Copy
VINTEREN 2024 - FORSTÅ DIN SAMTID - MADEIRA 


Til vinter sætter Dannelsesrejser kurs mod Madeira for første gang, og du er inviteret med. På den dramatisk dis-indhyllede vulkanø med dragende klippeformationer, lyserødt blomsterflor og farverige småbyer skal vi sammen tage livtag med et emne, som man sjældent får mulighed for at gå i dybden med. Nemlig de vigtigste idéhistorier. I en hel uge med medrivende og engagerende undervisning, dybe samtaler og udforskning af Madeiras særegne landskab skal vi i fællesskab skabe en helt særlig rejse, som du sent glemmer. Vi lover, at du vender hjem med et udvidet verdensbillede, minder for livet og en ny forståelse af de store idéhistorier, såsom krigen, spiritualiteten, magten, kærligheden og projektsamfundets, og at du i lyset af denne nye horisont også vil forstå dit eget liv og din egen samtid endnu bedre. 

Reserver en plads allerede nu og spar kr. 2.000.

Bestil i dag og spar op til 2.000 kr.
 Hvad skal vi beskæftige os med?

Hvad er det for en tid vi lever i? Hvordan er vores samtid egentlig? 

Engang sagde man, at dumme og almindelige mennesker forstod sig på personer, de lidt kvikkere på begivenheder, og de lidt klogere forstod sig på ideer. Det kan være forkert, men den daglige mediestrøm synes ikke at privilegere ideerne i sine kaskader af snak. 

Derfor kan det være svært rigtigt at forstå den tid, vi lever i, og dermed også at forstå hvem vi selv er, og hvori vores vilkår består. Når vi blot hører om, hvad der er sket og de domstolsagtige skænderier om hvem der havde skylden, når et hvert ’hvorfor’ bliver til et spørgsmål om strategi, så forstår vi ikke hvad der tænkes med det, der villes og gøres. Vores samtid forbliver banal for os. Men det er den ikke. Vores samtid bliver ugennemskuelig for os. Men det er den ikke.

Det må vi have rettet op på. Derfor indbyder vi til denne Dannelsesrejse – Idehistorier,  Forstå din samtid. Igennem en række af idéhistorier vil vi gøre det klart, hvordan den tid, vi nu lever i, blev til, og dermed også hvori den består. Det vil sige, at vi vil fokusere på de idéer, der har skabt vores samtid, hvordan de formede sig, hvordan de udgør vores nutid, og hvordan de vil hjælpe os til at forme vores fremtid. Intet mindre.

Det kan være banalt at sige at for at forstå et menneske, der hvor det er nu, må man forstå hvad det har med sig. Men om vores fælles samtid synes historien at være sendt til begravelse. Det er synd, fordi vi som kollektiv derved kommer til at leve som demente og vildfarne snakkesalige pludrehoveder.

At forstå sin samtid vil ikke mindst sige at forstå de idéer, der er på spil. De idéer der er medarvede, som nogle gange forsvinder og som dukker op igen. Undertiden kan man undre sig over, hvordan et emne kan få så meget tænding, mens noget vigtigere synes at fortone sig. Men det er næppe helt tilfældigt, og netop ved ikke bare at anskue personerne eller begivenhederne men idéerne, kan det blive tydeligt for os, hvordan vores samtid er sat sammen. Der handler om at fremdrage det, der ikke er synligt, men heller ikke skjult, så vi bedre forstår os selv og vores vilkår. Ved at udrulle en række idéhistorier ser vi nye sammenhænge mellem det, vi er gjort af, og den facon hvormed vores måde at pege fremad er præget.

Velkommen til en Dannelsesrejse, hvor vi skal forstå os på os selv som væsener i vores nutid. 

Bestil i dag og spar op til 2.000 kr.
 Hvor skal vi hen?
Hotellet, vi skal bo på, og hvor undervisningen foregår, er beliggende i den charmerende by São Vicente, som byder på en skøn blanding af historie, kultur og natur. Farverige små gader med stemningsfulde caféer, en historisk katedral, som skyder op på en bjergtop, fra hvilken man kan skue ud over byen, en botanisk have med planter fra Madeira, er blot noget af det, byen byder på. Derudover kan man også besøge de underjordiske vulkanhuler, som ligger ved byen. Der er både strand, bjerge og summende, hyggeligt byliv at gå på opdagelse i i de fire timers lange siestaer og på tur-og hviledagen.  
Vi bliver indlogeret med kvartpension på hotel Estalagem do Mar, som  ligger lige ud til Atlanterhavet og med de frodigt beklædte bjergpas i ryggen. Alle værelser har havudsigt, eget bad og toilet, gratis WIFI, og der både udendørs og indendørs pool, bar, spa og tennisbaner.
På rejsen vil der være i de daglige fire timers lange siestaer og om aftenen være rigelig tid til at nyde stunder for dig selv eller at tage med de andre deltagere på ture og udforske det skatkammer af kultur og natur, som Madeira rummer. Vi gør en dyd ud af at skabe et inkluderende rum, hvor man kan komme helt, som den man er. Der opstår en helt særlig rejseånd og fællesskabsfølelse på rejsen, som danner grobund for nye venskaber og samvær efter hjemkomsten. Nogle har for eksempel oprettet en bogklub, og andre mødes til kulturoplevelser. Undertiden kan der være quiz eller guitarspil eller noget helt tredje om aftenen. Deltagerne kommer fra vidt forskellige baggrunde og professioner, som gør diskussionerne, samtalerne og samværet desto mere berigende. Kom med og bidrag til rejsen med lige præcis, hvem du er, og hvad du kommer med af tanker, overvejelser og erfaringer.
Dine undervisere
Anders Fogh Jensen (f.1973) er forfatter, dramatiker og selvstændig filosof. Han holder foredrag, filosofiske samtaler, supervision, filosofisk konfirmation og dannelsesrejser.
Anders har speciale i det 20. århundredes franske filosofi og har bl.a. skrevet ni bøger om hhv. metaforer, Foucault, epidemier, Kierkegaard, projektsamfundet, pseudoarbejde, og senest en bog om narrative samtaler. Han deltager hyppigt i den trykte presse og i Tv-debatter om vores samtid, og har derudover skrevet teaterstykket De danser alene (Rialto 2017).
Mikkel Thorup (f. 1973) er Phd i Idéhistorie fra Aarhus Universitet og i dag professor samme sted. Hans speciale er den politiske og økonomiske tænkning historie, og han er forfatter til en lang række bøger indenfor det samme, bla. om staten, terrorisme, fjendskab, kapitalisme, konspirationsteorier og meget andet. Han har senest udgivet bøgerne Fællesøkonomi (Informations forlag 2022), Kampen om identitetspolitik (Klim 2022) og Humaniora (Aarhus Universitetsforlag 2022), og han er fast anmelder på Information og klummeskribent bag 'Idéhistorien bag' på netmediet Vid&sans.
Bestil i dag og spar op til 2.000 kr.
Du kan også tage med til Grækenland allerede til efteråret og diskutere og lære om idéernes historie og din samtid. Reserver plads her. Husk, at du får 2.000 kr. i rabat pr. person, hvis du som tidligere rejsedeltager tager nye rejsende med. 
Træk rejsen fra som arbejdsudgift
Læs hvad andre siger om deres ophold
Lyt til podcasten om Dannelsesrejser
FLY TUR/RETUR - KVARTPENSION - HOTELOPHOLD -  UNDERVISNING
   
 D. 15.-22.februar 2024


Læs mere på www.dannesesrejser.dk
BESTIL REJSE
Del
Tweet
Videresend

Opdater dine præferencer eller afmeld dig nyhedsbrevet