Copy

DH-brevet

28. september 2023

Kære <<Fornavn>>


En god skolegang er alfa og omega for, at vores børn trives og har det godt. Men også for deres søskende og for os forældre, betyder det alt. I DH-brevet handler det derfor denne gang om inklusion og en ny analyse, vi netop er blevet færdige med.

Vi har spurgt forældrene, hvor tilfredse de er med inklusionen af deres barn. Det har vi fået en masse svar på, og du får nogle af dem her i septembers brev.


Og så har vi et forslag til dig om, hvordan I kan skabe jer et netværk med forældrene og få skabt et samarbejde med dem om at forbedre inklusionen i jeres kommune.


Til sidst i brevet får du også en forsmag på vores historie med Thorben Koed Thomsen, som deler ud af 49 års erfaring som formand for DH-Viborg, og som i øvrigt fylder rundt i dag. Stort tillykke med dagen, Thorben!



God læselyst!

De bedste hilsner

Rasmus Bach Andresen og Karen Grove
Dine værter på DH-brevet

Thorkilds hjørne

Thorkilds hjørne handler denne gang om inklusion.


Thorkild fortæller om en ny inklusionsundersøgelse, vi har lavet her i sommer og som viser, at der fortsat er alt for mange problemer med inklusionen i folkeskolen.


Tryk på billedet for at se og lytte til Thorkilds hjørne.

Billedet viser formand for DH Thorkild Olesen, der

2 ud af 3 forældre

Så mange forældre til børn med handicap er utilfredse med inklusionen af deres barn i skolen, viser nye DH-tal

Det står skidt til med inklusionen i folkeskolen.


Det viser en ny rundspørge, DH har lavet blandt forældre til børn med handicap.


To ud af tre forældre mener ikke, at deres barn er inkluderet godt nok i skolen.


Tre ud af fire forældre mener heller ikke, at skolen og lærerne har viden og ressourcer til at kunne inkludere deres barn i skolen.


Analysen viser også, at det har store konsekvenser for hele familien, når inklusionen ikke fungerer. 76 procent af de utilfredse forældre oplever, at det påvirker familien negativt.


Du finder tallene fra vores rundspørge ved at trykke på linket her neden for.

Find vores pixie-udgave af analysen

Månedens forslag

Sådan kan I få et samarbejde med forældre til børn med handicap op at stå om bedre inklusion i folkeskolen

Ifølge DH’s nye inklusionsundersøgelse er mange forældre fortsat ikke tilfredse med inklusionen af deres barn i folkeskolen.


På landsplan er det to tredjedele af forældrene. Hvor tilfredse er forældrene hos jer?


Det kan være meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan forældrene oplever det, for der er stadig stor forskel på, hvor godt kommunerne løfter opgaven med inklusion.


Vi opfordrer jer til at bruge den viden, forældrene har og skabe jer et netværk med dem.


I kan finde forældrene på fx Facebook. Her har forældre i de fleste kommuner oprettet forældregrupper, hvor de udveksler erfaringer og hjælper hinanden.


Gå i dialog med forældrene og hør dem, hvad de ser som de største udfordringer med inklusionen, og hvad de mener, der skal til for at løse dem.


I kan også gøre, som afdelingen i Albertslund har gjort og invitere forældrene med til møde i jeres handicapråd. På den måde kan I være med til at give vigtig viden videre til politikerne samtidig med, at I giver forældrene mulighed for at gå i dialog med kommunen.


Tryk på linket herunder for at finde eksemplet fra Albertslund.

Find inspiration til arbejdet

Afgået Viborg-formand deler ud af 49 års erfaring

Billedet viser Torben Koed Thomsen

I månedens inspirationshistorie deler Torben Koed Thomsen ud af sin mangeårige erfaring som formand for DH-Viborg. Tryk på billedet for at læse gårsdagens artikel i Viborg Stifts Folkeblad. Foto: Andreas Søndergaard ved Viborg Stifts Folkeblad.

Vær indstillet på samtalen og ikke på konfrontationen og sørg for at give plads til de andre i afdelingen og til det, de vil og til at gøre tingene på deres egen måde.


Det er bare nogle af de gode råd fra den forhenværende formand for DH-Viborg, vi bringer i septembers inspirationshistorie.


Vi har talt med Thorben Koed Thomsen, som med sine 49 år som formand, nærmest er blevet en institution for afdelingen.


Du finder interviewet med Thorben Koed Thomsen ved at trykke på linket her neden for.


I hver udgave af DH-brevet vil der være en inspirationshistorie.


Hvis I har en idé eller noget på hjerte til en kommende inspirationshistorie, er I meget velkomne til at skrive til værterne på DH-brevet - Karen og Rasmus.

Find inspirationshistorien

Formandsmødet handler om de nye afdelingsvedtægter

På vores online formandsmøde i november får du en gennemgang af ændringerne i de nye afdelingsvedtægter.


Du får også mulighed for at stille spørgsmål til vedtægterne, så du er helt klar til at indkalde til årsmøde 2024 efter de nye vedtægter.


Forslag til nye vedtægter har været i høring i DH-afdelingerne og forventes at blive godkendt på DH’s repræsentantskabsmøde i slutningen af oktober.


Du kan tilmelde dig formandsmødet på en af følgende to datoer:

  • Tirsdag den 21. november kl. 17.00 – 18.30 eller

  • Torsdag den 23. november kl. 10.00 – 11.30

I kan deltage to personer fra hver afdeling (formand + 1 person mere fx næstformand).


Frist for tilmelding er den 16. november og du tilmelder dig på linket her nedenfor.


Tryk her for at tilmelde dig formandsmødet

Find info om formandsmødet

Find viden og inspiration på handicap.dk

Find inspiration til det politiske arbejde


De politiske forslag er inspiration til, hvordan din DH-afdeling kan arbejde aktivt og gå i dialog med byrådspolitikere og kommunale embedsmænd for at forbedre forholdene for mennesker med handicap.

Find de politiske forslag

Spred budskabet i afdelingen: Tilmeld jer DH-brevet


Vi har brug for hjælp til at få alle DH’s frivillige til at tilmelde sig DH-brevet. Derfor håber vi, at du vil videresende nyhedsbrevet eller dele tilmeldingslinket med din afdeling.

Find tilmeldingslink og tidligere udgaver

Det var alt for denne gang. Du hører fra os igen den 26. oktober.