Copy

Interview med Anders Fogh Jensen
Dannelsesrejse: Idéhistorie - Forstå din samtid 
Peloponnes, Grækenland, 13.-19. oktober 2023

Med professor i idéhistorie Ph.D. Mikkel Thorup & filosof Ph.D. Anders Fogh Jensen

 

Til efteråret sætter vi kurs mod Peloponnes' skjulte perle af en by, Tolo, og tager livtag med idéernes historie. Fra forskelige vinkler og med et dybt spadestik ned i historisk gods, strømninger og tanker graver vi de vigtige idéers historie op og udlægger dem, så du udover minder for livet og solkysset hud også vender hjem med en bedre forståelse for dit liv og din samtid. Vi har få ledige pladser tilbage på rejsen, så tag din ven eller et familiemedlem under armen, eller drag alene ind i et nyt og fantastisk fællesskab i efterårsferien. Skal vi sætte dit navn på en af de sidste billetter? Så bestil senest i morgen.
I dette nyhedsbrev får du et særinterview med Anders Fogh Jensen, som står bag Dannelsesrejsekonceptet, og du kan læse, hvad han glæder sig mest til, og hvorfor han har skabt disse rejser. Overvej også, hvad du vil bruge hvile-og turdagen på: Mykene, Epidauros, afslapning i hængekøjen eller sejlture til de små øer. 

Skriv dit navn på billetten - Bestil plads senest i morgen
5 hurtige spørgsmål til Anders Fogh Jensen
-Selvstændig filosof, dramatiker og forfatter med speciale i det 20. årh. franske filosofi
-Forfatter til bøger indenfor eksistentialisme, Foucault, Kierkegaard, Pseudoarbejde, epidemier, mv.
-Skaber af Filosofisk konfirmation
-Skaber af Dannelsesrejser
HVILKE 3 TING GLÆDER DU DIG ALLERMEST TIL PÅ REJSEN?
1. Jeg glæder mig virkelig meget til at undervise med Mikkel Thorup, som jeg kender godt, ja vi har kendt hinanden siden starten af århundredet, hvor vi underviste på sommeruniversiteter omkring i verden, blandt andet i Island og Sverige.
2. På turdagen er vi allerede nogle, der har aftalt at dykke sammen i det græske øhav, og det glæder jeg mig også til. At synke ned i det azurblå dyb, hvor det føles, som om tiden står stille, at alting bliver vægtløst, at livets sorger bliver løftet fra ens skuldre, og at man træder ind i en helt anden verden. Lidt ligesom det føles at tage på vores skønne Dannelsesrejser i det hele taget.
3. Så glæder jeg mig også til den friskpressede appelsinjuice fra friskplukkede frugter om morgenen, de delikate ferskner på den perfekte græske yoghurt og de lokales afslappede tilgang til tilværelsen, deres store armbevægelser og deres plads til spontanitet og - ja, livsglæde.


HVORFOR HAR DU TAGET INITIATIV TIL AT HOLDE DISSE REJSER?
Jeg har undervist meget rundt omkring i landet, på mange universiteter og på Folkeuniversitetet. Noget af det, der slår mig til de foredrag, jeg holder og selv er tilhører til, er, at der mangler et fællesskab til at diskutere og vende al den nye viden, man får. Man har brug for at lagre ny viden i samspil med andre, at tankerne får lov at bundfælde sig og slå rod i ens krop, at man tager tid ud til at fordøje nye idéer og input. At tage en flok sammen ud i verden er en unik mulighed for både at nyde udlandets forlængede sommer og at danne sig i forhold til at tilegne sig erfaringer fra andre kulturer og tankegange, at lytte til andre sprog end det danske, at dufte til andre dufte, at erfare udenfor Danmarks grænser. Som Shakespeare skrev: "At der er en verden udenfor Verona." Ved at rejse ud både fysisk, men samtidig også at få udvidet det indre landkort, er en helt utrolig gave, som jeg gerne ville dele med så mange andre som muligt.

HVAD TROR DU FOLK TAGER MED SIG, NÅR DE KOMMER HJEM FRA REJSERNE?

Jeg tror, at folk har fået nogle nye akser at navigere ud fra, et bedre overblik over vores emne, som i dette tilfælde er idéhistorien. De kan genkende mønstre, som foregår i dag, som nogle, der opererer igennem historien, de får i det hele taget verdens hukommelse med sig i baghovedet, og det er vigtigt i et samfund som vores i dag, hvor de fleste ikke kan huske, hvad de lavede i sidste uge, og hvor tiden føles som et ustoppeligt godstog mod evigt foranderlige tiltag, og hvor det bliver sværere at navigere i omskifteligheden. Nogle tager også på et helt grundlæggende og menneskeligt plan venskaber med hjem, nye bekendtskaber og grobunde for bogklubber eller teateroplevelser. For på disse rejser tiltrækker vi nysgerrige og interesserede folk, der elsker at reflektere over verden, kunsten og livet.


HVORFOR ER DET VIGTIGT AT BESKÆFTIGE SIG MED IDÉHISTORIE HELT GENERELT?

Det er lige så vigtigt som ikke at være dement, at man forstå hvor man kommer fra, hvad man kommer af, og at vores nutid kunne have været anderledes, og hvorfor den så er, som den er, og at man kan forholde sig til fremtiden på et oplyst grundlag. 

HVILKET PAS SER DU MEST FREM TIL AT DISKUTERE MED REJSEDELTAGERNE?

Jeg glæder mig virkelig til at høre om krigens idéhistorie, og om hvordan krigsførsel har ændret sig igennem historien, og hvordan det spiller sammen med styresystemernes idéhistorie. Og så glæder jeg mig til at udlægge styresystemets idéhistorie, for det giver deltagerne en klar forståelse for de forskellige lag af styringer, som vi er underlagt i dag, og hvor de kommer fra. For eksempel er nudging en variant af liberal styring, og påvirker den daglige måde, vi fungerer på og interagerer med magten i dag. Jeg elsker at se, når der går en prås op for mine kursister i forhold til, at de i deres eget liv ser, hvordan magten udspiller sig imellem stat og borger, hvilke systemer, de er underlagt, og hvilke handlemuligheder, de har derudfra. Det fedeste er, når min kursister begynder at tale som filosoffer selv i pauserne og taler om alle de dynamikker, de pludselig får øje på, og kan se sammenhænge fra deres egne liv, fagligheder og erfaringer. Sådan et overblik og en begrebsanalyse af samtiden mangler i de fleste store medier i dag, hvor der alt for ofte blot bliver beskrevet begivenheder, viderebragt tal eller statistikker, men de underliggende dynamikker for disse begivenheder bliver der sjældent nævnt et ord om. Det råder vi bod på her på rejserne, hvor vi ser på, hvilke dynamikker, der virker bag om ryggen på folk, og hvilke usynlige tråde, der trækker begivenhederne og historiens gang i en bestemt retning. 

Kom med på rejsen
HVAD VIL DU LAVE PÅ HVILE-OG TURDAGEN? 
Vi skal bo i Peloponnes, hvor Odysseus ifølge myten sejlede rundt. Her er masser af historiske seværdigheder, som findes på halvøen.

Peloponnes er et levende kulturelt skatkammer, som bugner af arkæologiske og historiske seværdigheder, der hver især bærer væsentlige vidnesbyrd om den europæiske dannelses rødder. På kursusugens fridag er der en oplagt mulighed for, enten på egen hånd eller i en gruppe, at mærke historiens vingesus på et eller måske flere af de steder, som ligger inden for rimelig rækkevidde af vores skønne rejsedestination Tolo ved Den Argoliske Bugt. Her er fremhævet et udpluk af den peloponnesiske perlerække af unikke udflugtsmål, som det varmt kan anbefales at aflægge et besøg på denne Dannelsesrejse til vores kulturs vugge:

 

·      Ruinerne efter det antikke Mykene, hvor der er gjort betydelige arkæologiske fund fra den såkaldte mykenske kultur (sen bronzealder), som regnes for den første store civilisation på det græske fastland

·      Argos, den ældste by i det gamle Grækenland, med et imponerende teater, templer for Apollon og Athena, en agora mv. I nærheden heraf finder man på toppen af et bjerg et byzantinsk borganlæg, Larissa, med en storslået udsigt over slette og øhav

 

·      Den antikke by Epidauros, hvis særdeles velbevarede friluftsteater er berømt for sin fremragende akustik, og i omegnen af hvilken der befinder sig et helligt område for Asklepios, lægekunstens gud i oldtidens Grækenland

·      Olympia, en panhellensk helligdom, hvor Zeus, den mægtigste af de græske guder, dyrkedes, og hvor de første olympiske lege blev afholdt til hans ære så tidligt som i 776 f.Kr.

 

·      Korinthkanalen, der gennemskærer landtangen Isthmen mellem det græske fastland og halvøen Peloponnes. Udgravningen blev påbegyndt under den romerske kejser Nero, men kanalen blev først åbnet for skibstrafik i 1893

·      Nafplio, en hyggelig havneby (kun 20 minutters kørsel fra vores Tolo) i bunden af Den Argoliske Bugt med flere gamle fæstningsanlæg og statelige bygningsværker, der vidner om byens fortid som det moderne Grækenlands første hovedstad 1828-1834

·      Arkadien, et tyndtbefolket og varieret bjergområde midt på Peloponnes, som i den tidlige hyrdedigtning og kunst blev stiliseret til indbegrebet af uberørt landlig idyl – et endnu i dag enestående bjerglandskab med afsondrede landsbyer

·      Hydra og Spetses, to af De Saroniske Øer, som man kan komme til pr. båd fra Tolo, hvilket i sig selv er en oplevelse værd. Førstnævnte har i flere årtier været et yndet ferie- og tilholdssted for kunstnere og intellektuelle, mens sidstnævnte er kendt for sine gode badestrande. 
Skriv dit navn på billetten - Bestil plads nu
Hvor skal vi hen? 
Dannelsesrejsen finder sted i den lille hyggelige fiskerby Tolo på halvøen Peloponnes i Grækenland. Halvøen er indhyllet i myter, historie og kultur og byder derudover på et dejligt solrigt klima. Stemningen i byen er afslappet og tempoet roligt, så man kommer helt ned i gear.
Vi bliver indlogeret med kvartpension på det trestjernede hotel John & George, som er beliggende tæt på stranden, og som har værelser med havudsigt, balkon, wifi, samt eget badeværelse. Poolområdet har en fuldstændig vidunderlig placering med udsigt ud over øer, hav og bjerge.
BESTIL REJSE
HUSK, AT DU KAN TRÆKKE REJSEN FRA, HVIS DU ER SELVSTÆNDIG ELLER DIN ARBEJDSPLADS HAR ET KURSUSBUDGET.  LÆS MERE HER.
Underviserne
Anders Fogh Jensen (f.1973) er forfatter, dramatiker og selvstændig filosof. Han holder foredrag, filosofiske samtaler, supervision, filosofisk konfirmation og dannelsesrejser.
Anders har speciale i det 20. århundredes franske filosofi og har bl.a. skrevet ni bøger om hhv. metaforer, Foucault, epidemier, Kierkegaard, projektsamfundet, pseudoarbejde, og senest en bog om narrative samtaler. Han deltager hyppigt i den trykte presse og i Tv-debatter om vores samtid, og har derudover skrevet teaterstykket De danser alene (Rialto 2017).
Mikkel Thorup (f. 1973) er Phd i Idéhistorie fra Aarhus Universitet og i dag professor samme sted. Hans speciale er den politiske og økonomiske tænkning historie, og han er forfatter til en lang række bøger indenfor det samme, bla. om staten, terrorisme, fjendskab, kapitalisme, konspirationsteorier og meget andet. Han har senest udgivet bøgerne Fællesøkonomi (Informations forlag 2022), Kampen om identitetspolitik (Klim 2022) og Humaniora (Aarhus Universitetsforlag 2022), og han er fast anmelder på Information og klummeskribent bag 'Idéhistorien bag' på netmediet Vid&sans.
Kom med os på rejse - bestil her senest d. 6. september
Træk rejsen fra som arbejdsudgift
Læs, hvad andre siger om deres ophold
Lyt til podcasten om Dannelsesrejser
FLY OG TRANSFER TUR/RETUR  - HOTELOPHOLD -  UNDERVISNING
   
 Efterårsferien 12.-19.oktober 2023


Læs mere på www.dannesesrejser.dk
BESTIL REJSE
Del
Tweet
Videresend

Opdater dine præferencer eller afmeld dig nyhedsbrevet