Copy

Pressemeddelelse

30/05/23

Sønderborg Kommune
rokerer i ledelsen

Sønderborg Kommune gennemfører en større rokade blandt chefer i en række forvaltninger og afdelinger den kommende tid, som også rækker ind i 2024. 
Carina Scheelke stopper den 10. juni 2023 som HR-Chef i Sønderborg Kommune. Det er et ønske om at flytte tættere på børn og børnebørn, der gør, at Carina Scheelke rykker til Silkeborgområdet, hvor hun har fået job som afdelingsleder i Silkeborg Ungdomsskole. Derfor konstitueres Leder af Sundhedscenteret Christina Bakke som ny chef for HR i de kommende seks måneder.
 
Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed står over for en lang række store opgaver i den kommende tid. For at styrke forvaltningen med erfaren og sikker ledelse, der også kan rumme at få en ny direktør kørt godt ind, er det nødvendigt, at den nuværende stab fortsætter som en selvstændig stab. Derfor vil Rikke Blindbæk begynde som stabschef for forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed den 1. juni 2023.
 
Signe Lykke Clausen, konstitueret stabsleder i Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed, overgår til Kommunaldirektørens Stabe som seniorkonsulent. Joan Slaikjer Hansen, der er udlånt fra forvaltningen Omsorg og Udvikling, har været konstitueret som afdelingschef for Byggeri, Anlæg og Infrastruktur i Teknik, Miljø og Bæredygtighed. En stilling Joan Slaikjer Hansen nu ansættes permanent i.
 
Rikke Blindbæk kommer fra stillingen som stabs- og familiechef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Den stilling bliver fremover delt, og Kathrine Klærke vil efter endt barsel den 1. april 2024 overtage stillingen som stabschef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Hun kommer fra en stilling som Chef for Stab, Byggeri og Infrastruktur i forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed. Frem til det sker er Malene Kragh Andersen konstitueret som stabsleder i Børn, Uddannelse og Sundhed til udgangen af marts 2024.
 
Heidi Frederikke Jørgensen, afdelingsleder for Myndighed Børn, Unge og Handicap, er konstitueret som familiechef frem til den 31. oktober 2023. Stillingen som familiechef slås op lige efter sommerferien.
 
Rokeringen af chefer og omlægning af stabe gennemføres udgiftsneutralt. Forvaltningen skal i 2023 og 2024 fortsat udmønte de besluttede 50 mio. kr. i administrative reduktioner, og det kan medføre yderligere ændringer i organisationen. Inden der påbegyndes eventuelle nye rokeringer og ændringer, vil de blive drøftet i relevante medarbejderudvalg.
Kontaktinformation:

Kontakt:
Tim Hansen
Kommunaldirektør
Tlf. 2790 5061

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Copyright © 2023 Sønderborg Kommune
Website
Facebook
LinkedIn
YouTube






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sønderborg Kommune · Rådhustorvet 10 · Sønderborg 6400 · Denmark