kort AI-snak. 


Nyt podcast:
Titel: Ny bog om musikplagiater - samtale med musikadvokat

Programbeskrivelse: Musik og Mennesker - et podcast af Mette Hafstrøm Kirkegaard - min gæst hedder Daniel Rosenthal Plon. Vi skal tale om Musikplagiater, og det er titlen på Daniels nye bog, som henvender sig til advokater, rettighedsrådgivere inden for musikverdenen og nysgerrige komponister, som vil forstå lidt mere om, hvilke regler der gælder når man skaber musik. 

De senere år er flere kendte internationale kunstnere blevet sagsøgt for musikplagiering, hvoraf flere har indgået forlig, før det er kommet til en større retssag, man måske risikerer helt at tabe. 

Daniel håber med sin bog at give et bedre billede af praksis på området musikplagiering inden for primært den vestlige verdens musik. Daniel Rosenthal Plon er ikke altid enig i afgørelserne, der har været herhjemme og i USA, og han skriver om det i sin bog. 

Nu skal I høre…

Gæst: Daniel Rosenthal Plon, musikadvokat og forfatter til ny bog: Musikplagiat 

Vært og podcast tilrettelæggelse Mette Hafstrøm Kirkegaard - hafpress.com

Lyt fx på Spotify: https://open.spotify.com/episode/3eAOJqxrVhPXFIJZ1USK1q?si=a80439d434934583

Copyright © 2023 Freelance, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.