Copy
Se denne email i din browser

Horsens Holder
+ sommer på biblioteket

Vi skyder sommeren i gang med en lang række aktiviteter i forbindelse med Horsens Holder, som igen i år byder på alt fra koncerter og fællessang til workshops og byvandring. Du kan for eksempel gå en tænkepause eller opleve digteren Haidar Ansari læse op.

Og så er der også aktivitet på biblioteket resten af sommeren - og en koncert for de helt små. Se mere herunder - hvor du også får et lille sneak peek på efteråret... 


Vi ses i kulturskoven og god sommer til dig.
🌳🎄

Lørdag d. 10. juni kl. 16.00-17.00

Fra fængsel til forfatter


I foråret 2022 udgav Haidar Ansari sin debut – digtsamling "Institutionaliseret". Han fortæller en historie om at vokse op på gaden, ryge i problemer og gøre noget, som har en konsekvens. Men han fortæller også om, hvordan man igen lukker lyset ind og forandrer sig som menneske. Det er en spændende cocktail af vold, litteratur og personlighed.


Foto: Sara Galbiati.
Læs mere her >

Torsdag d. 8. juni kl. 17.00-19.30

Litteratur Jam


Litteratur Jam byder i år på både traditionel litteraturoplæsning, bl.a. ved Horsens Biblioteks Skriveskole, og intet mindre end første udgave af Horsens Pokalfinale i Poetry Slam. Dertil vil der være forskellige litterære indslag som for eksempel skriveøvelser og fælleslæsning, og aftenen sluttes af med mulighed for både åben scene, og det vil være muligt at købe aftensmad i caféen.
Læs mere her >

Torsdag d. 8. juni kl. 13.00-14.30

Gå en Tænkepause - om tekst


Aarhus Universitetsforlag udgiver serien Tænkepauser, hvor danske forskere fortæller kort om spændende emner. Under Horsens Holder Alderbedst tager vi en tænkepause-forfatter med på gåtur - og du er velkommen til at gå med. Vi starter ved bibliotekets telt i Vitus Bering Parken og går til Bygholm Park, hvor vi gør ophold et par gange undervejs. Vi skal høre Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie, fortælle Tænkepausen ”Tekst”, som starter med at spørge: “hvad nu hvis menneskeheden ikke havde opfundet tekst”. Vi håber, du har lyst til at gå med. 
Læs mere her >

Lørdag d. 26. august kl. 11.00

Om ikke at blive ædt

Den søde og velopdragne Rødhætte bliver kastet ud i et surrealistisk eventyr, hvor hun møder ikke bare ulven, men også Hans og Grete, Askepot og mange andre eventyrlige figurer. En unik teatermaskine er rammen, hvor magi og fantasi folder sig ud og fortæller en historie om at blive vred, og finde modet til at tage sagen i egen hånd. Peter Holst leger frit med eventyrenes figurer og fantasifulde verdener – der til sidst bliver sit helt eget eventyr. Fra 5 år.
Læs mere her >

Fra mandag d. 26. juni
Rejs med ind i bøgernes verden

Vi har lavet et kort over universer fra bøger og film. Du kan se kortet hele sommeren på Børnebiblioteket. Kig forbi og se om der ikke er nogle steder du kender - eller måske nogle steder du får lyst til at besøge? Du kan også lave dit helt eget  fantasi-pas og så kan du endda også få et stempel i dit pas - fra Mordor, Den mystiske Ø eller måske Nordsletten?

Torsdag d. 1. juni kl. 10.30-11.00

Musikkenborg Babyband

Du kan få store læseoplevelser for små penge og bøgerne får et nyt liv i stedet for at blive kasseret. Al overskud fra bogsalget går til arrangementer om bæredygtighed på biblioteket.
Læs mere her >

Lørdag d. 17. juni kl. 10.00

Tag med til LiteratureXchange

I samarbejde med Aarhus Internationale Litteraturfestival, LiteratureXchange, inviterer vi på tur til litteraturfestival i Aarhus lørdag den 17. juni 2023. Her kan du blandt andet opleve Linn Ullmann(NO), Hanne-Vibeke Holst(DK), Lisa Weeda(NL/UA), Leif Davidsen(DK), Shahrnū Pārsīʹpūr(IR), Maria Steponova(RU), Naja Marie Aidt(DK) og mange flere. De fleste af arrangementerne finder sted på Dokk1 eller i gåafstand fra Dokk1. Mødested: Rampen, Dokk1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C. Pris: 150 kr.

Foto: Anthon Jackson
Læs mere her >

Sæt kryds i kalenderen og glæd dig
På biblioteket i efteråret...

25. oktober kl. 17.30

Grøn fællesspisning og foredrag med Annette Bjergfeldt.
4. oktober kl. 17.00

Forfatterforedrag og pizza
med Lars Daneskov
16. november kl. 19.00

Tom Buk-Swienty fortæller
om sin seneste bog.
5. oktober kl. 19.00

Eventyrer Rasmus Krath viser os
Colombia fra oven.
Facebook
Instagram
Website

Skriv til os her:
bibliotek@horsens.dk

Ønsker du ikke at modtage emails fra os:
Afmeld dig her
 






This email was sent to <<Din e-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Horsens kommunes biblioteker · Tobaksgården 12 · Horsens 8700 · Denmark