Sidste nyhedsbrev inden SUND LIVSSTIL Messen i Øksnehallen. Læs bl.a. om nogle af konkurrencerne på messen...

Så er det lige om lidt…

Når Sund Livsstil messen i morgen kl. 10 slår dørene op, vil det være til et sandt mekka for dig, der – ligesom de øvrige op mod 20.000 gæster, vi regner med at byde velkommen – har fokus på din sundhed og helbred, på velvære og det gode liv.

Vi mennesker består som bekendt af både en krop og en sjæl, som begge skal næres og forkæles. Det og meget andet handler dette sidste øjebliks-nyhedsbrev om.

Kom til snigpremiere på en verdensnyhed

Vi er alle udstyret med en biologisk døgnrytme, som bestemmer, hvordan vores organisme fungerer: Hvornår vores hjerne, vores organer osv. skal være aktive og hvornår de har brug for hvile, hvordan hjertet skal slå, vores celler forny sig osv.. Men skal døgnrytmen fungere, er der brug for mørke om natten og dagslys om dagen. Og klart dagslys er i dag blevet en mangelvare – både fordi mange af os tilbringer dagen indendørs foran en computerskærm, og fordi dagene er korte i vinterhalvåret.
iLight hedder en verdensnyhed, der ikke bare kan forebygge vinterdepressioner men også løfte humøret og energien, stimulere immunforsvaret og forebygge stress og koncentrationsproblemer hos raske mennesker med computerarbejde. iLight sikrer dig nemlig dagslys, mens du arbejder!
iLight består af to søjler med dagslys, som placeres på hver side af computeren og er tilsluttet et computerprogram, som via computerens kamera sørger får, at du dagen igennem får den mængde klart dagslys, som du og din krop har brug for. Så læg vejen forbi iLights stand, oplev den patenterede prototype „live” og få en snak med de to ildsjæle bag det geniale koncept.

OBS! Har du fredagen fri?
Så kan du også høre hjerneforskeren Milena Penkowa berette om de mange måder, dagslyset påvirker din hjerne på. Det gør hun kl. 11 i foredragslokalet i foyeren.

Vidste du …

…at verden hver 6. uge bliver forøget med hvad der svarer til antallet af indbyggere i New York – altså knapt 20 millioner mennesker?

Så en af fremtidens helt store udfordringer bliver at brødføde verdens befolkning på mindre plads og uden at forurene mere. Alle – især inden for fødevareindustrien – er derfor nødt til at tænke i alternative løsninger, mener manden bag Soy4You, Poul Agger. Det gjorde han selv – og udviklede så en serie soyaprodukter, som ikke bare er rige på protein men også smager og har konsistens som det kød, de fleste af os er vant til tænke på som kilde til livsvigtigt protein.

Antallet af mennesker med mælkeallergi, forhøjede kolesteroltal og andre livsstilssygdomme stiger. Men det kan vi ændre på ved at vælge retter baseret på soya, siger Agger. Eksempelvis får man mellem 30 og 50 gange så meget protein ud af en mark ved at dyrke soja på marken frem for at bruge den til græsning for dyr. Desuden kræver sojadyrkning kun en brøkdel af det vand, husdyrhold har behov for – og det samme gælder udledningen af CO2. Kig ind på Soy4Yous stand, smag deres chili con soya med hakket „kød”, hør om deres nyeste produkt, „kød” i strimler – og køb en pose eller to med rabat med hjem til aftensmaden.

Kan man fotografere en sjæl?

Ja, hos Energitårnet kan du få taget et foto af din aura, dvs. af din personlige udstråling og energi. Et aurafoto fortæller ikke bare en masse om vores personlighed, og hvordan vi har det. Fotografiet kan også pege på løsninger – eksempelvis til, hvordan vi bedst bruger vores indre energier og styrker i forbindelse med parforhold og job.
 

Gi’ helbredet en hånd

Patientforeningerne er en vigtig del af Sund Livsstil.
Fejler du eller dine  nærmeste noget – eller vil du forebygge en bestemt sygdom – kan du her hente den nyeste viden, få de rigtige råd og evt. blive testet. Få målt styrken i dine hænder hos Gigtforeningen. Eller giv dig tid til en informativ snak om eksempelvis Colitis-Chron, psoriasis, fibromyalgi, rygsøjlegigt, lungesygdomme, knogleskørhed, leukæmi eller afhængighed af sove- eller nervemedicin.
 

Billigere fås den ikke!

Fik du aldrig anskaffet dig en Qi-nakkepude?
Puden er oversået med små pigge, som stimulerer blodcirkulationen, øger iltoptagelsen, fjerner affaldsstoffer og løsner spændte skulder- og nakkemuskler.
På messen kan du hos Medica Clinical Nord Danmark erhverve dig puden til foræringspris – nemlig en flad 50’er.

Hvad vil du vinde?

Udover alle smagsprøverne, vareprøverne, prøvebehandlingerne og mange andre lækkerier kan du på mange af Sund Livsstils stande også deltage i konkurrencer.

Vi nævner i flæng:
Hos Alun kan du vinde sundheds-DVD’er.
Taoistisk Tai Chi Forening udlodder et halvt års gratis træning, introkursus og trænings T-shirt.
RAZspa trækker på standen hver dag lod om en 3-timers SPA behandling.
Hos Zenz kan du søndag være heldig og vinde en taske fyldt med lækre Zenz-produkter.
Hos Sund Forskning kan du vinde for tusindvis af kroner, hvis du gætter hvor meget indholdet af de store glasvaser er værd.
Hos Medmodspil trækkes der hver dag lod om inspirerende bøger, magasiner, DVD’er, Bach-produkter – og søndag om hovedpræmien: Et gratis Enneagramkursus.

Tag en pause - hør et foredrag

Et af Sund Livsstil messens store trækplastre er de gratis foredrag. Og igen i år er foredrag for enhver smag, også din. I tidligere nyhedsbreve stillede vi skarpt på foredrag om blandt andet skønhed og velvære, kærlighed og healing, sund mad og slankemetoder. I dette sidste nyhedsbrev har vi valgt at tippe dig om dygtige behandlere og rådgivere, som er det er en fryd at lytte til og lære af.   
 
Fredag eftermiddag præsenterer Torben Frank Andersen fra AllergiKompagniet en helt ny form for allergibehandling, som uden medicin virker så hurtigt, at symptomerne forsvinder undervejs i behandlingen.

Lørdag åbner Danske Rosenterapeuter ballet med et foredrag om den indfølende, dybtgående berøring af kroppen, der åbner åndedrættet og frigør spændinger, så følelserne kan „få luft”. Senere beretter Lars Mygind, Metamedicin.dk om vores iboende biologiske processer og kroppens og sindets fantastiske evne til at behandle sig selv. Og overlæge Younes Yazdanfard fra Imperial Tandklinik afslutter lørdagen med forklaringen på, hvordan ændringer i vores livsstil fører til livsstilssygdomme som diabetes 2, osteoporose og paradontose – og hvad du kan gøre for ikke at blive syg.

Søndag formiddag kan du høre om Kranio Sakral Terapi – og hvorfor KST er godt til bl.a. børn og mennesker med ADHD. Over middag overtager NLP Skolen scenen med et foredrag om, hvordan NLP teknikkerne kan gøre det nemmere at honorere de store krav, der stilles til os både på jobbet og privat.
 
Du kan se hele foredragsprogrammet på www.sund-livsstil.dk - og i det gratis udstillerkatalog samt på bannere på messen.

Er du mest interesseret i nyheder om messen i Århus eller København?

Da du tilmeldte dig nyhedsbrevet, havde du mulighed for at krydse af, om det er messen i Århus eller København, du helst vil høre om. Fremover udsender vi nyhedsbrevene udfra dine valg, så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du gå ind og ændre dine indstillinger her.
Copyright © 2012 Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS, All rights reserved.


Besøg www.Sund-Livsstil.dk
Del med dine venner  Tweet om SUND LIVSSTIL Messen
Tilmeld dig nyhedsbreve fra SUND LIVSSTIL


Email Marketing Powered by Mailchimp


Design, layout og produktion: AUDACITY.dk